DBK møde Øst om Hviderusland


Dette møde kan kun ses af medlemmer og venner af De Berejstes Klub.
Hvis du er medlem og ønsker at deltage, skal du først logge ind på hjemmesiden. Du kan læse mere om hvordan du tilmelder dig et møde under hjælp.

Program

Jeg besøgte landets hovedstad Minsk i 4 døgn i juni inspireret af lettelsen i visumreglerne. Belarussia er kendt for at være en tidligere sovjetrepublik lukket mod omverdenen og styret med hård hånd af præsident Aleksandr Lukasjenko der i 2015 blev genvalgt for fem år med 83,5% af stemmerne. Efter sigende var landet vanskeligt at rejse i for ikke (bela)russisk talende og jeg brugte derfor bl.a. turcykelnetværket warmshowers.org til at få kontakt til lokale. De var en kæmpe ressource for mig, og det var interessant at se, at der trods diktaturet blomstrer små alternative miljøer op.

Hovedstaden, som nærmest blev udslettet under ”Den store Fædrelandskrig”, er flot placeret ved floden Svislach og har imposant arkitektur, hyggelige udesteder, masser af grønne områder, brede boulevarder og bag dem mange finurlige miljøer som jeg oplevede på cykel og gåben med mine venner og venners venner som guide.

Jeg var heldig at opleve både det store statscirkus (med bjørne!) og en flot aften med ballet i byens opera – meget høj kvalitet for ingen penge! En sviptur til World Heritage slottet Nesvizh gav en mulighed for at se lidt af det flade landskab omkring Minsk, som minder om Litauen, som landet deler historie med.

Jeg håber, fortællingen vil nuancere eventuelle fordomme om dette europæiske land som et trist postsovjetisk betondiktatur så flere får lyst til at tage dertil og opleve det selv. Selv kommer jeg igen!