Caribisk idyl og kolonihistorie


CARIBISK IDYL OG KOLONIHISTORIE
Man kan hurtig blive til fals for caribisk tropeidyl med eksotiske strande, grønne bakker, glitrende blåt hav, masser af sol og lokal kolorit. I dag mange af øerne et paradis for krydstogtsturister, men der findes også øer, der er øde og uspolerede, og andre som er farverige, fattige og overbefolkede. De caribiske øer er en smeltedigel af forskellige kulturer og kolonihistorie. I dette foredrag dykker Lene Kohlhoff Rasmussen ned i den caribiske kolonihistorie og viser billeder fra et stort udvalg af caribiske øer. Fra den dag Christoffer Columbus gik i land på Bahamas i 1492, blev Caribien et vigtigt handelsområde. Både franske, britiske, hollandske, spanske, danske samt andre kolonimagter prøvede at vinde kontrol over de dyrebare øer. Øerne har derfor en broget historie med europæisk kolonisering, slaveri og sørøvere.