Billige flybilletter til Nepal?


Lars-Terje Lysemoses billede

Skrevet afLars-Terje Lysemose- den20 december 2012

Land: 
Nepal
Asien

Min far og jeg tænker på at rejse til Nepal i april 2013 en måneds tid, men de billigste flybilletter, vi kan finde lige pt., er med Qatar Airways på omkring 5.600 kr. Synes normalt man kan finde billigere billetter via fx Delhi. Er der nogen, som har gode råd til, hvor vi kan være heldige at finde en billig billet?

Lars-Terje Lysemoses billede

Så lykkedes det omsider at finde en billet til en billig pris: 4.400 kr. fra København til Katmandu via Istanbul og Sharjah t/r med Turkish Airlines og Air Arabia i marts/april :)

At rejse er ikke et mål i sig selv. Det er derimod de menneskelige bånd, vi knytter på rejsen!

Lars-Terje Lysemoses billede

Det lykkedes som sagt min far at booke en forholdsvis billig rejse på egen hånd til Katmandu ved at booke separat hos Air Arabia og Turkish Airlines, men han var ikke så begejstret for forbindelsen, og den usikkerhed det skaber, når man skal videre fra to forskellige lufthavne i Istanbul, og jeg kunne desværre ikke guide ham til nogen bedre forbindelse. Han kan stadig ikke skrive direkte her på forum, da han kun er passivt medlem (men jeg ved, at der arbejdes på højtryk for, at passive medlemmer snart får adgang), så indtil videre må jeg stille spørgsmålene for ham her på forum.

Det korte af det lange er, at han ikke var så begejstet for transfertider og to stop undervejs, og han er allerede godt i gang med at planlægge en ny rejse til Nepal. Så hvilke flyforbindelser kan I andre anbefale? Han har tidligere erfaringer med Qatar og Gulf Air, og Gulf Air var heller ikke ligefrem nogen succes (læs seneste nummer af Globen for de nærmere omstændigheder), men hvilke flyselskaber kan I andre anbefale, når man vil flyve til Nepal og gerne også vil have både en fornuftig pris og en rimelig forbindelse tidsmæssigt? Det skal tilføjes, at han vil helst ikke gennem kaotiske Heathrow eller Delhi.

At rejse er ikke et mål i sig selv. Det er derimod de menneskelige bånd, vi knytter på rejsen!

Lars-Terje Lysemoses billede

Min far har lige opsnuset, at Turkish Airlines lancerer en ny rute direkte fra Istanbul til Katmandu til efteråret og sendte mig denne besked:

"Turkish Airlines starter en ny , direkte rute fra Istanbul til KTM fra 1/9 med afg. Søndag,tirsdag,torsdag og fredag.Pris fra Kastrup 4581 kr med ankomst og afgang fra Atatyrk Lufthavn med mellemlanding 4:15 timer på udturen og 1:15 på hjemturen.Set på Internettet: Nepal News og straks fandtes oplysningerne også på KAYAK .Jeg prøvede lige for sjov at finde en rejse fra den 27/3 til 25/4 - 2014, og den holdt prisen på 4581 kr."

Det lyder jo umiddelbart som en fornuftig pris og rute. Og min far er jo i Nepal mindst en gang om året, så han er allerede i færd med at planlægge sin næste rejse.

At rejse er ikke et mål i sig selv. Det er derimod de menneskelige bånd, vi knytter på rejsen!