Kender du nogen i Bolivia, Uganda eller Usbekistan?


Nikolaj Wittes billede

Skrevet afNikolaj Witte- den14 december 2012

Land: 
Bolivia
Sydamerika
Usbekistan
Asien
Uganda
Afrika

Jeg skal i 2013 lave et megaspændende projekt. Jeg skal rejse rundt for at undersøge hvordan småbørn og deres familier lever i BOLIVIA, UGANDA og USBEKISTAN.
Du kan læse lidt mere her http://nikolajwitte.dk/hvordan-lever-smaborn-i-resten-af-verden.html

Jeg leder efter alle typer kontakter i de tre lande. Jeg skal som nævnt finde en børnefamilie i hvert land og mine planer er følgende:
Bolivia: En familie der lever af landbrug, bor måske i en landsby, er af indiansk oprindelse og har mindst et barn mellem 1 og 3 år.
Usbekistan: Familie der bor på landet. Lever på ene eller anden måde som selvstændige. Har barn mellem 1 og 3 år.
Uganda: Her skal jeg bruge to familier. En som bor i Kampala hvor begge forældre arbejder og deres barn på 1 til 3 år passes ude. Og en familie på landet der lever meget traditionelt - stadig med barn mellem 1 og 3 år.

Planen er at jeg skal ud og interviewe familien mens jeg lever sammen med dem i mellem tre og syv dage. Jeg skal se og opleve hvordan de lever, hvordan man tager sig af børn og hvordan drømmene er for en lille børnefamilie i landet.
Derefter kommer jeg tilbage til Danmark og skal i efteråret rejse rundt med foredraget om 'Hvordan småbørn lever i resten af verden'.

Kender du nogen i et af de tre lande? Må jeg låne dine kontakter?