Redaktørens forord


2016 jun
Øer
Lars-Terje Lysemose
Lars-Terje Lysemoses billede

Det nyeste medlem af De Berejstes Klub er netop blevet tildelt nr. 786, og 30. maj var det 20 år siden, at DBK blev stiftet. 786 medlemmer på 20 år er immervæk en del, når man tager klubbens optagelseskriterier i betragtning. Der er derfor grund til at fejre, at klubben har bevist sin eksistensberettigelse, og vi fejrer da også jubilæet året ud. Og på 20 år er der faktisk sket en del. I 1996 var det at flyve fx stadig både dyrt og forbundet med prestige – og bagage og servering af mad og drikke indgik naturligvis i prisen; no frills-lavpriskonceptet havde endnu ikke slået an.

Dengang studerede jeg i Aarhus, var 21 år og havde sat mig for, at den forestående sommer skulle tilbringes med et eventyr på min Centurion Dustfighter alene ned gennem Centraleuropa og hjem igen på en måned. På den måde fik jeg udforsket nye, forunderlige steder som det tidligere DDR, Tjekkiet, Slovakiet og Polen. Året efter fik jeg i øvrigt Poul Folkersen, en af klubbens legendariske medstiftere, som kollega på dagbladet Politiken. Men mit medlemskab af De Berejstes Klub lå endnu langt ude i fremtiden.

Ja, tiden løber. Noget af det, som der er sket i mine nu fem år som redaktør er bl.a., at vi har fået opbygget et større redaktionelt team. Men vi har stadig brug for flere frivillige: Jo flere vi er om at dele opgaverne imellem os, desto lettere bliver arbejdsbyrden. Så har du lyst til at blive korrekturlæser, redaktør eller grafiker – og måske med tiden helt overtage min eller grafikerens tjans – så sig endelig til!

Apropos bladets visuelle udformning har vi i anledning af jubilæet skiftet klubbens logo i bladhovedet ud, så det igen er grønt ligesom klubbens oprindelige; inde i bladet bruger vi så til gengæld kun logo i blåt. På den måde tilgodeses både ”de grønne” og ”de blå” i klubben, for det er jo ingen hemmelighed, at selv en lille klub som vores har mange fraktioner, og at der derfor er mange hensyn at tage for at bevare balancen i klubben; mellem landefræsere og langtursrejsende, mellem charterfolket og eventyrerne, mellem juniorer og seniorer, mellem øst og vest, osv. Det eneste, som binder os sammen, er jo lysten til at rejse, hvorimod vi rejser på hver sin måde og med hvert vores formål. Hurra for mangfoldigheden!

Temaet for dette nummer af Globen hedder ”Øer”, og disse linjer skrives, efter at jeg netop har besøgt øerne Zhoushan og Putuoshan i Hangzhoubugten ved Shanghai og købt flybilletter videre til Singapore, Bali, Taiwan og Hongkong – øsamfund som hver især er meget forskellige. Den hellige buddhistiske ø Putuoshan blev et overraskende positivt møde, og jeg glæder mig allerede til både gensyn og at få nye indtryk og oplevelser på min videre færd rundt til øer i Asien.

Som barn i Østvendsyssel var jeg tit oppe på Gedebjerget (85 moh) ved Sæby, hvorfra man i klart vejr kunne skimte Læsø ude i Kattegat, halvvejs mod Sverige. Afstanden over det åbne hav gav Læsø en særlig aura, noget sært udefinerbart og mystisk og dragende. Somme tider var øen forsvundet i dis og tåge, og andre gange skinnede solen kun lige netop dér i det fjerne.

Mange af mine mest mindeværdige ferier har jeg tilbragt på øer. For øer er nu noget helt særligt. Som Margaret Wise Brown skriver i bogen ”The Little Island”: ”Nætter og dage kom og gik, og sommer og vinter og regnen. Og det var godt at være en lille ø. En del af verden, og sin helt egen verden. Alt omgivet af det klare blå hav.”

Rigtig god rejse- og læselyst!