Hvor bor verdens lykkeligste folk?


Bodil  Jørgensens billede
2013 mar

Hvor bor verdens lykkeligste folk?

 

Navnet Bhutan stammer fra sanskrit og betyder ”der hvor Tibet ender”. I 2011 besøgte jeg det lille kongerige i Himalayabjergene og blev beriget med nye venner, ja faktisk fik jeg mig en ny familie, som mindst en gang om ugen skriver til mig, og alle e-mails begynder med "Dear Humble Madam!” På et tidspunkt blev min mor syg, og det kom jeg til at skrive til dem. Dagen efter modtog jeg en e-mail om, at nu havde de været i templet, tændt et smørlys og bedt for min mor. Det er da rørende. Vil du opleve tordendragens land uspoleret, er det nu, du skal tage af sted, for det er kun et spørgsmål om tid, inden forandringer vil skylle ind over det lille isolerede bjergland.

Tekst & fotos: Bodil Johanne Jørgensen

Druk air

 

En af mine bedste rejseoplevelser var, da jeg besøgte Bhutan i oktober 2011, og på det tidspunkt var det kongebrylluppet, som optog folk. Den 31-årige dragekonge Jigme Khesar Namgyal Wangchuck fik sin dronning, Jetsun Pema, og det var rigtig romantisk. Man fortæller, at de to mødte hinanden, da hun kun var barn, og de dengang aftalte, at såfremt de mødtes som voksne, så ville de gifte sig med hinanden. Aftalen blev holdt, for parret mødtes ”tilfældigt” igen.

Ikke alle går i klassiske drager. Her ses
to piger i moderne tøj.

Hun er 10 år yngre end kongen, og er opvokset på landet, lidt uden for hovedstaden, datter af en pilot, som flyver for landets eneste flyselskab, Druk Air. Ja, det er et rigtigt eventyr. Det smukke lille kongerige havde forberedt brylluppet grundigt. Langt ude på landet, i selv de mindste landsbyer, var der store blomsterpyntede plakater af parret, og alt i landet var rent og pænt. Mange steder plantede man blomster i krukker, for at gøre det ekstra smukt. Og hos bageren kunne man købe farvestrålende kager med brudeparret på.

Hvor bor verdens mest lykkelige folk? Det afhænger nok af, hvordan man stiller spørgsmålene. Både danskere og bhutanere er udnævnt til verdens mest lykkelige folk. Siden 2005 har Bhutan haft regeringsprogrammer for lykke og mindfulness.

I 2007 og igen i 2010 stillede man et stort udsnit af befolkningen en række spørgsmål inden for ni forskellige kategorier, så man ved, hvordan lykkebarometeret ser ud indenfor helbred, psykisk velvære, tidsforbrug, uddannelse, kultur, god regeringsledelse, økologi, nærvær i familien og levestandard.

Allerede i lufthavnen bemærker jeg et stort skilt, som byder velkommen til verdens mest lykkelige land. Og man mærker en helt særlig atmosfære. Det gør du virkelig! Roen og freden sænker sig over dig, når du står der, og ser på de fremmedartede flotte dekorerede bygninger, og du modtages af venlige og smilende folk i eksotiske klædedragter, som var vi i 1600-tallet. Indrømmet, det lyder lidt flippet, men det er en helt speciel spirituel oplevelse – måske var det ”den kollektive lykkefølelse”, jeg blev grebet af.

Lufthavnen i Paro, hvor Druk Air flyver til.
I byen Paro tørres frisk chili.

Brutto-nationallykke

I Bhutan fornemmer man, at der er fokus på og plads til det enkelte menneske, og man værner om sine spirituelle traditioner og natur og miljø. Vi blev fortalt, at måling af bruttonationalproduktet har spillet fallit, fordi der udelukkende er et økonomisk fokus, hvorimod måling af national lykke fokuserer på mennesket. Og det er det, man i Bhutan ønsker at have fokus på.

Noget, som den almindelige borger i Bhutan er meget optaget af, er velvære, og hvordan man har det i sin familie. Derfor spurgte nogle af dem, vi mødte, også ind til vores lykke, religion og mindfulness. Det var en meget ligefrem, positiv og overraskende måde at møde folk på. For vi danskere kan stå og føle os helt blufærdige, og ved måske ikke, hvad vi skal svare på simple spørgsmål om vores religion, lykke og velvære. Som fx: ”Er du lykkelig, og hvad betyder din familie og religion for dig?”

 

Nyindført demokrati

Siden 2008 er styreformen konstitutionelt demokrati med to partier og en statsminister. Det siges, at befolkningen ikke var interesserede i demokrati, for folk er meget glade for kongen. Og kongen og hans familie har den dag i dag stor indflydelse på landet.

I Bhutan besluttede kongen for godt fire år siden, og efter en vejledende afstemning, at befolkningen havde bedst af demokrati. Derefter abdicerede han, fordi han hellere ville spille golf og køre på mountainbike, og overlod tronen til sønnen. Den gamle konge er kun 55 år, og han har fire koner, som alle er hans søskende. Han er formentlig den eneste monark i verden, som er gift med fire søstre, og har derfor kun én svigermor. Hans søn, den nye og moderne konge, har sagt, at han kun vil have én kone.

 

Ingen øl om tirsdagen

Først i 1999 kom tv og internet til Bhutan. Der ses dog mobiltelefoner overalt. ”We are mobile,” siger skiltningen med babyerne i lufthavnen.

I 1997 fik Pepsi lov til at bygge en fabrik i landet. Der findes også en fabrik, hvor man producerer Druk-øl, som den lokale bryg hedder. Druk betyder tordendragen. Ellers ser man ikke større fabrikker i landet. Og for at begrænse indtagelsen af alkohol, må man ikke servere øl om tirsdagen. Vi fik ikke nogen forklaring på, hvorfor det var om tirsdagen, men blot at det var nu engang bestemt, at sådan var det – og det var godt.

Først omkring 1970 indførte man egen møntfod. Før den tid var der kun byttehandel. Bønderne køber kun det mest nødvendige, for de er stort set selvforsynende med mad, og der var derfor ikke brug for penge, da samhandlen med verden udenfor var yderst begrænset. Først i nyere tid har landet lukket op for turister og verden udenfor. I dag bor omkring 25 % af befolkningen i byerne. Resten bor på landet.

Buddhistiske bedeflag langs vejen til Tigerreden.

Vi kunne sagtens betale på restauranter med indiske rupees, og nogle steder tog de også imod amerikanske dollars. Det er meget begrænset, hvad man skal bruge af den lokale valuta. Der er nemlig næsten intet at købe nogen steder. Og de få turistting, man kan købe, er meget dyre. Der er ligefrem indført regler om, hvor meget du som udlænding skal bruge på hotel og ophold. For landet er ikke interesserede i backpackere. Der satses i stedet på turister, som har penge, og som vil lægge valuta i landet.

 

Religiøse festivaler

Bhutan er kendt for mange religiøse fester, hvor man mødes til kæmpe folkefester iklædt særdeles farvestrålende dragter og håndsyede støvler. Jeg købte et par af disse smukke håndlavede støvler, som jeg efterfølgende fik sendt til Danmark (de kostede 1.000 kr., men gav en masse besvær med banken, som ikke kunne finde ud af at sende penge til Bhutan). Det er støvler, som man siden 1600-tallet har brugt som en del af dresscoden, og i dag bl.a. til festivalerne. Mine er præcis magen til dem, som kongen havde på, da han blev gift.

Der er mange religiøse festivaler, og det er noget, man går op i. Vi deltog i et par stykker, og det var virkelig folkefest med optræden i form af rituelle danse, sang og musik.

Jeg mødte her en sød familie, som bød på betel-blade, smurt i læsket kalk. Beregnet til at tygge på. ”Vil du smage?”, spurgte familien mig. Jeg sagde dog nej tak til det euforiserende stof.

Tigerrede-klostret er bygget direkte ind i klippevæggen og ligger ret afsides, men er bestemt vandringen på 8 km værd.

”Vi bruger ca. en dollar per dag på beteltygningen,” fortalte familien mig. Det er faktisk mange penge, når en gennemsnitlig månedsindkomst er på kun lidt over 1.000 kr. Og trods bhutanernes hang til at tygge betelblade, har man, som det første land i verden forbudt rygning på offentlige steder.

Bhutans største industri er produktion af elektricitet fra vandkraft til nabolandet Indien. Indien er for øjeblikket i gang med at udbedre infrastrukturen i den østlige del af Bhutan, hvor der ellers er meget ufremkommeligt. Når den nye vej åbnes, bliver det langt nemmere at komme til den del af landet. Jeg besøgte Østbhutan, men det var en meget lang køretur over 10 timer, og der var begrænset udvalg af overnatningssteder helt derude østpå. Til gengæld er landskabet smukt med bjerge, vandfald og rhododendron-skove. I dalene dyrker man den røde ris, som der spises en del af.  Ellers importerer det bjergrige land 80 % af alle fødevarer.

Efter turen måtte jeg erkende, at det ikke var anstrengelserne værd at bruge tid på at køre i flere dage for at komme østpå. Mit råd til andre rejsende er i stedet at koncentrer sig om hovedstaden Thimphu og byen Paro. Her er nok at se, og spændende templer og områder som er meget anderledes end i Danmark.

Bhutan er et meget rent og smukt land. I modsætning til nabolandet Indien, som er meget rodet, så ligger der intet affald og flyder nogen steder. Man får ryddet op, og det hele ser pænt og rent ud. Ja, faktisk er der næsten så rent som i Singapore.

Bhutan er dog utrolig fattigt. Danmark giver ca. 65 millioner kr. om året til Bhutan i ulandsbistand og har bl.a. betalt for asfalten på vejen i hovedstaden Thimphu.

Bhutans næststørste indtægtskilde er turisme. Da hver person skal bruge, hvad der svarer til 1.250 kr. om dagen, inkl. overnatning, for at besøge landet, satser man bevidst på velbeslåede turister. Man ønsker, som allerede nævnt ikke backpackere eller andre, som ikke kan lægge valuta i kassen.

Overalt er skiltningen også på engelsk. Hvilket må siges, at være en god service i betragtning af de relativt få turister. Børnene lærer også engelsk i skolerne. Og da man har en ung befolkning, er de interesserede i udlandet, internet og alt det, som vi i Vesten også er optagede af. Derfor er det også forholdsvis nemt at kommunikere med dem.

 

Nationale særpræg

Farverig religiøs folkefest i hovedstaden Thimphu.

I Bhutan er det vedtaget ved lov, hvilken klædedragt offentlige ansatte skal bære. De folk jeg mødte, var meget stolte af deres land og derfor stolte af at bære den lidt særprægede dragt. Mænd og drenge går i en gho som er en slags kåbe ofte vævet i flotte striber og farver. Kvindernes dragt hedder en kira, og er en kjole i striber og flotte farver. Når det er koldt, har man uldstrømper på indenunder. Mændene har sorte knæstrømper på. Jeg besøgte landet i oktober måned, og da var der dejligt solrigt og omkring 20-25°C varme om dagen.

Nationalretten er emma datsi, som er ost og chili kogt og smeltet sammen. Hertil spiser man røde ris og lidt grøntsager. Nationalsporten er bueskydning. Vi kom tilfældigt forbi et sted, hvor en del mænd var i gang med en bueskydningskonkurrence. Det var en almindelig tirsdag formiddag, og vi spurgte om, hvorfor de ikke var på arbejde.

”Der er jo kongebryllup om kun et par dage,” var svaret. Førstepræmien var en riskoger, og de andre præmier var noget brugbart eller spiseligt. Stolte fortalte de os, at Bhutan var med i konkurrencer i bueskydning ved OL i London i sommeren 2012.

75 % af befolkningen er buddhister, som er statsreligion, og 25 % er hinduister. At religion fylder meget i bevidstheden, ser man i de mange dzonger (forter), klostre og templer, som vi besøgte. Her bor der mange munke, som praktiserer buddhismen, og her træner og praktiserer man udvikling af større medfølelse for alle levende væsener.

Plakat. Til venstre ses Bhutans nye konge og til højre den gamle.

Vejen til lykkeland

Bhutan har indtil for nylig været lukket for individuelle rejsende. Det er dog nu blevet muligt at komme til Bhutan på egen hånd, man kan fx kontakte Authentic Bhutan Tours, som kan hjælpe med at arrangere individuelle rejser. Eller hvis man kender nogen, der kender nogen, kan man blive inviteret.

Jeg har fx fået en kontaktfamilie, som jeg e-mailer med. Vi e-mailer sammen mindst en gang om ugen. Dermed har jeg muligheden for at holde mig orienteret, om hvad der sker i landet. Mindst en gang om ugen modtager jeg en e-mail med overskriften: ”How are you, madam?”

Jeg er nu i færd med at arrangere en rejse i mindfulness til Bhutan til oktober 2014. Vil du med til lykkeland og lære bevidst nærvær, hvor vi træner sammen med munke og får fortalt, hvordan man kan praktisere ro, koncentration, mv., og undgå stress, så skynd dig at kontakte mig.

 

INFO: Bhutan

Vores bagage placeres på taget af bussen,
som vi kørte med.

Bhutan er ca. 300 km langt og 150 km bredt i fugleflugtslinje, og det dækker 46.500 km² (kun en anelse større end Danmark). Hele 66 % af befolkningen lever af landbrug. Landet er særdeles bjergrigt fra laveste punkt, ca. 100 moh. til det højeste bjerg, Gangkar Puensum, på 7.541 moh. på grænsen til Tibet. Bhutan har 19 sprog eller dialekter, og man kan ikke forstå hinanden. De mange dialekter er opstået i afsides egne af landet og tales i dag af få mennesker. Bhutan er det eneste land, hvor mahayanabuddhisme er statsreligionen, og myndighederne lægger stor vægt på at stimulere traditioner så som brug af nationale klædedragter. Landets officielle navn på det nationale sprog dzongkha er ”Druk Yul”, som betyder ”Tordendragens rige”.

UD & HJEM IGEN: Bhutan besøges af ca. 30.000 turister om året. Turismen er det andet største erhverv, og man satser på at få flere til at komme og se det smukke land, men det kan være ret besværligt, da infrastrukturen endnu ikke er særlig god. Den nemmeste måde at komme til Bhutan på er med fly fra Delhi i Indien eller fra Katmandu i Nepal. Det lille kongerige har kun ca. 750.000 indbyggere. I hovedstaden Thimphu bor der ca. 35.000, og det samme i byen Paro, som man flyver til. Der er nemlig ingen lufthavn i hovedstaden, da den ligger for højt, til at fly kan lande der. Derfor lander man i Paro og kører derefter med bus fire-fem timer til hovedstaden, hvis man vil besøge den. Ellers er der kun ganske få større byer og mest små landsbyer.

BRUTTO-NATIONALLYKKE: Vil du vide mere om lykkebegrebet, kan du klikke ind på www.grossnationalhappiness.com, hvor du finder yderst detaljerede oplysninger om lykkeprogrammet. Ikke mindst resultaterne fra 2010 er interessante.

PS: Besøget har beriget mig med nye venner. Og min nye familie i Bhutan  heder Neten Dorthje og manden i familien mailer til mig mindst en gang om ugen. Og alle mails starter med "Dear Humble Madam"  Det er altsammen meget rørende. På et tidspunkt blev min mor syg, og det kom jeg til at skrive til dem. -dagen eter modtog jeg en mail om, at nu´havde de været i templet, tændt et smørlys og bedt for min mor. Det er da rørende. Når man rent faktisk kun har mødt hinbanden og snakket sammen i 10 minutter.

 

Bodil Johanne Jørgensen har medlemsnr 451. Læs mere om hendes rejseoplevelser på www.bjraadgivning.dk. Hun holder bl.a. foredrag om Bhutan og andre spændende rejsemål og har besøgt 81 lande og 10 territorier på seks kontinenter.

 

 
 
Share this