En vild fest i Rio


Ann Kledals billede
2012 jun

En vild fest i Rio

 

Tekst & fotos: Ann Kledal

 

Rio er i sig selv vild, men når der er karneval, bliver det helt vildt. I hvert fald for en vinterbleg dansker der kommer direkte fra en isvinter og aldrig har oplevet andre end det i København.  

Det er februar 1999, da jeg lander i lufthavnen og bliver mødt af Skjold, min rejseven gennem flere år. Vi har siden 1992 slået pjalterne sammen mange gange og udforsket verden. Og karneval i Rio, det vi bare opleve, for vi er begge til fest og farver.

Skjold har allerede været i landet et par uger og rejst rundt med en ven. Jeg underviser og kan kun tage to ugers ferie. Drengene har allerede købt billetter til Sambadromen og to aftener i Scala – en kæmpe dansehal med plads til over 1.500.

Der er ingen tid at spilde, så allerede samme aften går det løs i Scala, hvor en af de største sambaskoler varmer op med en kæmpe fest. Festen begynder kl. 22 og slutter ved 5-tiden om morgenen, og således får vi hurtigt vendt op og ned på nat og dag. Og sikke en fest! Efterhånden fyldes salen, mens orkesteret brager løs med sine inciterende rytmer. Og hvilket syn! Ind kommer alle slags udklædninger og piger i mindre end ingenting. Atmosfæren bliver hurtig dødhed og emmende af erotik, alle danser, nogle på bordene, andre på scenen. Fuldstændig færdig kl. 3 tror jeg, at jeg har oplevet det ultimative. Men dette er kun begyndelsen!

 

På gaderne om dagen går det også løs. Overalt begynder orkestre pludselig at spille, og folk begynder at danse. Karnevalsvogne kører for fuldt tryk gennem gaderne med orkester og dansere i fjerboaer og bikinier eller endnu mindre, og transvestitter fra hele Brasilien er kommet til byen for at vise sig frem. Det er nu, de kan vise deres dyrekøbte ynder og udleve deres drømme. En af dem bliver så kry, at hun tager en pisk og lige uden for den legendariske bar HELP begynder at piske løs på en villig skotsk mand, der allerede har bukserne nede om knæene, før baren stopper løjerne. Der er åbenbart en grænse! For HELP er en ordentlig bar, hvor piger og transvestitter sidder pænt og roligt og venter på kunder. Så betyder det mindre, at de fleste kun taler fem ord engelsk.

 

Struttende hormoner

Efter et par dage skydes det officielle karneval i gang med pomp og pragt. Der holdes et par taler, og så brager musikken løs, folk af alle hudfarver – der er officielt 136 i Brasilien – og alle aldre danser, der sprøjtes med ”sne” på flasker, der synges, og et par gamle transvestitter griber lejligheden til at føre sig frem ved at smide blusen, uden at nogen tager særlig notits af det.

. Er det virkelig en mand?

Så er der Sambadromen. Man møder op kl. 7 om aftenen og går først hjem 11 timer senere, helt kvæstet. En hel nat, hvor man drikker, fester, synger og danser på tilskuerpladserne, mens 7 sambaskoler defilerer forbi med deres enorme figurvogne – blocos. Hver sambaskole har valgt et tema, og det er fuldstændig fantastisk at se kostumerne og dekorationerne. Nu kan det da ikke blive vildere?

Men jo. Det kan det. Vi skal om aftenen igen i Scala – denne gang til en gigantisk bøsse- og transvestitfest. Dette er once in a life time!

Vi er lidt i tvivl om, hvad vi skal iklæde os til denne begivenhed. Vi synes selv, vi ser ret vovede ud, da vi ankommer kl. 23 og skal løbe spidsrod ca. 100 meter gennem en hujende menneskemængde hen til indgangen. Men folk er kommet for at se transerne, for dette er deres helt store aften. 

Og aldrig i mit liv har jeg været med til noget så vildt. Musikken drøner, folk danser, og efterhånden som natten skrider frem, fyldes lokalet med 1.500 mennesker, der – ud over et par håndfulde turister som os – udelukkende er bøsser og transvestitter i de mest fantasifulde udklædninger. Bøsserne danser og kysser, og transerne viser sig frem. Tykke og tynde, nogle tårnhøje, andre små og buttede. Alle med meget høje hæle og meget lidt tøj, men masser af fjer. Nogle helt ombyggede med bryster der strutter af hormoner og dertil en vagina, andre kun med bryster. Intet bliver holdt skjult – alt bliver vist frem. Det er temmelig grænseoverskridende. 

Hen på de små timer kommer ”Dronningen” – transen over dem alle – skridende ind i et overdådigt kostume. Vildt!

Ude på dametoilettet er der gang i makeuppen foran spejlene. Man behøver ikke at være diskret og sænke blikket, man kan bare stille sig op og glo, når den knaldrøde læbestift smøres på, og de kæmpelange øjenvipper bliver rettet til. Så smiler de til én, og man smiler tilbage. Og man har på fornemmelsen, at de tænker: ”Herregud. En stakkels kvinde der aldrig vil kunne komme til at se så godt ud som os.”

Men festen slutter på et tidspunkt, og så er deres liv ikke helt så festligt mere – før næste års karneval.

 

Faktaboks: Rio de Janeiro

Den næststørste by i Brasilien hvis navn betyder ”Januarfloden”. I daglig tale blot kaldet Rio. Byen er berømt for strandene Copacabana og Ipanema, for den gigantiske Kristus-figur på Corcovado-bjerget, for verdens engang største stadion Maracana samt for sit årlige karneval. Byen er fødested for samba og bossa nova. Rio var Brasiliens hovedstad fra 1763 til 1960, hvorefter Brasilia tog over.

 
 
Share this