Rejsebreve fra Kira


Kenneth Hvolbøls billede
 
2003 mar

REJSEBREVE FRA KIRA (fortsat)

af Kira Leisau
fotos: Kenneth Hvolbøl

Cambodias uhyggelige historie – og flotte strande!

Vi har lige tilbragt ca. 3 uger i Cambodia, og det var et meget spændende land. Vi var begge meget glade for at forlade Vietnam, og det var som at komme til en helt anden verden, da vi kom til Cambodia. Folk var langt flinkere, og landskabet var meget smukkere. Det er et meget fattigt land, men alligevel er det meget dyrt at rejse rundt der, hvorfor vi valgte ikke at blive der længere tid.

Vi tog bussen fra Saigon i Vietnam til Phnom Penh, Cambodias hovedstad. Sikke en tur. Vi havde godt hørt, at Cambodia skulle have de værste veje i Sydøst Asien, men at de var så dårlige, havde vi ikke regnet med. Vejen var fyldt med huller, og meget af tiden kørte buschaufføren ved siden af vejen i stedet for på vejen. Vi væltede rundt i minibussen (som heldigvis ikke var helt fyldt), vi måtte meget af tiden sidde med en klud for ansigtet for at kunne trække vejret pga. alt støvet, og vi var totalt baldrede, da vi nåede frem efter ca. 8 timers kørsel. Vi kom igennem en masse små landsbyer undervejs, og folk levede virkelig under usle forhold der. Vi så mange faldefærdige hytter, folk badede i de mudrede floder, mange af børnene havde ikke tøj på kroppen og meget af den lokale transport foregik på oksekærrer. Vi grinede også noget af deres grisetransporter: det skete ofte, at vi så to store grise spændt på bagagebæreren af en cykel eller scooter. Så kunne de ellers ligge der på ryggen og spjætte med benene - stakkels dyr!

Phnom Penh var en barsk oplevelse. Byen er såmænd meget hyggelig og har en masse flotte gamle bygninger, men det er også et af de steder, hvor man kan se, hvad der foregik i Cambodia fra 1975-79, mens Pol Pot / Khmer Rouge styrede landet. I de fire år blev over 1 mio mennesker dræbt (ud af en befolkning på ca. 7 mio) og det var meget barskt at høre om. Vi var bl.a. ude og se S-21 fængslet. Det var tidligere en skole, men Pol Pot lavede stedet om til et fængsel/torturkammer. Der var over 20.000 mennesker, som blev tortureret her i 1-6 mdr, inden de blev kørt ud til de såkaldte Killing Fields, hvor de så blev dræbt.

Khmer Rouge havde fotograferet alle de mennesker, som har været på stedet, og man kunne se mange af de billeder derude. Desuden var der billeder af nogle af de folk, som var døde under torturen, og man kan slet ikke forestille sig, hvad de har været igennem: nogle fik revet neglene af og hældt sprit i sårene, andre blev druknet langsomt, mange blev tævet og fik stød, nogle blev hængt med hovedet nedad indtil de døde osv osv. Vi havde en guide derude, som fortalte, at både hendes bror og far havde været i S-21, inden de blev dræbt. Der er vist ingen mennesker i Cambodia, som ikke har været berørt af dette, og det var virkelig forfærdeligt at høre om det, især fordi de er så få år siden, at det er sket. Jeg har tidligere set koncentrationslejre i Tyskland, som jo også er en barsk oplevelse, men det var ingenting i forhold til dette.

Som sagt blev folk dræbt ved de såkaldte Killing Fields. Men Khmer Rouge mente, at det var spild af kugler at skyde folk, så de stod på kanten af massegravene og blev slået i nakken med en jernstang. Det var alle former for folk, som blev dræbt. Hvis de havde en eller anden form for uddannelse, var det den sikre død. Og for en sikkerheds skyld dræbte Khmer Rouge hele familier ad gangen, så der ikke var nogen til at hævne drabene. Kvinderne skulle stå og se på, at deres babyer blev dræbt ved at blive slynget imod en mur eller et træ. Ude ved Killing Fields så vi nogle af massegravene, og der var lavet et monument med en masse knogler/hoveder til minde om dem, der var blevet dræbt der. Det var ikke ligefrem den mest muntre dag i Cambodia at se S-21 og Killing Fields!

Vi var også rundt og se lidt templer og det royale palads i Phnom Penh, inden vi tog bussen videre til Sihanoukville. Og så var der ellers dømt ferie! Det er der, hvor Cambodia's bedste strande er, og vi trængte til at slappe af og ikke opleve noget i nogle dage. Vi endte med at være 10 dage på stranden, og det var bare skønt! Det var en lang hvid sandstrand, vandet var klart og varmt og vi foretog os stort set ikke andet i de dage end at gå de ca. 50 m fra hotellet ned til stranden om morgenen, sidde der i en liggestol og spise frisk ananas og hummer, bade, tage sol og så gå tilbage igen om aftenen. Vi var ude på en enkelt bådtur til nogle små øer, hvilket også var ret lækkert.
 

Det pragtfulde Angkor Wat tempel bryder op gennem junglens trækroner.

Vi lejede også en motorcykel i et par dage og kørte til Kampot, Kep og Bokor Hill Station. Kampot var ikke noget særligt, men Kep var en hyggelig lille strandby, som er kendt for deres mad. Man kan få alverdens godt fra havet, så vi måtte jo lige derned og have friskfangede krabber - lækkert!

Turen op til Bokor Hill Station var lidt af et mareridt, for det gik stejlt opad, og vejen var igen elendig. Det tog over 2 timer at køre 34 km, men til gengæld blev vi belønnet med en rigtig flot udsigt, da vi endelig kom derop. Det er et gammelt fransk ferieområde, som ligger på en bjergtop med en fantastisk udsigt. Det blev overtaget af Khmer Rouge og er nu en rigtig spøgelsesby. Man kunne dog stadig gå rundt i de gamle bygninger (tidligere hoteller, kasinoer osv.) og få en ide om, hvor imponerende det engang må have været. Vi overnattede deroppe, og det var rigtig spøgelsesagtigt. Det var forøvrigt ret spændende at køre MC dernede!

Cambodianerne har vist ikke helt fundet ud af, om de skal køre efter Venstre- eller højrekørsel og de laver nogle sindsyge overhalinger. Jeg tror nu også, at jeg ville have mistet mit kørekort, hvis jeg havde kørt på samme måde i DK, som jeg kørte hernede (Lars mente, at jeg kørte efter det princip med, at det gælder om at være så kort tid på vejene som muligt). Vores bagage (som lå over styret) var ikke spændt fast, og desuden var min hjelm ca. 7 numre for stor, så den blev ved med at glide ned over øjnene. Der var ingen spejle på MC'en, og jeg kunne ikke kigge over skulderen på Lars, når han sad bagpå. Rigtig spændende kørsel. Det gik dog godt hele vejen, selvom der gik totalt panik i mig, da vi kom tilbage til Sihanoukville og en ca. 1,5 m lang slange bestemte sig for at krydse vejen lige foran mig. Det lykkedes mig at undgå den, men jeg rystede godt nok noget bagefter.

Det holdt hårdt at tage væk fra stranden, men vi skulle jo videre.

Vi var lige en dag i Phnom Penh for at hente vores visum til Laos og tog så hurtigbåden til Siem Reap. Det tog 5 timer og var en flot tur på en af verdens største ferskvandssøer. Vi kom forbi en masse små flydende landsbyer, og man fatter slet ikke, at folk kan leve under sådanne forhold. Vi brugte et par dage i området omkring Siem Reap med at se Angkor Wat og en masse andre gamle templer i området. Det er et af verdens 7 vidundre, og det var meget imponerende at gå rundt der. Vi så både solopgang og solnedgang over Angkor Wat, var ude og se jungletempler (hvor trærne gror ovenpå de gamle templer) og fik masser af motion ved at skulle kravle op ad de stejle trin til toppen af templerne.

Vi blev også stoppet af en politibetjent derude. Ikke at vi havde gjort noget ulovligt, men en del af politibetjentene i området tjener lidt ekstra ved at sælge deres politiskilte til turisterne. Det kunne vi jo ikke stå for, så nu har vi hver et cambodiansk politiskilt! En politibetjent tjener åbenbart kun 16 USD om måneden, så vi synes godt, at vi ville støtte dem lidt.

Fra Siem Riep tog vi bussen til Bangkok (13 timer) og har nu været i Bangkok i et par dage. Det er en rigtig hyggelig by med masser af atmosfære, så vi bliver nok lige et par dage mere, inden vi sidst på ugen tager til det nordlige Laos, hvor vi vil tilbringe jul og nytår.

Vi ved endnu ikke helt, hvor vi vil holde julen. Det er ligesom lidt svært at komme i julestemning, når man render rundt og sveder i shorts og soltop. Bangkok er dog hyggelig, og her er rigtig julepyntet (ikke så meget som derhjemme, men vi har set masser af plastikjuletræer og nissehuer).

Vi har ikke oplevet det helt store i byen endnu (udover at Lars fik en på hovedet af en luder i nat, fordi han ikke ville med hende). Der skete ikke rigtig noget, men jeg fik mig da et godt grin i morges, da han fortalte det). Jeg vil smutte igen, for vi skal ud og se Thai Boksning nu. Håber, at I alle har det godt og nyder julemåneden. Vi må nu indrømme, at vi savner lidt af julehyggen og julegodterne, men absolut ikke det danske vintervejr.
 

Fra det hektiske Bangkok til afslapning i Laos.

Vi havde 5 rigtig sjove dage i Bangkok og jeg glæder mig allerede til at skulle tilbage til byen om ca. 14 dage. Jeg ved, at en del af jer har været i byen, og for dem af jer som ikke har været der, kan jeg kun sige en ting: tag dertil! Det er en rigtig hyggelig og livlig by, som vist aldrig sover. Man kan i hvert fald få nogle sjove oplevelser der. Vi var det meste af tiden sammen med en flok englændere og skotter, og bare det at rende rundt i gaderne om aftenen er hyggeligt og sjovt. Vi var bl.a. inde og se Thaiboksning den ene aften. En rimelig brutal sport, men de lokale tilskuere gik op i det med liv og sjæl. Vi så 7 kampe, og i den ene af dem var der rent knockout for en af deltagerne, som måtte bæres ud på en båre. Vi var også en tur i Patpong-gaden. Der er et kæmpe marked derinde om aftenen, og så er gaden fyldt med sexshows, hvor bordtennisbolde og dartpile af de lokale piger bliver brugt til lidt andre ting, end man normalt bruger dem til....

Vi var dog også på lidt almindelig sightseeing i byen i løbet af dagen. Bl.a. et par templer og byens Grand Palace (den tidligere royale bolig). Ellers gik tiden med at hænge ud i området omkring Khao San Road, som er byen store backpacker kvarter, shoppe og slappe af. Vi havde dog en lidt sjov oplevelse, da vi var i biografen den ene aften (vi skulle jo lige se den nye Harry Potter film). Det var en vældig fin og moderne biograf, men inden filmen startede, skulle alle i biografen rejse sig op, mens nationalsangen blev sunget og den royale familie blev æret. De har meget respekt for kongen hernede, og det sker åbenbart før hver film. Jeg var ved at gå til af grin, for jeg kom til at tænke på, hvad der ville ske, hvis vi gjorde det derhjemme for Dronning Margrethe og Prins Henrik!

Nå, men fra Bangkok tog vi toget til Nong Kai ved grænsen til Laos. Vi krydsede grænsen uden de store problemer, og man kunne straks mærke, at det var et andet land, vi var kommet til. Alting går 10 gange langsommere i Laos end i Thailand, og der er stort set ingen trafik. Vi var nogle dage i Vientiane (hovedstaden), og den mindede mest om en mindre dansk provinsby. Der skete absolut intet i byen - det vildeste vi foretog os, var vist at spise danske rundstykker og dansk ost på det skandinaviske bageri!

Vi var et par dage i byen og fik set et par af seværdighederne, inden vi tog bussen til Vang Vieng. Sikke en bustur. Det var en gammel bus med plads (sæder) til ca. 40 personer. Men hernede synes de ligesom, at bussen skal fyldes helt op, for vi endte med at sidde på nogle små plastiktaburetter i midtergangen. Og så var vi endda heldige, for der var også ca. 20 personer, som stod op i de 3.5 time, som turen varede. Jeg vil skyde på, at der nok var ca. 75 mennesker i bussen, og så kørte chaufføren bare som en brækket arm gennem bjergene. Vi kom dog frem i et stykke og endte så med at være en uges tid i Vang Vieng. Det er en rigtig backpacker oase, og vi dovnede den der det meste af tiden. Vi holdt jul i byen´, og det blev en lidt blandet oplevelse. Den 24/12 brugte vi dagen på at ligge i en badering, flyde ned af floden og drikke kolde øl - det var bare livet (der var solskin og ca. 25-30 grader).
 

Meget tidligt om morgenen kan man overvære Luang Prabangs munke få mad af befolkningen..

Om aftenen var der så reklameret med diverse julefester og andesteg i byen, så det havde vi jo rigtigt glædet os til. Desværre viste det sig, at det var andekarrysuppe, som vist aldrig havde set skyggen af en and. Og når jeg nu ikke kan tåle karry, var det ikke ligefrem nogen succes. Så jeg endte med at spise peberbøf med pommes frites - ikke ligefrem den mest spændende julemenu!

Den 25/12 tog vi til gengæld revanche. Vi tilbragte det meste af dagen i en hængekøje nede ved floden og om aftenen var der så fest. Vi havde mødt et dansk par, som vi endte med at feste med. Og der fik vi så den helt store julemiddag med kalkun og alt det gode tilbehør! Og så fik vi da også lige et par øl til....der var i hvert fald fest i byen, og vi var vist nogle af de sidste til at gå hjem. Der var jo stort set kun backpackere i byen, og det var lidt svært at tage julen seriøst, når man er i Laos, så alle var i festhumør. Desuden er byen kendt for dens lidt specielle køkken: Happy pizza, Happy Milkshake osv osv. Man kan få gjort stort set alle retter "Happy" for ca. 5 kr (dvs. opium eller hash i maden), og der var altså en del syrede mennesker i den by. Vi tror dog, at de fleste overlevede julefesterne - vi hørte i hvert fald kun om et lig, som der var blevet fundet i floden et par dage efter....

Dagene i Vang Vieng gik hovedsagligt med afslapning, men vi var da også ude og se lidt. Vi var på fiske- og vandretur ved en nærliggende sø (den største sø i Laos) og på en kajaktur på floden, hvilket var ret sjovt. Desuden var vi ude og se et par grotter, som vi kravlede rundt i (sammen med edderkopper på størrelse med en knytnæve).

Det holdt hårdt at komme videre fra Vang Vieng, men d. 30/12 tog vi så bussen til Luang Prabang, hvor vi p.t. befinder os. Det er også en rigtig hyggelig og flot by, hvor der er masser af templer, og hvor mange munke render rundt i gaderne. Vi holdt nytårsaften i selskab med en hel flok skandinaver (danskere, svenskere og nordmænd), og det var en festlig aften - næsten til den lyse morgen.

Om et par dage tager vi så af sted mod det sydlige Laos, hvor vi nok vil bruge ca. 14 dage, inden vi (eller i hvert fald jeg - Lars bliver måske lidt længere i Laos) rejser videre til strandene i Thailand og bruger et par uger der.

Håber, at I alle har det rigtig godt. For dem af jer, som ikke har set det, har vi lagt nye billeder på hjemmesiden (www.munkens.dk - kig under scrapbog og diverse 3) og i løbet af de nærmeste par dage skulle der også gerne blive lagt et par stemningsbilleder fra juledagene ud på hjemmesiden.
 

Blandt munke, elefanter og gamle damer i Laos!

Vi havde nogle rigtig spændende dage i Luang Prabang. Der er mange templer og munke i byen. Hver morgen omkring kl. 6.30 går alle disse munke igennem byen for at samle mad (hovedsagligt ris). Mange af de lokale sidder så udenfor og giver hver munk en skefuld ris. Alle munkene går rundt i nogle flotte orange klæder, så det er et flot syn, når ca. 200 munke går gennem byen.

Vi snakkede med nogle af disse munke og de fortalte lidt om livet i templerne: de står op kl. 4.30 hver morgen og mediterer så noget tid, inden de skal ud på deres morgenrunde. Når de kommer hjem med maden, bliver den tilberedt og så må de spise indtil middag. Resten af dagen må de så ikke spise, men bruger dagen på at meditere, ordne ting i templet, nogle af dem tager engelskkurser osv. Vi snakkede med en, som havde været munk/novice i ca. 4 år. Han regnede med at skulle være munk i ca. 6 år endnu - derefter skulle han så ud og finde sig en kone:-) De må ikke røre ved kvinder eller give ting/modtage ting fra kvinder. Munken lavede nogle armbånd til os, men han måtte ikke give det til mig. Han gav det så til Lars, som så kunne give det til mig. Det var ret spændende at snakke med disse munke, og de er mindst lige så interesserede i vores liv (og i at lære engelsk), som vi er i deres.
 

Laotiske (kaotiske) vejforhold.

Fra Luang Prabang tog vi bussen til Phonsavanh. Det var en meget flot tur gennem bjergene, hvor vi kom igennem en masse små landsbyer. Overalt stod der børn og vinkede og smilede. Nu kan det godt være, at jeg fornærmer nogen ved at sige dette, men børnene i Laos må simpelthen være verdens kæreste og kønneste børn. Og når man møder dem, står de stort set altid med et kæmpe smil på. Det er meget sjældent, at man ser utilfredse børn hernede. Selvom de er meget fattige og ikke har noget legetøj, ser de bare ud til at hygge sig. Og overalt er der massevis af børn (prævention er vist ikke nået til Laos endnu).

Nå, men turen til Phonsavanh tog ca. 8 timer (med fuld fart over de snoede bjergveje og med laotisk musik kørende på fuld drøn) og vi kunne straks mærke, at vi var kommet op i bjergene, for der var hundekoldt (helt nede på 10 grader celsius eller sådan noget....). Byen er ikke særlig spændende, og der er kun elektricitet i byen fra kl. 18-23 (og det begynder som regel at blive mørkt omkring kl. 17). Men området omkring Phonsavanh er spændende. Vi tog på en dagstur ud til Plain of Jars. Der er i området fundet en masse store stenkrukker, som man mener, er over 2000 år gamle. Krukkerne er 1-2 meter høje og vejer ca. 600-6000 kg, og selvom en del af dem er blevet smadrede eller stjålet i tidens løb, er der stadig ca. 300-400 krukker spredt ud over et stort område. Ingen ved, hvad disse krukker er blevet brugt til eller hvorfor de er i området, men flot var det i hvert fald.

Vi var også ude og se en minoritetslandsby (H'Mong-folket) og blev inviteret indenfor i nogle af husene. De bor mange mennesker under samme tag, men de virker faktisk ikke specielt fattige. De bruger dog stadig mange gammeldags arbejdsredskaber, og stort set alting foregår ved håndkraft. De lavede et lille musikshow for os og viste os ellers rundt i landsbyen.

Fra Phonsavanh tog vi bussen til Vientiane. Det tog 10 timer, og bussen nåede at bryde sammen to gange undervejs.

Igen en tur med høj musik, en overfyldt bus og fuld fart henover de snoede bjergveje. Fra Vientiane tog vi mere eller mindre direkte til det sydlige Laos (via Savannakhet og Pakse) til Si Phan Don. Vi sejlede fra Pakse til Si Phan Don - en tur på ca. 9 timer. Det var en flot tur ned af Mekong Floden, selvom båden ikke var alt for behagelig. Man sad på gulvet i båden, som selvfølgelig var overfyldt. Vi fik dog også lov til at sidde på taget noget af tiden, selvom de ikke var meget for, at vi piger måtte komme derop. Der er noget med, at kvinder ikke må være over mænd i Laos, men pga. pladsmangel fik vi alligevel lov til at sætte os derop.

Der var mange lokale med båden. Båden stoppede i mange små landsbyer undervejs for at sætte folk af, og det var vist ikke hver dag, at der kom en båd til disse små landsbyer, for det virkede som om, at hele landsbyen var samlet, når båden ankom.

Der var nogle ret sjove gamle damer med båden. Vi sad og spiste nogle bolcher på turen, og det vidste de ikke, hvad var. Vi gav dem så nogle bolcher, men de vidste ikke, hvad de skulle gøre med dem. Så vi måtte vise dem, hvordan man tog papiret af og spiste bolcherne. Der følte vi virkeligt, at vi var kommet langt ud på landet! Desuden morede de sig helt vildt over vores bukser (dem, hvor man kan lyne benene af) - sådan nogle havde de vist heller ikke set før.

Vi var 3 dage i Si Phan Don området, også kaldet "de 4000 øer". Det er et rigtig hyggeligt område med masser af palmer, stort set ingen trafik, men en masse hyggelige øer. Vi brugte dagene på at cykle lidt rundt på hovedøen, ligge i hængekøjer og så var vi på en dagstur ned til den cambodianske grænse. Det tog dog sin tid at komme derned, for vi havde kun sejlet i ca. 10 min., før bådmotoren brændte sammen. Så måtte vi lige vente en times tid på en ny båd. Vi så nogle flotte vandfald undervejs, besøgte flere små øer og fik set delfiner. Disse delfiner kaldes Irrawaddy delfiner, og der er kun ca. 20-50 stk. tilbage i dette område. Det menes, at racen snart uddør, da mange af dem drukner i fiskenet eller bliver dræbt af dynamit (der fiskes med dynamit på den cambodianske side af floden). Vi fik dog set nogle få af dem, selvom de var langt væk.
 

H'mong kvinde med barn.

Fra Si Phan Don tog vi til Kiet Ngong, som nok var et af de fedeste steder, vi var i Laos. Det er en rigtig hyggelig landsby, som ligger ved et stort sumpområde (som dog p.t. er næsten udtørret). Og det bedste ved stedet er, at man kan komme ud og ride på elefanter. Så nu fik vi endelig prøvet af ride på elefanter gennem junglen. Det var ret skægt, men ikke videre behageligt. Vi sad i en kurv på ryggen af elefanten og det gyngede godt. Vi red rundt i området i ca. 1½ time, og derefter fik vi lov til at sætte os bag ørerne på elefanten (hvor elefantføreren normalt sidder).

Stedet, vi boede på, lå lige ud til sumpområdet, og i dette område gik der en del vandbøfler og elefanter og græssede og badede i mudderet. Så vi kunne sidde på altanen (eller ligge i hængekøjerne) og kigge ud på disse elefanter, hvilket var ret hyggeligt. Om aftenen blev den ene af elefanterne så bundet fast lige bagved vores hytte, og så kunne vi høre den pusle rundt i buskene om natten. Vi var da også lige nede og klappe den og snakke lidt med den. Stedet var meget primitivt - ingen elektricitet eller rindende vand, men de lokale i landsbyen var meget søde og hjælpsomme, selvom vi stort set ikke kunne kommunikere med dem. De er dog ind imellem lidt underlige. Ofte oplever man, at de bare sidder og stirrer på en i en times tid, som om at man var en alien fra det ydre rum. De siger ikke noget, og selvom man stirrer igen, er de totalt upåvirkede af det. Det tager lige lidt tid at vænne sig til, men de er åbenbart et nysgerrigt folkefærd.

Derfra tog vi tilbage til Pakse, og så rejste Lars og jeg hver sin vej. Lars blev i Laos, og jeg tog natbussen tilbage til Thailand og befinder mig p.t. i Bangkok. Jeg brugte et par dage på at shoppe og slappe af, og startede så på et meditationskursus i et tempel. Men det var godt nok ikke lige noget for mig. Jeg var ved at blive skør (eller mere skør:-) af bare at sidde og lave ingenting en hel dag. Man måtte hverken læse, skrive, snakke eller gå udenfor, men brugte det meste af tiden på at sidde nede i en mørk kælder. Det var spændende at prøve at bo i et tempel og følge livet der, men det var bare ikke noget, som jeg har lyst til at fortsætte med! Derfor tager jeg om lidt videre til Phuket og så videre ud til en af øerne derfra. Koh Raya skulle være en rigtig hyggelig ø og et godt sted at dykke, snorkle og ligge på stranden (I kan jo kigge på denne hjemmeside og have lidt ondt af mig): http://www.rayadivers.com/index_en.html).

Så de næste ca. 5-10 dage kommer bare til at gå med at ligge på stranden, snorkle, dykke, læse et par gode bøger, hygge mig og slappe af - det er da lige til at klare :-)

Mange solskinshilsner fra Kira

 

 
 
Share this