Skatteøen Isla del Coco


Jan Klintegaards billede
2015 dec

Skatteøen Isla del Coco

 

Tekst: Jan Klintegaard

Fotos: Jan Klintegaard, Jon Rawlinson, Shannon Rankin & Wikimedia

 

Det har altid været min drøm at besøge Isla del Coco, som ligger på positionen 5° 31’ N, 87° 3’ V, ca. 300 sømil ud for Costa Rica i Stillehavet.

Chatham beach på Cocos Island (foto: Jon Rawlinson)

Drengeårenes bøger om piratskatte og beretninger om dykning ved Isla del Coco har gjort denne ø til noget helt særligt for mig. Og utallige fortællinger om sørøvere og de endnu skjulte guldskatte fra de spanske galeoner i 1500- og 1600-tallet har ført mange skattejægere til øen. Bl.a. blev den tyske eventyrer og skattejæger August Gissler guvernør på øen og boede her fra 1889 til 1908 – alt, hvad han fik ud af sin skattejagt, var dog seks guldmønter. De begravede skatte på øen siges at være store, bl.a. ved man med sikkerhed, at en jomfru Maria-statue i fuld størrelse fra en kirke i Lima befinder sig her et eller andet sted.

Isla del Coco er nærmest ufremkommelig pga. høje klipper med huler og tæt jungle- og kratbevoksning, der til stadighed vokser, fordi det regner næsten konstant lige over øen. Når man kommer sejlende, kan øen kendes ved det tætte skydække, der altid hænger over højderne. Der er derfor utallige små vandfald hele vejen rundt om øen, der gør den smuk og speciel. Faktisk er flere af ”Jurassic Park”-filmene optaget netop her.

 

Væk fra de gængse sejlruter

Når man som sejler kommer igennem Panamakanalen og stævner ud over Stillehavet, er den mest foretrukne rute direkte 900 sømil mod Galapagos og videre derfra mod Fransk Polynesien. Isla del Coco ligger 700 sømil i den forkerte retning med vind og strøm imod, hvis man vil den vej (en sømil er 1.852 meter). Vi droppede derfor at besøge øen på vores første jordomsejling 13 år tidligere og sejlede i stedet til Galapagos.

Men næste gang vi kom forbi, lagde vi ruten fra Panama langs kysten op til Cortezhavet i Den Californiske Bugt, så nu havde vi chancen for at besøge Isla del Coco, der hører til Costa Rica.

Øen er en ubeboet naturpark, kun nogle få parkbetjente afløser hinanden. Den eneste faste forbindelse til øen er, når dykkerbåden M/V Isla De Coco fra firmaet Divescover kommer forbi. Den sejler ud på ugetogter fra Costa Rica. Derudover har det været praksis, at forbipasserende sejlbåde fik lov til at besøge øen i nogle få dage. Nogle fik lov til at gå i land, andre fik lov til at dykke. Men tilladelsen var ikke officiel, for reglerne siger, at man skal være indklareret i Costa Rica og have en særlig tilladelse for at besøge øen, og den er ikke ligefrem nem at få, når man er på havet.

Dykningen ved øen er fantastisk. Stimer af hammerhajer og djævlerokke og andet liv i klart havvand er altid en sikker oplevelse at få her.

Vi var seks om bord på Anaconda og glædede os til at besøge øen. Efter en hård sejlads, en uge i regn og modvind og høje bølger, ankom vi 10. november 2012  kl. 10 om morgenen og kastede anker i Chatham Bay.

(foto: Shannon Rankin)

Den forbudte ø

Stedet er utroligt smukt, hvis man holder af hav, tropestrand og jungle. Det myldrede med liv under båden. Dykkerbåden fra Costa Rica lå i bugten, og efter et par timer kom der to parkbetjente om bord og bad om at se vores papirer. De forklarede herefter, at der var lagt en ny politik fra naturparkkontoret på fastlandet, og den indebar, at man ikke ville acceptere besøg fra forbisejlende både mere. Forretningsgangen var nu, at man først skulle indklarere i Costa Rica, få den specielle tilladelse, og derefter kunne man sejle ud til øen.

Vi var nærmest lamslåede efter den lange sejlads, så vi forsøgte alt. Overtalelsesevner, bestikkelse, bønfaldelse m.m. hjalp ikke. Vi kunne henvise til andre både, der havde besøgt øen uden tilladelsen, men intet hjalp. De bad os om at forlade øen inden for de næste to timer. En hurtig undskyldning, om at der skulle udføres reparationer på motoren, gjorde, at vi kunne vente til næste dag. Men vi måtte ikke gå i land.

Stor skuffelse. Parkbetjentene forlod båden, og vi diskuterede, hvad vi skulle gøre. Efter nogle timer lettede vi anker og sejlede væk fra stedet, hele vejen rundt til den anden side af øen, hvor vi svømmede og dykkede, men det var under stress, for ville de følge efter os og give os en bøde? Da dagen var omme, besluttede vi at forlade øen, sejle til Costa Rica og få tilladelsen og komme tilbage. Vi havde tid nok.

Vi fik et plaster på såret, da vi fem sømil fra øen fangede en kæmpe gulfinnetun (Thunnus albacares), som de følgende dage blev spist i mange forskellige retter. Vi holder meget af sashimi (rå tunfillet med soya og wasabi).

I Costa Rica gik vi i gang med at ansøge om tilladelse, men det opgav vi hurtigt. Det var dyrt og tidskrævende med masser af papirer og kopier af alt, og man skulle helt til hovedstaden San Juan inde i landet for at hente den. Hvis vi ville dykke, skulle vi derudover hyre en godkendt divemaster, der skulle sejle med frem og tilbage. Det ville blive for besværligt, så vi opgav og sejlede i stedet videre.

Vi har igennem årene besøgt masser af tilsvarende ubeboede øer med god dykning. Bl.a. besøgte vi den mexikanske ø Isla Socorro, som ligger 400 sømil ude i Stillehavet ud for Mexico. Den ligner Isla del Coco. Her svømmede og dykkede vi hver dag med djævlerokke, pukkelhvaler, delfiner og masser af fisk.

 

Jan Klintegaard har medlemsnr. 266. Læs mere om hans rejseoplevelser om bord på Anaconda på www.anaconda-sailing.com.

Good catch (foto:Jan Klintegaard )

FAKTABOKS: Isla del Coco, Costa Rica

Isla del Coco er en ø og nationalpark 550 km ud for Costa Ricas kyst. Den har officielt hørt til landet siden 1832. Øen har et areal på 24 km² og er ubeboet på nær personale fra nationalparken. Øen kom i 1997Unescos verdensarvliste. Dykkerklubben PADI har desuden udnævnt øen til et af de 10 bedste steder i verden for SCUBA-dykning. Læs mere om øen på www.isladelcoco.go.cr og på en.wikipedia.org/wiki/Cocos_Island.

Ud & hjem igen: Eneste faste bådforbindelse til øen er med firmaet Divescover. Læs mere på divescover.com. Vores egen sejlerbibel hedder www.noonsite.com – det er en hjemmeside fyldt med tips for sejlere.

 
 
Share this