Cuba - foråret 2010


Per Allan Jensen
Per Allan Jensens billede
 
2010

Denne rejseberetning har ikke været bragt i medlemsbladet: Globen, og artiklen har derfor ikke været redigeret af Globens redaktionsteam.

Cuba - foråret 2010

af Per Allan Jensen

 

Amerikanerbil

Hermed en lille tilbagemelding efter en lille to ugers forårsferie på i Cuba, hvilket er nok til at få en vis fornemmelse af dette mærkelige land, men ikke nær nok til for alvor at trænge ned under overfladen og forstå, hvad det er der foregår. Når man skal vurdere et rejsemål - og sammenligne det med andre - så kan man jo måle det på en række standardområder (som jeg senere vil komme tilbage til), og her scorer Cuba højt på visse og lavt på andre. Men en ting er i hvert fald helt enestående ved dette land, nemlig dets nyere historie, som I derfor først lige får et ultrakort resume af (næste fire afsnit kan overspringes, hvis man har sin nyere historie present).

I 1898 lykkedes det amerikanerne at fortrænge det spanske overherredømme, og Cuba blev formelt uafhængigt i 1902. I praksis var landet dog det næste halve århundrede særdeles USA-domineret og legeplads for rige amerikanere (og Ernest Hemingway), indtil op i 50'erne, hvor en vis Fidel Castro (sammen med broderen Raul) gennemførte flere forgæves kupforsøg mod den siddende regering (og tilbragte nogle år i fængsel). Først da den legendariske Ernesto 'Che' Guevara kom med på banen i slutningen af 1958 lykkedes det at smide Batista - og amerikanerne - på porten. Sidstnævnte efterlod i den forbindelse en hel del halvtredser-biler, hvoraf rigtig mange den dag i dag kører rundt på vejene.
 

Havana

Det voldsomme brud med USA førte snart til afbrydelse af alle økonomiske og diplomatiske relationer, og i tråd med den gradvise indførelse af socialisme var det naturligt at vende interessen - og handelen - med Østblokken, der de følgende årtier stod for størstedelen af landets samhandel med omverden.
 

Butikskø

Af de positive tiltag fra det nye styre skal nævnes, at der blev indført tvunget - og gratis - skolegang, således at stort set alle i dag kan læse og skrive (de færreste har dog råd til at købe en avis, endsige en bog). Samt at der blev udviklet et sundhedssystem, der den dag i dag er blandt verdens bedste. Til gengæld trækker det fra i karakterbogen, at styret i stadig højere grad negligerede elementære menneskerettigheder som politisk og kunstnerisk frihed samt at anderledes tænkende (og homoseksuelle) blev sendt på 'genopdragelseslejre'.

Op gennem 80'erne nægtede Castro at følge de liberaliseringstendenser, der kom til at præge Østeuropa (anført af bl.a. Gorbatjov), og med Østblokkens sammenbrud sidst i 80'erne blev Cuba kastet ud i en dyb krise, der - mere eller mindre - har varet ved siden. En vis økonomisk kompensation har der dog været i, at man - den sidste snes år - har satset hårdt på turismen, der i dag ligger til grund for en stor del af landets indtjening af udenlandsk valuta (og så har vi her endelig et land, hvor man stort set slipper for amerikanske turister).
 

Cienfuegos

Og her er det jo så at jeg - som turist - kommer ind i billedet med mit lille besøg i denne besynderlige tidslomme, hvor de stort anlagte motorveje befærdes sparsomt af lige dele turistbusser, hestevogne og nødtørftigt sammenflikkede amerikanerbiler og prydes med snesevis af tværgående vejbroer, der ikke er forbundet med nogen veje overhovedet. Hvor folk står tålmodigt i kø i små usle butikker, hvis hylder prydes af nogle få poser ris og bønner, nogle halvkedelige grøntsager og en stak stråhatte. Eller står på vejene med optimistisk løftede tommelfingre i timevis, i håb om at få et lift (offentlig transport er stort set ikke-eksisterende).
 

Cubansk mad

Den slags gider de fleste turister jo ikke, så man har derfor indført en alternativ valuta, CUC ('convertible cuban peso'), ved hjælp af hvilken man kan komme rundt i landet med hurtige (men halvdyre) luksusbusser, gå ind i de (få og stadigt usle) supermarkeder og købe sig en flaske vand eller en is samt besøge en restaurant og indtage et halvkedeligt måltid mad, der typisk er baseret på ris, bønner og udkogte rodfrugter, suppleret med lidt sønderstegt kyllinge- eller svinekød (skyllet ned med den lokale øl (der faktisk er udmærket) eller et glas halvdårlig importeret vin). Almindelige menneskers lønninger udbetales i cubanske pesos, hvis købekraft lige netop rækker til opretholdelse af livet, mens alt der udover er baseret på, at man kan fremskaffe nogle af de dyrebare CUC'er.
 

Ø nær Varadero

Som det vist fremgår af ovenstående, så skal man ikke rejse til Cuba for madens skyld. Og heller ikke hvis man gør sig forhåbninger om at få et par billige ferieuger (med mindre man taler flydende spansk og er i stand til at blande sig med lokalbefolkningen - og villig til at leve på deres præmisser). Til gengæld er klimaet ganske fantastisk, i hvert fald forår og efterår, hvor solen skinner næsten konstant og dagtemperaturerne ligger omkring 25-28 grader og der blæser en mild østlig brise. Naturmæssigt er der bestemt også en del at komme efter, selv om store dele af landet består af halvkedelige frugtplantager. Alt er meget grønt, og så er der nogle fantastiske strande med det mest vidunderlige azurblå vand. Og i nogle af de gamle byer (specielt Havana, men også f.eks. Trinidad) er der noget særdeles smuk arkitektur fra kolonitiden.
 

Trinidad

En ting man altid hører om er, at der er musik overalt i Cuba, og det er da også rigtigt. Næsten ligegyldigt hvor man sætter sig dukker der et lille orkester op og underholder, hvilket ofte er ganske hyggeligt, selv om der - efter min personlige mening - nogle gange går for meget jazz og Afrika i det (hvor guitarer og

Varadero

sangstemmer erstattes af skrigende trompeter og bongotrommer). Og helt galt går det i 'turistgettoerne', hvor de åbenbart føler, at det er nødvendigt med konstant kværnende muzak i højtalere placeret overalt, både indendørs og udendørs. En anden ting, der heller ikke lige falder i min smag er, at landet - trods de mange indgreb i folks personlige frihed - øjensynligt ikke har nogen form for rygelov, så der pulses store cigarer overalt, selv på restauranter (sådan havde det nok ikke været, hvis landet stadig havde været amerikansk domineret). Cuba producerer jo efter sigende nogle af verdens bedste cigarer, og de sælges for næsten ingen penge, så hvis man er ryger, så er det i hvert fald et stort plus. Den last har jeg nu aldrig ligget under for, men til gengæld drikker jeg gerne alkohol, og så er det jo meget rart at Cuba også producerer noget af verdens bedste rom (og bruger den særdeles rundhåndet i mojitos, cuba libre og alskens andre drinks).
 

Vinales

Vi tilbragte 2½ dag i Havana, hvilket var passende (en dag eller to mere kunne dog også sagtens have været anvendt). Dernæst 4-5 dage i Vinales-området, hvilket - trods en særdeles smuk natur - var lige i overkanten. Til sidst 4-5 dage i Varadero, der består af en masse kæmpehoteller ved den mest vidunderlige strand (men i øvrigt et mega-turistcirkus), og her havde vi et 'all-inclusive-ophold', der gav fri adgang til al den mad og alle de drikkevarer, man kunne proppe i sig. Trods det har jeg kun taget knap et kilo på, hvilket nok skyldes, at jeg benyttede det dejlige vejr til en hel del løbeture (samt madkvalitetens naturlige begrænsning af ens ædelyst).

Alt i alt en positiv og interessant oplevelse, som jeg vender styrket tilbage fra. Min hud har antaget en smuk lysebrun farve, og - surprise - min mave fungerer atter normalt, efter næsten fire måneders uregelmæssighed. Det sidste kan muligvis tilskrives den sønderkogte og totalt ukrydrede mad - eller også har det noget at gøre med de store mængder desinficerende rom. Det bliver i hvert fald spændende at se, om det holder.

 
 
Share this