Glæden ved livet kommer fra de lange rejser!


Mikie Breums billede
Mikie Breums billede
 
2015 sep

Skær ned på udgifterne i dagligdagen og få tid til fordybelse:

Glæden ved livet kommer fra de lange rejser!

Mens jeg vandrer gennem Papuas bjerge, tænker jeg over, hvor glad jeg er for at leve det liv, jeg lever nu, og hvor privilegeret jeg føler mig. Jeg oplever virkelig, jeg lever mine drømme ud i disse år ved at drage på mange lange rejser. De seneste fem år er det lykkedes mig at rejse i to et halvt år, og alt i alt har jeg rejst ni år i mit liv. Jeg føler, jeg er fuldstændig i live og får det maksimale ud af tilværelsen på mine lange rejser – især på vandreture som den, jeg nu er på i Indonesien.

En hale af mænd følger Mikie overalt på markedet i Kapan på Timor i Indonesien.

Alt i mig vågner, når jeg rejser: mine sanser, mine følelser og mine tanker og, bedst af alt, en dyb, dyb livsglæde. Jeg føler mig spillevende, hvilket jeg i langt mindre omfang gør derhjemme i dagligdagen, hvor jeg oplever, at jeg går i dvale. Livet sættes på standby og fyldes af arbejdsopgaver med kort tid til fornøjelser.

I arbejdsperioderne føler jeg, livet bliver suget ned i en sort boks, hvor jeg bagefter knap nok kan skelne det ene år fra det andet. Hver dag på rejsen fyldes derimod af store, gode oplevelser, og jeg suger til mig af indtryk. Jeg lever i nuet og lever hvert sekund. Rejserne fylder mig med tanker om livets store spørgsmål, med tanker om, hvad jeg vil med mit liv, og det bliver tydeligt for mig, hvad der er vigtigt i mit liv, og hvad der betyder mindre. Rejsen skaber rum til at tænke ud over mig selv og danner grobund for at skabe visioner for vores samfund, for at se verden i sammenhæng og for at se det danske samfund, vores kultur og mentalitet udefra. Rejserne giver mig åbenhed og mod til at dele mine tanker med andre og til at lytte til deres ideer. Jeg tror på, at verden ville blive et bedre sted at være, hvis flere vesterlændinge drog på længerevarende rejser. For længerevarende ophold giver større indsigt i landenes samfund og problemer, og dette kendskab vil alt andet lige fremme lysten til at dele goderne mellem i- og ulande.

Udlev drømmen

Siden jeg kom hjem fra et års udvekslingsophold i Costa Rica som 17-årig, har jeg vidst, at jeg ikke ville leve et almindeligt liv; der skulle ske noget mere. Jeg ønskede et eventyrligt liv med mange rejser uden for meget grå hverdag med arbejde til klokken 17 og med aftenkaffe foran fjernsynet. Det har betydet, at jeg har flettet mange halvårsrejser ind ved naturlige overgange i livet. Efter min fars alt for tidlige død for seks år siden blev jeg meget bevidst om, at vi kun har ét liv, at vores levetid er begrænset, og at livet kan stoppe når som helst – ingen kender morgendagen.

Danseparade under Sinulogfestivalen. Det er Filippinernes største festival.

Jeg besluttede mig derfor for at udleve mine drømme nu og ikke engang i en fjern fremtid, som måske slet ikke kommer. Så jeg speedede rejsekadencen op, og det har resulteret i, at jeg inden for de seneste fem år har rejst i halvdelen af tiden. Da mine mål er klare for mig, er det så meget nemmere at nå dem og så meget lettere at nedprioritere og give afkald på andre ting. Jeg oplever, at det at sætte sig mål og indfri dem giver stor livskvalitet og livsglæde, uanset hvad målene går ud på. Det er derfor vigtigt, at man sætter sig mål og virkelig kæmper for at nå dem. I min optik flyder alt for mange mennesker med strømmen og lever det liv, som forventes af vores samfund, familie og venner uden at stoppe op og tænke over, om det reelt er det, de vil med deres liv. Om det er den livsførelse, som giver dem mest glæde og lykke? Gør man ikke de ting, som er vigtige for én, og lever man ikke det liv, man inderst inde vil, vil man som gammel skue tilbage og fortryde, at ens liv ikke formede sig, som man havde ønsket det, og at man ikke fik realiseret sine drømme. Og da er det for sent at leve livet om og indfri sine mål. Hvis man ikke lever det liv, man selv har lyst til at leve, er man jo ikke fri og bliver heller aldrig rigtig glad. Det gælder også om at gribe livets chancer, når de viser sig, for lidt senere er det måske for sent.

Medicinmænd danser for de døde i Benin.

Mange danskere køber standardpakken med et parforhold og to fuldtidsjob, med kontinuerligt arbejde fra endt uddannelse til pensionsalderen, og helst med erhvervelse af et hus, en til to biler, et barn eller tre og en ugentligt fritidsaktivitet for hver af de voksne – ledsaget af et højt materielt forbrug. Lige efter bogen.

Men det ér muligt at leve på andre måder. Det kræver bare mod at gå mod strømmen, og det kræver sværdslag at gøre noget andet end flertallet. Jeg oplever, at jeg ofte mødes med mistænksomhed, når jeg ikke følger den gængse vej. Set i det lys er jeg glad for, at jeg har modet og den nødvendige rebelskhed til at sætte mig ud over omgivelsernes forventninger og til at gå mine egne veje. Med min livsførelse har jeg vist, at det kan lade sig gøre at forene pauser, som er fyldt med lange rejser, med en akademisk karriere.

Naturligvis kan jeg til tider ligge vågen om natten af frygt for, at min pause fra arbejdslivet vil få mig til glide ud af mit akademiske felt. Men så må jeg hive fat i de positive tanker og minde mig selv om, at folk kommer tilbage til arbejdsmarkedet efter barsel, uden at nogen overvejer, om de barslende skulle have mistet deres faglige kompetencer. Og at jeg flere gange har stoppet med at arbejde for at rejse og relativt hurtigt har fået et nyt, spændende job efter hjemkomsten inden for mit fag – endda på et højere niveau end før rejsen. Så selvfølgelig vil det også gå godt denne gang! Det er vigtigt ikke at lade sit liv styre af frygt, men holde fast i troen på, at tingene nok skal lykkes. Jeg møder rigtig mange, som siger, de ikke kan kvitte deres job for en rejse, da de ikke vil kunne få et nyt job, når de vender hjem, men hvis jeg kan, kan andre også! Selvom det selvfølgelig bliver sværere med alderen.

Udfordr dig selv

Mod og dristighed til fx at rejse kan udvikles ved at træne i det små – ved at udfordre sig selv og presse sig selv til gå lidt længere, end hvor man før har været. Man kan fx rykke sin grænse ved at organisere en rejse selv, hvis man er vant til at rejse på organiserede ture. Man kan rejse alene, hvis man er vant til at rejse med andre, og man kan rejse flere steder uden for de gængse turistruter, hvis man ikke er vant til det, eller vandre en enkelt dag alene, hvis man ikke har prøvet det før. På den måde kan man hele tiden skubbe sin grænse for, hvad man tør begive sig ud i. Man vil opleve, at man bevæger sig fremad og får rykket sin modighedstærskel, klar til at rykke den yderligere et nøk næste gang. Jeg oplever, at udviklingen af mit mod gør mig stærkere, mere selvstændig og fri. Udvidelsen af mit bevægelsesfelt indebærer en stor personlig vækst og udvikling, som giver en stor tilfredsstillelse og glæde og styrker mit selvværd, og jeg er sikker på, at andre vil opleve det på samme måde.

Næsten alle døre står åbne for os danskere, og vi har uendelige muligheder, fordi vi er så stenrige i forhold til det meste af Jordens befolkning. Den laveste løn i Danmark er ufattelig høj sammenlignet med lønniveauet i mindre udviklede lande, og en dansk folkepensionist er velhavende set i forhold til mange landes befolkninger.

I mange asiatiske lande tjener en højtlønnet civilingeniør fx kun mellem 2.000 og 3.000 kr. om måneden, og i en del lande er den månedlige gennemsnitsløn helt nede på 500-600 kr. Det er derfor næsten kun fantasien, som sætter grænser for, hvilke oplevelser man kan få, hvis blot man får dem i fattigere lande, hvor alting koster en brøkdel af, hvad det koster i Danmark. Man kan tage et år ud af kalenderen og gøre noget andet end det, man plejer. Man kan rejse til et uland, slå sig ned for en tid og dyrke kunstmaling, surfing, golf, madlavning, dans, eller hvad ens yndlingshobby måtte være. Bare nyde livet i fulde drag og se sig selv blomstre og vokse, langt fra hverdagens arbejde og rutiner. Eller man kan læse bøger, nyde sin partner og sine børn og selv undervise dem i en rum tid og lære lokalsamfundet at kende. Man kan rejse til alverdens lande eller tage på et langvarigt højskoleophold og dygtiggøre sig inden for sin primære fritidsinteresse. Eller for egen regning kan man slappe af i hjemlige omgivelser og dyrke sine fritidsinteresser og sin familie dér, hvis det er mere fristende end at gøre det i udlandet. Verden ligger for vores fødder.

Drop arbejdsræset

En anden måde at få mere tid til at leve er at arbejde på nedsat tid, da en enkelt indkomst eller to deltidsjobs ret beset er rigeligt til at forsørge en lille familie, hvis man skærer ind til benet og sænker sit leveniveau. På den måde kan man skabe mere tid til sine fritidsinteresser og til hinanden. Jeg er overbevist om, at både deltidsarbejde og pauser fra arbejdslivet til at leve sig selv ud og nyde livet ved fx at opleve verden er godt for en selv og for familielivet og vil nedsætte ens stressniveau.

Deltidsarbejde eller hyppige orlover kræver naturligvis sænkning af den materielle levestandard og medfører måske tab af social status, hvis man fx flytter fra en stor villa til en lille lejlighed. Mange vil nok tænke, at det slet ikke er muligt at bruge færre penge, end de gør pt. Men reelt behøver man ikke ret meget for at leve i Danmark, ens forbrugsniveau er i vid udstrækning en vanesag. Så i min optik er det vigtigt at holde sig for øje, at knoklen derudaf på fuld tid år ud og år ind er ens eget valg, og at livet kan udfoldes på andre mere sjove og livsbekræftende måder. Det er bare med at springe ud i det. Man kan jo altid springe tilbage igen!

Jo færre faste udgifter og jo lavere forbrug, des lettere bliver det at forlade hverdagslivet for en tid og foretage sig noget andet end at arbejde. Som nævnt har jeg valgt at leve et liv med få faste udgifter og et lavt månedligt forbrug, så jeg kan lægge en stor del af lønnen til side til rejser, i vished om at jeg får meget mere valuta for pengene i fattige lande, end jeg gør i Danmark. Ved at holde mine omkostninger nede og ved at bo i et kolonihavehus om sommeren og fremleje min lejlighed under udlandsopholdene kan jeg rejse økonomisk tryg ud i verden og komme hjem og klare mig uden job i en periode, uden at min økonomi falder fra hinanden, og uden at skulle spekulere over de økonomiske aspekter.

Skær det unødvendige fra

Det, jeg har gjort – og som andre også kan gøre – er at skaffe sig en lille bolig, fravælge bil, cykle frem for at bruge offentlig transport, gennemgå sine faste udgifter for at se, om man kan vælge nogle af dem fra ved fx at stoppe abonnementer og medlemskaber. Man kan handle i billige supermarkeder frem for i de dyre, undgå specialbutikker, lade være med at købe ting ud over det, man virkelig behøver, og nøjes med at forny garderoben under de halvårlige udsalg og ikke mindst skippe de dyre café- og restaurationsbesøg – dem får man jo rigeligt af på rejsen. På den måde vil det for mange danskeres vedkommende uden børn være muligt at spare en stor del af deres månedsløn op hver måned. Min kæreste og jeg sparer begge 60-70 % op af vores løn, selvom vi tilsammen ikke tjener mere end gennemsnitsdanskerne.

Everest – verdens højeste bjerg.

Jeg har indrettet mit liv sådan, at jeg altid har en stor opsparing, og det giver mig en stærk følelse af frihed, overskud og glæde – jeg er en fri fugl, som på grund af mine penge kan gøre, hvad der passer mig. Ufatteligt mange døre står åbne!

Politiske valg

Jeg ville ønske, at politikerne åbnede op for flere orlovsmuligheder, så flere danskere fik chancen for at rive et halvt eller helt år ud af kalenderen til at leve sine drømme ud uden at skulle kvitte jobbet, for det er et svært spring for mange, især hvis man fx har hus og børn eller er oppe i årene. Bedre orlovsmuligheder ville også give jobrotation og flere jobåbninger for de ledige, hvilket er nok så relevant, da arbejdsløsheden jo er et stort samfundsproblem. Jeg er overbevist om, at muligheden for orlov kunne give mange det afbræk fra hverdagen, som netop kunne hindre dem i at gå ned med stress og depression med langtidssygemeldinger og høje sygedagpengeudgifter til samfundet til følge.

Det kunne alt andet lige have været undgået, hvis folk var stoppet i tide og havde meldt sig ud af rotteræset for en tid og fx for egen regning havde slappet af derhjemme og dyrket deres fritidsinteresser i et år eller havde rejst rundt eller lejet et hus i et billigt land for at koble fra og restituere sig via ro og positive oplevelser. Formålet med politik og samfundsvikling er jo dybest set at skabe mest mulig lykke for flest mennesker og skabe rammerne for det gode liv. Og hvad er så det gode liv? Jeg er overbevist om, at deltidsarbejde og sabbatår til at tage sig af selv, sin partner og sine børn – væk fra hverdagens trummerum – vil give de fleste en oplevelse for livet og vil føre til større livsglæde og højere livskvalitet. For mig er orlov fra arbejdslivet indbegrebet af det gode liv.

Belgien har i en lang årrække haft en ordning, hvor alle lønmodtagere har ret til ét års orlov i deres liv med en høj månedlig ydelse, som de optjener retten til gennem deres arbejde. Det belgiske eksempel baner vejen for, at vi kan indføre en tilsvarende ordning i Danmark. I Spanien har alle folkeskolelærere ret til seks måneders orlov hvert tredje år, og et lignende retskrav kunne vi med fordel indføre i Danmark for alle lønmodtagere. Mange privatpraktiserende danske læger har indskrevet en ret til tre til seks måneders orlov hvert tredje år i deres kontrakt med deres lægelige medejere af lægeklinikken. Så lægerne, der vel om nogen ved, hvad der er sundt for borgerne, er således foregangseksempel i forhold til krav om orlov og pause fra arbejdslivet. Et krav, som burde udbredes til lønmodtagerne.

Vandring i Baliemdalen i Papua kan være en noget spændende affære, når det foregår uden guide, kompas eller kort.

At rejse er en livsform

For mig er rejser langt vigtigere end køb af materielle goder, da rejser giver mig langt større oplevelser end køb af ting, som kun giver mig en kortvarig glæde. I mine øjne fordufter glæden, næsten så snart man har købt den ting, man ønskede sig. Herefter tager man godet for givet og retter snart fokus mod et nyt materielt købsmål. De jordiske goder forfalder og forgår. Rejseminder vil derimod være i ens hukommelse resten af livet. Og hvad giver fx den største oplevelse og glæde – at rejse otte måneder eller købe en lille bil? Eller at bo i en lille lejlighed med råd til langvarige rejser eller at bo i en stor bolig uden længerevarende rejser? At bo småt uden bil med råd til rejser er det klare svar for mig.

Jeg tænker ved mig selv, hvor udlængslen og driften til at gennemføre mine mange rejser mon kommer fra? Men det ved jeg jo godt – det er en gave fra min mor og far. Mine forældre har altid givet mig stor frihed og selvbestemmelse, og siden jeg lærte at gå, har de frit ladet mig gå på opdagelse, mens min mor fulgte efter med sit strikketøj i fortovskanten. Min mor og far har altid besiddet en stor udlængsel, og siden jeg var lille, har de haft som mål at sejle Jorden rundt. Det har betydet, at de altid har bakket op om mine rejseplaner, og at jeg aldrig har oplevet modvilje, skepsis, formaninger eller påmindelse om alverdens farer og risici i forbindelse med mine rejser. Jeg har kun oplevet støtte fra deres side. Det har helt sikkert hjulpet mig til at rejse ud og møde verden med åbent sind uden spor af frygt. På den måde har min frie opdragelse og mine forældres opbakning haft stor betydning for udviklingen af min eventyrlyst og for mit mod til at realisere rejsedrømmene.

Mine forældre har altid levet økonomisk fornuftigt og lært mig, at køb af forbrugsgoder forudsatte, at jeg havde sparet op til dem. Som barn måtte jeg selv købe mange ting, som de fleste andre børn med den største selvfølgelighed fik foræret af deres forældre. Det har givet mig et sundt forhold til økonomi og en holdning i voksenlivet om, at jeg skal spare op, før jeg forbruger, og at store oplevelser – som langvarige rejser – kræver en nedprioritering af de små hverdagsoplevelser og fravalg af køb af en del materielle goder.

”Mikie, Mikie!” Bæreren river mig ud af mine tanker. Vi skal til at krydse den kraftige Baliemflod igen via en 10-15 meter lang, smal og glat stamme. Jeg numser siddende hen over stammen over den brusende flod til stor morskab for bæreren, da jeg ikke tør gå oprejst. Herefter fortsætter sporet ad mange glatte stammer. Jeg har fravalgt den slagne vej derhjemme – og valgt rejseeventyret til. Og jeg nyder livet i fulde drag her og nu.

 
 
Share this