I land på Galapagos-øerne med tre børn


MetteEhlersMikkelsens billede
2015 dec

I land på Galapagos-øerne med tre børn

Tekst & fotos: Mette Ehlers Mikkelsen

Det største for både børn og voksne er, at man kommer så tæt på dyrene. Her er det i bunkevis af havleguaner

Lad mig sige det med det samme: Galapagos er enestående. Aldrig har vi været så tæt på dyrelivet. Det, at dyrene ikke har naturlige fjender og derfor er trygge ved os, betød, at vores tre børn hver især oplevede at være fysisk tæt på dyr som landskildpadder, sæler, sorte havleguaner, orange landleguaner og fregatfugle med store røde poser under næbbet.

Allerede da vi satte os i flyet i Quito i Ecuador for at flyve til Galapagos-øgruppens eneste, lille lufthavn, blev det tydeligt, at langt de fleste, der besøger dette smukke, fjerne og dyre rejsemål, rejser uden børn. De fleste om bord var enten unge med rygsæk eller det grå guld. Der var ingen andre børnefamilier på vores fly.

Fra landingspladsen på øen San Cristóbal blev vi hentet og kørt direkte ned til vandet. Vores båd var speciel, fordi der var ganske få om bord. Kun seks kahytter med plads til to gæster i hver. Alle de øvrige gæster viste sig at være en generation ældre end os. Deres børn var flyttet hjemmefra. Vi ankom derimod med tre børn på tre, ni og ti år og var rædselsslagne for at være til besvær og åndede derfor lettet op, da børnene straks fik tre sæt ekstra bedsteforældre i de medrejsende. Besætningen gjorde sig desuden umage for at vise, at de også anså børnene for rejsende, der hver især skulle have en god tur.

Af sted med katamaranen

Nemo II, en 80 fods katamaran, blev vores valg af båd. Vi satte sejl hver dag, hvilket mange besætninger på sejlbåde ikke gør af ren dovenskab. I katamaranen kunne vi sejle langt og hurtigt og dermed på ti dage nå at besøge seks af de i alt 19 øer i øgruppen. I dagtimerne var det for oplevelsens skyld sejlads for sejl, og om natten for motor for at komme til næste sted.

Dagsprogrammet var intenst. Op tidligt og vandre blandt kolonier af søløver eller sæler, tilbage til katamaranen og direkte i vandet til en times snorkling blandt de samme sæler. Frokost på båden, mens vi sejlede til næste sted, hvor vi igen gik i land for at vandre nogle timer mellem fregatfugle med røde balloner under næbbene og igen vende tilbage til en snorkletur. Briefinger foregik om aftenen om alt det, vi havde oplevet, og næste dags program. Altid tilpasset gruppen og med en ambition om at lære os en masse.

 

Skildpadder har fortrinsret

De store landskildpadder er utrolige. På den største ø Isabela er det muligt at gå rundt på en mark, og i stedet for køer eller får går disse store dyr så rundt. På en af de andre øer gik vi op ad bjerget, mens landskildpadder af de samme stier var på vej ned til de lavere områder for at lægge æg. Det gav sig selv, at det var os, der måtte vige for dem på stierne, hvor de passede sig selv og blot så lidt nysgerrigt på os. For børn er dette helt ubetaleligt, for de har endnu sværere end os andre ved at forholde sig til, at de ser en fugl i en kikkert på lang afstand. Her skulle man bare sikre sig, at ens børn kunne respektere dyrene og ikke gik for tæt på eller rørte ved dem.

Skildpadder har fortrinsret, så vi andre må springe til side for at give plads

Der var læring, som overgik skolen på mange områder. Vores guide havde netop fortalt os, hvordan havskildpadder og landskildpadder aldrig mødes, fordi landskildpadderne bor inde på vulkanøerne og kun kommer ned i de lave, grønne områder for at lægge æg, mens havskildpadder lever i havet og kun kommer op på stranden for at lægge æg. Med en timing, der var en Hollywoodfilm værdig, gik en landskildpadde netop da ned på stranden og helt ned til vandkanten, hvor den betragtede udsigten med stoisk ro, inden den vendte tilbage til skoven. Hvor unikt det egentlig var, ved vi faktisk ikke, men vi lovede guiden at sende fotos til ham og forskerne.

De dyr, det var allermest fascinerende at gå imellem, var søløverne, der legede og sågar ammede de små på stranden, uanfægtet af, at vi gik omkring dem. De var så legesyge og talrige, at de blev kaldt ”Galapagos' golden retrievere”.

På en anden ø lå sorte havleguaner i bunker på den lille landgangsbro, så guiden måtte bane en lille sti, for at vi ikke skulle komme til at træde på dem. På en tredje ø var der orange landleguaner. For Ella på tre år lignede leguanerne drager og blev dermed næsten magiske a la DreamWorks tegnefilm ”Sådan træner du din drage”.

Én ø havde massevis af blåfodede suler med det lokale, humoristiske navn Blue-Footed Boobies. De kærestede og lå på reder overalt, selv på de små stier, der var markeret til besøgende. Rederne er blot et par smågrene lagt i en cirkel på jorden. Æggene ligger direkte på jorden, noget kun et godt klima og tryghed kan gøre mulig. Børnene var 100 % på hele tiden, ingen bad om Netflix. De tog fotos i massevis og købte fugle- og skildpaddebamser, T-shirts og træfigurer i massevis i lufthavnen og i byen på hovedøen.

   Pelikaner med lange næb

Tæt på pingviner og hammerhajer

Snorklingen var i verdensklasse, og de to ældste på ni og ti år snorklede med os. Besætningsmedlemmerne på båden var så søde, at den yngste af vores børn enten tog med gummibåden ud eller blev om bord på katamaranen. Hun var så tryg og fik så megen opmærksomhed som en treårig, blond pige kan charme sig til, så hun stort set ikke havde tid til at høre om alt det, vi andre havde set, mens vi havde været ude at snorkle. Vi var ellers fulde af historier om søløven, der havde nappet tiårige Nicolai i anklen, fordi han legede lidt vildere med dem end os voksne.

Og om pingvinerne, der stod på en lille klippe, som vi kunne svømme helt tæt omkring og fotografere. For ikke at tale om hammerhajerne. Da vi pludselig så de store hammerhajer lige under os, fór tankerne igennem mig, at de var aggressive, og jeg selv havde leveret frokosten ved at tage børnene med i vandet, da mine børn var de små i flokken. Jeg slappede først af, da vi var vel oppe på båden igen. Først da fik jeg så også at vide, at hammerhajerne ikke skulle være aggressive omkring Galapagos.

Treårige Ellas største oplevelse var at lege i det lave vand i en tidevandspool med to sælunger. De ventede på, at de voksne dyr kom tilbage med fisk. Imens legede de med Ella, som gerne ville kramme dem og svømme om kap.

Alle tre børn har siden haft glæde af deres forståelse for vulkanøer i forskellige aldre, Jordens plader og naturligvis dyrelivet på land og til vands i skolen. Vi voksne er glade for den fælles rejseoplevelse, og for at vi ikke ventede med at rejse til Galapagos, indtil børnene var flyttet hjemmefra.

Mette Ehlers Mikkelsen har medlemsnr. 707 og besøgte Galapagos i 2015 sammen med sin mand og deres børn: Ella på tre, Lærke på ni og Nicolai på ti år. Læs mere om familiens rejser på emikk.blogspot.dk.

 

Faktaboks: Galapagos

Praktiske tips: Der er stort set ingen hoteller på øerne, end ikke i den største by, hvor forskere, lokale og turister bor. Rejsende køres direkte fra flyet ud til deres båd, og så sejler man ellers al den tid, man er der. Selv turen til de store skildpadder og forskningsområdet på hovedøen er en del af en ekskursion fra den båd, du er om bord på.

  (kort: Bertel Kristensen)

Hvis du gerne vil dykke, så tag på egentlige dykkerbåde, for de kombinerer ikke dykkerture med vandre- og snorkleture, som er det mest almindelige. Alternativt så sørg for at have nogle dage ekstra på hovedøen Isabela og book dykning derfra. Dyrelivet på land er så imponerende, at man bør prioritere at vandre på vulkanøerne.

En stor båd er billigere, mens de små både giver mulighed for at komme i land i små grupper på mindre øer og i mere sårbare naturområder, hvor man kommer tættere på dyrene, fordi I ikke skræmmer dem.

Det afgørende kvalitetsparameter er guidens uddannelse. Spørg ind til det. De bedste har universitetsuddannelser, vores oven på en baggrund som fisker og dykker. De bedste indgår i øernes naturbevarelses- og forskningsprogrammer, rapporterer om skibe, naturen etc. til myndigheder og forskere.

Når man nu er rejst så langt, så kombiner gerne rejsen med Ecuadors del af Amazonjunglen, hvor resorter dybt inde i junglen giver adgang til unikke naturoplevelser blandt stammer, planter og dyr, og tag rundt i bjerglandsbyerne omkring Quito, hvor velhaverne i kolonitiden byggede stemningsfulde haciendaer.

Bedste årstid: Vælg tiden omkring vinterferien, hvor de varme strømme fra nord gør vandet varmt og skønt at svømme i. De kolde strømme fra syd er så kolde, at her er pingviner hele året.

Arrangør: Vores rejse var arrangeret af det danske rejsebureau MarcoPolo, og rejsen stod os samlet set i ca. 200.000 kr. Det skal dog ses i lyset af, at vi var fem personer, der rejste i knap fire uger. Vi brugte en uge i bjergene før Galapagos, og knapt en uge i Ecuadors del af Amazonjunglen efter Galapagos.

Ud & hjem igen: Fly København-Quito fås fra ca. 6.800 kr. t/r. Og fra Quito til øen San Cristóbal i Galapagos-øgruppen kan man flyve for ca. 2.900 kr. t/r.

Læs mere: om Galapagos på www.deberejstesklub.dk/territorie/galapagos-ecuador.

 

 
 
 
Share this