Jorden rundt med børn: Yes, we can!


MetteEhlersMikkelsens billede
2015 sep

Ja, det er skønt at rejse med børn. Ja, man kan godt blive ved med at rejse, når man får børn. Og ja, hvis bare ét ungt medlem af de Berejstes Klub får inspiration til at få børn og rejse med dem ved at læse disse praktiske råd, så er målet nået!

På vandretur i Andesbjergene ved Otavalo i Ecuador.

Og ja, desto mere erfaren rejsende man er, inden man får børn, desto bedre er man til at rejse med børn. Så slapper man nemlig af i lufthavnen og alle andre steder, og den sikkerhed kan ens børn mærke. Samtidig ved man, hvordan man elsker at rejse – med ski, på camping, til tropeøer, storbyer eller på safari. At rejse er at leve. Og at få børn er en del af livet for mange. Også for eventyrlystne.

Min mand og jeg har været sammen i 25 år og rejst med børn de 14 af årene. Det første halve års tid af hvert barns liv har vi mest holdt os i Europa for at undgå at genere medpassagerer på de helt lange flyture. Så længe man ammer, bør man også være opmærksom på at vælge steder, hvor det er accepteret – fx diskret på cafeer – for det giver bevægelsesfrihed. Østrig og Nederlandene var overraskende ikke så fleksible. Syditalien med Nicolai på dengang seks måneder, bød derimod på: “Iiihhh, belissimo, grandissimo!” og skønne familieejede små restauranter, hvor de bar Nicolai rundt ude i køkkenet og lod ham slå med træskeer på gryderne længe nok til, at vi forældre kunne nå at spise med to hænder og snakke sammen. Skønt.

Jorden rundt med de små

Lange rejser i forbindelse med orlov er skønt, og så er børnevenlige steder som Sydøstasien, Australien, New Zealand og USA blandt vores favoritter. Her er det samtidig let at rejse, hvilket kan være ekstra rart, når børnene er helt små. Da vores ældste var tre og fem år gamle, drog vi af sted på vores hidtil længste rejse. Otte måneder Jorden rundt: Til Asien, Stillehavet og Sydamerika. Nicolai på da 5 år syntes, at den bedste del af rejsen var seks uger i et mobile home gennem New Zealand. Et hjem på fire hjul gav både tryghed og frihed. Lærke holdt sin fire års fødselsdag på Fiji med papegøjer, der sagde “bula”. Det kunne resten af rejsen ikke overgå, end ikke Disneyland i Hongkong eller kinesiske og vietnamesiske piger dansende i smukke nationaldragter.

Nicolais yndlingsdel af jordomrejsen var seks uger i et mobile home New Zealand rundt.

For mig står Pantanal i Brasilien stadig som den største naturoplevelse, fordi vi kom så tæt på dyrene. Det flade vådområde gav et andet udsyn end den tætte Amazonjungle. Samtidig måtte børnene ride på egne heste, selv om de kun var fire-fem år, og dermed blev oplevelsen bare det større for alle.

Find den rigtige rejserytme

Uanset alder, behov for middagslur, teenagere osv., har det altid virket for os at komme op om morgenen, få ordentlig morgenmad og så komme af sted tidligt. Det giver mulighed for at opleve noget om formiddagen, fx historiske steder eller kunstmuseer i storbyer, mens alle er friske. Så kan eftermiddagen bruges til noget mere fysisk eller let, en park, skov eller legeplads.

Vi elsker også at opleve den lokale mad. Det har faktisk altid været en vigtig del af rejseoplevelsen sammen, og noget børnene altid har kunnet forholde sig til. Eksotiske frugter. Slange i Kina. En slangefrugt på Bali var i går den nyeste opdagelse. Nicolais seneste rejseønske er Japan pga. sushi og karate. Når vi spiser ude bliver det ofte til frokost. Til aften er vi oftest tilbage og spiser på værelset, for der er ikke meget ved treretters menuer med god vin, hvis man skal tysse på overtrætte børn.

Rejserytmen har vi derfor også eksperimenteret med alt efter rejsested og børnenes alder. Med tre børn mellem 7 og 14 år har vi for meget udstyr med til at gide skifte til et nyt sted at sove hver nat. I stedet bliver det 3-7 dage hvert sted og så med ture ud derfra. Det er måden, vi i år oplever Bali og Komodo på – dykning nordpå, kultur i Ubud, varaner på Komodo og bounty-øen Gili Meno til sidst. Med behov for et par mellemovernatninger for at nå fly giver det os alligevel otte skift på fire uger.

Dykning ved Bali. Nicolai (13) og Lærke (12) tager certifikat.

En berejst familie

Vi var pavestolte af ungerne, da de to store begyndte at identificere sig med, at vi var en rejsende familie. At de oplevede, at det var en del af deres identitet at rejse. At deres samlinger af souvenirs fra rejserne og vores fotoalbum havde mindet dem om, hvor de havde været, i en grad så de kunne huske det, eller havde set fotos så mange gange og hørt om oplevelserne, at de oplevede, at de kunne huske det. Nu har de hver især totemdyr. Billeder på væggene. Dukker i nationaldragter. Figurer og musikinstrumenter. Efter vores jordomrejse, lavede jeg fotoalbum til hvert barn med netop deres oplevelse af rejsen. Det betyder stadig i dag, otte år senere, at de bedre kan genkende jordomrejsen i deres eget fotoalbum, end i vores (de voksnes) samlede album. I år bliver 7-årige Ellas album givetvis fyldt med de lokale jævnaldrende børn, som hun har leget med den seneste uge i Singaraja, mens yoga fylder mit og dykning resten af familiens.

De lidt større børn på 12 og 14 er mere bevidste om, hvad de gerne vil. Det gør det faktisk lettere at planlægge rejser med dem. De vil gerne være aktive. Dykke. Stå på ski. Ride. Selv uden at kunne ride, hvis man spørger en dansk hesteinteresseret. Børnene og jeg har faktisk redet i Arizona, Sydafrika, Argentina, Brasilien og Ecuador. De fleste steder har de nemlig rolige heste, der følger lederen, sammen med mere livlige heste til de rutinerede.

Vandretur mellem rismarkerne ved Munduk på den nordlige del af Bali.

Børnene har interesser. For nogle år siden besøgte vi et naturvidenskabeligt museum i London og så de vildeste skeletter af dinosaurer. Lærkes interesse for Harry Potter bragte os også til filmstudierne nord for London. I år er det Komodovaranerne. Det at finde noget, de synes er spændende, er ganske let. Verden er trods alt forunderlig.

Når vi har rejst med børn, har vi oplevet at blive modtaget som en familie, mere end som forholdsvist velhavende turister, man kan tjene penge på. En familie som alle kan identificere sig med. Når børnene virker rimelig velfungerende, er forventningen, at vi nok er nogenlunde ordentlige mennesker. Der er straks noget at tale om. Især når man lige har vist den respekt, at alle i familien har lært at sige hej og tak på det lokale sprog.

Vi er overbeviste om, at det er den bedste investering i vores børn, vi kan give dem. Nicolai og Lærke har netop spurgt, om vi skal sponsorere et lille kunstigt koralrev, hvor man via en mikrovindmølle skaber en strøm igennem et stålrev, der får de plantede koraler til at vokse fire-fem gange hurtigere. Det var der ikke nogen af os, som tænkte på at bruge vores lommepenge på, da vi var børn. Det må nødvendigvis komme med, at man har oplevet koralrev selv.

Begge hold bedsteforældre har været med på såvel kortere som længere rejser, og også det kan anbefales. Desto flere man er af sted, desto bedre skal der forventningsafstemmes og gås på kompromis, hvad enten det er flere generationer eller venner. Det bliver faktisk en gave for alle tre generationer, fx når der er lidt tid, hvor børnebørn og bedsteforældre er sammen alene – og derfor voksentid til os.

 
 
Share this