Fra Jordens røvhul til dronning Elizabeths sølvtøj


Claus Qvist Jessens billede
2012 sep

Fra Jordens røvhul til dronning Elizabeths sølvtøj

Tekst & Fotos: Claus Qvist Jessen

Noget af det allerbedste ved at blaffe er uforudsigeligheden. Man ved aldrig, hvad der sker, men heldigvis kan netop livets uventede vinkler ende som en uundværlig livsstil. Eritrea ligger jo på vestsiden af Det Røde Hav, og hvad er så mere nærliggende end at drage til rigets yderste udpost, Assab, og forsøge at få et lift med en fiskerbåd til Yemen på den anden side?

Uheldigvis havde Eritrea og Yemen været på kant i en årrække, og der var derfor ingen både fra A til B – ingen officielle i hvert fald og slet ingen, der ville have mig med illegalt. Efter fem slidsomme dage i Jordens absolutte røvhul måtte jeg hoste den lange vej tilbage gennem Denkaliaørkenen til den ramponerede, men ret charmerende by  Massawa for om ikke andet at opleve lidt liv.

Og Massawa havde jo en havn, så hvorfor ikke prøve der? Desværre ville portvagten ikke slippe mig ind. ”Security, you know”, men mens jeg uden held forsøgte at overtale ham, kom en midaldrende, hvid mand spadserende ud fra havnen. Om han kendte nogen med kurs mod Yemen? Joda, det skulle han da selv – i morgen, og han tog da gerne en dansk blaffer med.

Som sagt, så gjort, og dagen efter kl. 9 stod jeg klar ved Massawas udslidte havn og beundrede den italienske skipper Maurizios smukke, 33 meter lange sejlbåd Katarina Maha. 100 % træ, bygget i Tyrkiet et årti tidligere og ganske enkelt den smukkeste båd, jeg nogensinde havde sejlet med. Alt var lavet til perfektion, og den skulle nu blive mit hjem den næste uge og lidt til.

At Maurizio overhovedet var i Massawa skyldtes noget så jordnært som alkohol. Den slags er ildeset i Yemen, så han havde krydset Det Røde Hav alene for at fylde lagrene. Hele dagen fik jeg fornøjelsen af at lege dæksdreng og stuve uendelige mængder af Smirnoff, Gordon’s og andre sprittede lækkerier ind i diverse kahytter. Krydset over Det Røde Hav tog små to dage på autopilot. Aftensmaden klarede vi med mine fiskeliner, og de sene nattetimer brugte vi i selskab med bådens uendelige barskab og et backgammonbræt. Undervejs blev vi så gode venner, at skipper ligefrem spurgte, om jeg ville med på en lille firedages dykkertur rundt på den yemenitiske side? Jo, han levede faktisk af at sejle med rige expats, og om to dage kom næste hold, og der var god plads til en gratist.

Et blafferliv på første klasse

Herligt, om ikke andet fordi det yemenitiske politi i Hudeyda ikke ville lukke mig ind i landet pga. mine afghanske stempler. Jeg var nærmest strandet i ingenmandsland, så hvorfor ikke tage på luksuscruise, mens jeg ventede?

Efter et par dages lastarbejde kom hele VIP-flokken: 10 personer, godt eskorteret af et par biler med effektivt udseende, amerikanske Secret Service-folk og en endnu større flok knap så effektive yemenitiske soldater. Terrortruslen levede i bedste velgående, men ikke til havs, og i løbet af dagene fik jeg hygget mig gevaldigt med de forskellige folk, bl.a. den lokale telefonchef og to computernørdede officerer fra den verserende Iraq War Part 2.1.

Og så var der Frances Guy, intet mindre end britisk ambassadør i Yemen, og mens hendes franske mand var på businesstur, havde hun taget deres tre børn med på sejltur. Vi blev hurtigt fine venner, og hun syntes i den grad, at min historie fra Assab til Yemen var munter. Så munter at hun ligefrem tilbød et lift med ambassadekareten hele vejen op i højlandet til hovedstaden Sana. Undervejs fik ambassadøren talt med så store bogstaver over for den vrangvillige politichef i Hudeyda, at jeg alligevel fik mit indrejsestempel, og til slut inviterede hun mig oven i købet til at bo et par dage i ambassadørboligen! Jeg fik hele gæstesuiten med fuld forplejning – inkl. kaffe og cornflakes behørigt serveret på oldgammel, britisk fajance tilsat sølvbestik iført dronning Elizabeth II’s monogram!

 

Claus Qvist Jessen har medlemsnr. 19 og har besøgt ikke færre end 146 lande og seks kontinenter. Han drager efter sigende kun nødigt ud i verden uden en håndfuld fiskestænger. Næste tur går til USA. Læs mere om hans mange rejser på www.cqj.dk.

 
 
Share this