Med Boomerang rundt i Stillehavet


Claus Qvist Jessens billede
2002 juni

Med Boomerang rundt i Stillehavet

af Claus Qvist Jessen

 Lige siden James Cook i 1700-tallet har øerne i det sydlige Stillehav haft en aura af romantisk idyl, steder hvor man uden et eneste problem i hovedet kan ligge på en sandstrand og se verden passere forbi side om side med de kækt vrikkende polyneserinder. I vore dage er transporten mellem de forskellige øgrupper af en noget anden og hurtigere karakter end salig Cooks gode skib Endevour. Der er masser af fly mellem de forskellige øgrupper, og selvom de fleste synes at gå til og fra Fiji, er der rige muligheder for at hoppe rundt mellem de forskellige lande og territorier.

Men netop transporten kan let blive lidt af et mareridt, for en almindelig ruteagtig enkeltbillet mellem f.eks. Samoa og Brisbane koster over 5000 kr., og mellem to selv ret nærliggende øgrupper kan man sagtens risikere at skulle af med over 2000. Medmindre man flyver fra Auckland til LA og derved får et par stop på f.eks. Fiji og Hawaii ganske gratis, kan alene transporten hive samtlige tænder ud af ens økonomiske tiger.

De forskellige stater naturligvis for længst regnet ud, at høje flypriser ikke giver mange turister, så naturligvis er her masser af rabatsystemer, som kan bringe priserne ned på et mere passende niveau. Lonely Planets "South Pacific", 1. udgave giver en oversigt over flere af de eksisterende systemer, og efter at have rodet gennem en masse websider fandt jeg ud af, at til vores formål (Australien, Fiji, Samoa og Tonga) ville det såkaldte "Boomerang Pass" være det smarteste. Vores rejsebureaumand derhjemme anede intet om et sådant pas, men det eksisterer altså, og vi fik det ordnet.

Boomerang dækker (via bl.a. Qantas, Air Pacific, Vanuatu, Polynesian og Ansett) hele Australien, NZ og alle øgrupperne syd for ækvator og skal som alle andre pas bestilles udenfor regionen i forbindelse med en oversøisk billet. Deres verden er delt ind i ialt seks zoner, hvoraf de vistnok fire ligger i Oz, en i NZ og en i resten af Stillehavet. Så koster det ca. 260 Aus$ (= 1.200 kr.) pr. stræk indenfor samme zone, mens flyvning mellem to forskellige zoner koster fra 330 Aus$ (= 1.500 kr.), lidt afhængig af bestillingstidspunktet og udbuddet af sæder.

Fint nok, men det der for sådan et par flakkende rejsebumser som os gør Boomerang ekstra smart, det er, at man kun behøver to "ben" hjemmefra for at starte passet, og at disse reservationer tillige er dejligt fleksible. Resten ordnes undervejs. Vi havde derfor hjemmefra kun Sydney-Fiji og Fiji-Tonga, mens resten stod helt åbent, så vi efter forgodtbefindende kunne gøre næsten hvad vi lystede, f.eks. forlænge passet ved enten at tage retur til Oz fra Tonga (via Fiji = to hop) eller smutte omkring Samoa eller lave et stop på Vanuatu på vej til Brisbane fra Fiji.

Den relative ulempe ved Boomerangpasset er, at Fijis Air Pacific fylder ganske meget i stillehavsbilledet, og at Fiji derfor er umulig at undgå, samt at man kan risikere at skulle lave et stop på Fiji og dermed bekoste et ekstra ben på rejsen. Dette kan dog teoretisk set klares, idet Polynesian Airlines just har joinet alliancen og flyver direkte fra Samoa til Sydney - stadig for 330 Aus$, hvilket nærmest må være umuligt at gøre billigere udenom Boomerang. I det hele taget synes det som om, at det er de længere flyvninger mellem to forskellige zoner, man kan hente de største besparelser. Tozonebilletten dækker f.eks. også en tur fra Perth til Sydney, hvilket vel ikke er så ringe endda.

Som altid, når man har en masse løse ender, er det interessant, hvordan de lokale specialister reagerer på ens obskure ønsker, men det blev ikke noget problem. Det var Qantas, der hjemme i Stockholm havde udstedt billetten, og så var det bare at hoppe ind hos dem i Sydney og få puttet de tre ekstra ben på og for anden gang få justeret datoerne på de to ben, vi allerede havde.

Den eneste, lille dråbe malurt i bægeret var, at der på mange af strækkene kun er en eller to flyvninger pr. uge (hos de deltagende selskaber), og at kun få af de tomme sæder sælges til denne relative spotpris. Det kostede derfor et par timer at få puslespillet til at gå op, men det gik da, og Boomerang kan fint anbefales til andre, der måtte have lyster i retning i at hoppe rundt i det sydlige Stillehav. Skulle I have fået lyst til at hoppe rundt i den nordlige del af Stillehavets øriger (Mikronesien, Kiribati o.lign., bedst okt.-marts) findes en række tilsvarende pas, mange med Manila som nærmeste "Anker" og med Hawaii i den anden ende. Nogen gange er det urimeligt let at rejse.

 
 
Share this