Stærke farver og kraftige lyde - Ati-Atihan-festivalen i Kalibo i Filippinerne.


Søren Fodgaards billede
2013 mar

Stærke farver og kraftige lyde

En af mine bedste rejseoplevelser var et besøg under Ati-Atihan-festivalen i Kalibo i Filippinerne.

 

Tekst & fotos: Søren Fodgaard

Der er folk alle vegne i byen. Strømmen går ind mod centrum. Over flere af de store gader hænger vimpler, og man hører trommer i det fjerne. Lyden bliver mere og mere intens. Og lige pludselig er man der. Gaden er fyldt med en gruppe på 30 personer, som danser langsomt fra side til side eller frem og tilbage.

Forrest går en med et skilt, der forkynder gruppens navn og hjemsted og en chief som leder gruppen. Alle er udklædt i kostumer i flere stærke farver i samme design og sortsværtede i ansigtet. Gruppen står på samme sted og danser, men efter et stykke tid går den 10-20 skridt frem, og en ny gruppe rykker frem.

Der er kraftige lyde overalt. De rytmiske trommer lyder konstant i gaderne, boom-boom-boom-bo-boom-bo-bo-bo-boom. Ind imellem kommer skarpere og højere lyde fra blæseinstrumenter eller xylofoner.

 

Festival med 800 år bag sig

Ati-Atihan-festivalen i Kalibo er kendt overalt i Filippinerne. Det er den ældste festival af sin art og kan føres tilbage til omkring år 1200. Oprindelig var det en hedensk festival, hvor man takkede for gaver og fødevarer.

Spanien koloniserede Filippinerne i 1500-tallet, og den katolske kirke tog festivalen til sig. Den holdes i dag officielt til ære for Santo Niño (Jesusbarnet). Nogle grupper medbringer figurer, der forestiller Jesusbarnet eller Madonna. Ati-Atihan betegnes som en religiøs festival, men de oprindelige traditioner er lige så fremtrædende som de kristne symboler.

Grupperne kommer fra forskellige stammer fra alle egne af Filippinerne. De fleste bærer meget farverige kostumer i kunststoffer, men nogle har valgt et autentisk kostume i brune og grå nuancer. En beklædning som – måske – svarer til den, der blev brugt før spaniernes ankomst. Alle er sværtet sorte i ansigtet for at ligne atierne.

En voldsom og intens oplevelse med konstante trommer, kraftige farver, dansende grupper alle vegne. Der er mange tilskuere, de fleste fra Filippinerne, men ikke ret mange turister, og det er ikke svært at få en god plads.

Har man set billeder fra Rio-karnevalet, drømmer man om unge smukke kvinder i udfordrende kostumer. Det er der ikke meget af i Kalibo. Der er ganske vist mange kvinder i optoget, men de fleste er maskeret så godt, at det er svært at se personen bagved. Der var kun én letpåklædt kvinde, som gerne poserede for fotografen.

   

Søren Fodgaard har medlemsnr. 430 og blev i 2012 valgt til ny formand for DBK. Han er netop vendt hjem efter en rejse til Costa Rica.

 

INFO: Ati-Atihan-festivalen

Ati-Atihan (udtales med tryk på ti i atiatihan) er opkaldt efter ati-folket, de oprindelige indfødte, som boede her, før malayerne ankom i 900-tallet. Den holdes i Kalibo, der ligger på nordsiden af Panay, en af de mellemstore øer i Filippinerne, en times flyvning syd for Manila.

HVORNÅR? Festivalen varer godt en uge og slutter den 3. søndag i januar. Der er optog gennem byen de tre sidste dage. Se tidsplan på www.kalibo.org og læs mere på www.philippinecountry.com og på en.wikipedia.org/wiki/Ati-Atihan_Festival.

Jeg var der en lørdag, hvor optoget begyndte kl. 8, og man bør være i byen mellem kl. 9 og 10. Optoget følger de centrale gader, der går nord-syd (dvs. vinkelret på hovedvejen). Gå efter lyden. Hen over middag har alle grupper været igennem. En del bliver ved resten af dagen, men ikke i noget samlet optog. Misser man Ati-Atihan-festivalen i Kalibo, holdes lignende festivaler mange andre steder i landet.

 

 

BO: Hoteller i Kalibo er optaget måneder i forvejen, men man kan bo på ferieøen Boracay med hoteller i alle prislag (og med mange fly hver dag fra Manila til Caticlan). Man laver så en endagestur fra Boracay, afgang tidligt om morgenen, og videre fra Caticlan med bus eller taxa mod Kalibo (1½-2 timer).

 

 
 
Share this