Thessaloniki: optog, sprog og museer


Niels J L Iversen
Niels J L Iversens billede
 
2016

Denne rejseberetning har ikke været bragt i medlemsbladet: Globen, og artiklen har derfor ikke været redigeret af Globens redaktionsteam.

Thessaloniki: optog, sprog og museer

Tekst og fotos: Niels JL Iversen

 

Der har kørt en række 'polyglot gatherings' i Berlin - 2017 i Bratislava, og der har været en serie 'polyglot conferences' i Budapest, Novi Sad (i Serbien) samt New York (og derudover naturligvis konferencer i andet regi, herunder esperanto-folkets verdemskonferencer). Det der lokkede mig til Thessaloniki i det nordlige Grækenland var en 'polyglot conference', og de varer kun en weekend. Da det ville være tosset at tage til Thessaloniki bare for en weekend, reserverede jeg syv nætter på et firstjernet hotel ved navn Egnatia Palace pladask i centrum af byen. Jeg havde egentlig regnet med at tage lidt rundt i Nordgrækenland med tog og busser - måske endda ind i Makedonien og Bulgarien, hvis grænserne der ikke er blevet helt umulige at passere - men sådan gik det ikke. Om sommeren går der fly næsten til døren med solhungrende rejsende til badestedet Halkidiki. Det gør der ikke i oktober, så jeg måtte et smut omkring Athen - og det endte endda med at flyturen kom til at udgå fra Kastrup. Heldigvis fandt jeg nogle billige togbilletter, men det spolerede alligevel en fuld dag i hver ende af turen.

Plateia Aristotelou

Jeg snakkede med hotelportieren ved min ankomst torsdag, og der nævnte han en passant at alting ville være lukket dagen efter. Hvi dog, spurgte jeg. Jo, fordi det er Grækenlands nationaldag. Det væltede et par af mine planer (især sammenholdt med at mandag også er museums-lukkedag dernede, og at jeg skulle hjem onsdag over middag). Nåja, det kunne jeg jo ikke ændre, så jeg spænede ud i byen for at købe proviant, og jeg kom også til at kigge indenfor i en boghandel, hvorfra jeg medbragte Iliaden og Odyseen på nygræsk - hvilket var en fejldisposition (det burde have været oldgræsk, selv om jeg endnu ikke kan læse homerisk oldgræsk).

Fanebærere i 1. del af optoget fredag

Og så oprandt fredagen. Jeg spadsede ned til vandet, hvor det slog mig at der var en strøm af mennesker i sydlig retning. Så fulgte jeg med, og jeg var derfor på plads da dagens kolonorme parade passerede. Grækerne parade var lidt speciel. For det første kom der kun ét messingorkester i den første tredjedel. I stedet var det foreninger af forskellig art der, anført af en eller flere fanebærere, i spredt formation passerede forbi. Og det med den spredte formation er den anden særegenhed: en dansk pigegarde går i tæt formation, mens grækerne spredte sig over hele vejbanen - og ved hver ny gruppe klappede grækerne langs vejen som gale. Så kom der en lang pause. Da grækerne blev stående, gjorde jeg det også, og så kom det militære isenkram ellers trillende, suppleret med brandkorps og andre motoriserede enheder. Efter dem igen en lang pause, men denne gang begyndte jeg at vade op i den retning hvorfra den formodede tredje del skulle komme. Og jeg nåede ud til vejen igen da den kom- og nu var det de forventede tætte formationer af marcherende soldater, med messingsuppe, våben, støvletramp og alt det andet man normalt ville forvente - men ingen pomponer. De euzonelignende typer var henvist til den første blok, så selv grækerne selv kan vist se det pudsige og upraktiske i den dragt, så når de tænker 'militær' indgår der ingen pompontøfler.

Lørdag og søndag tilbragte jeg i bygning M2 ved Megaron Muzikis, hvor konferencen fandt sted. Og da frokosten var inkluderet, kom jeg faktisk ikke udenfor bygningen fra om morgenen til sidst på eftermiddagen. Jeg vil ikke gå i detaljer med indholdet af foredragene, blot nævne at den slags arrangementer er de eneste hvor man kan komme ud for at folk henvender sig til én på et dusin sprog, som om de forventede et svar. Der hang nogle store stykker papir hvorpå man kunne skrive bemærkninger og kommentarer. På et af dem havde folk skamrost arrangementet på en snes forskellige sprog. Jeg tilføjede linjen "Det ku ha wåt wærr" på en eller andet slags jysk. Ved en tidligere konkurrence havde jeg citeret en anden jysk sentens og henvist til et påfaldende store antal vokaler: "a æ å æ ø i æ å, æ a" (jeg er på øen i åen, er jeg) - det slår vist selv de polynesiske sprogs tendenser i den retning, og de tilstedeværende sprognørder var meget imponerede.

Folkets røst: graffitti

Mandag var museerne lukkede, men jeg havde fundet ud af at byen faktisk har en zoologisk have. Google maps viste at den skulle ligge oppe ad en bakke udenfor bymuren og herfra østpå, men da jeg begyndte at spadsere blev vejen længere og længere - indtil jeg nåede til en stor tom parkeringsplads med en indgang i det ene hjørne. Og jo, her var der en zoologisk have, men der var næsten ingen andre gæster end mig, og dyreholdet var stort set begrænset til hjorte og kretensiske bjerggeder. Der var dog et reptilarium, og her sad der en frivillig, med hvem jeg fik en længere snak - desværre ikke på græsk, for jeg kender ikke de relevante dyrenavne, og jeg havde også set tre-fire ansatte der holdt styr på stedet. Det kunne være blevet en rigtig fin zoo, men der var gratis adgang, og det har nok begrænset mulighederne for at variere dyreholdet. Da jeg kom ud, holdt der en bybus, og med den kom jeg tilbage til centrum. Men hvis der skal lokkes turister op til en zoo på en knold en times gang fra centrum, ville det nok være praktisk at starte med at fortælle dem at der er en zoo deroppe - samt hvilken bus der kører derop.

Kretensiske Bjerggeder i Zoo

Hvilket naturligvis rejser spørgsmålet: hvem besøger Thessaloniki? Det er ikke et badested, og selv om der er masser af ruiner fra romersk og byzantinsk tid, kan den alligevel ikke helt konkurrere med Athen. Så spørgsmålet er om man kan finde en passende profil til byen. Under alle omstændigheder, nu var jeg der, og tirsdag og onsdag besøgte jeg fire museer - og der er et par stykker herudover. Det første var museet i det Hvide Tårn, der ligger nede ved vandet og er byens vartegn. Derefter Etnografiske museum (kaldet laografisk på græsk, fra 'laos' folk) - en fin samling folkeminder, incl. dragter og håndværkssager, og med meget venlige kustoder, der skiftevis snakkede på græsk og engelsk til mig. Dette museum er indlogeret i en tidligere privatvilla, så tingerne står tæt på de tre etager. Det næste museum var et Byzantinske museum, der er en snes år gammelt. Her var der kæmpestore sale i en slags spiral og med længere mellem tingene - men der var masser at se på, og det hele så meget velholdt ud. Det sidste museum, som jeg først så onsdag formiddag, var det Makedonske museum, der også går under det mere sigende navn Arkæologisk museum. Og jo, her får man byens historie fra 8-9 millioner år gamle abemennesker over den formelle grundlæggelse af byen ved Kassandros (en af Alexander's generaler, der blev konge over Makedonien) til byzantinerne og videre op til de 400 år under den tyrkiske besættelse, der først sluttede i 1912 - længe efter at det sydlige Grækenland incl. Athen var sluppet af med besættelsesmagten. Der er faktisk et museum i byen, der kun beskriver denne del af frihedskampen, men det fik jeg ikke set.

Én fordel ved en by som Thessaloniki er at den ikke er så fuld af turister som for eksempel Athen - og da jeg gerne ville træne mit rudimentære græske, var det herligt at salonikerne ikke uafladeligt forsøgte at dreje samtalerne over i engelsk eller andre turistsprog. Og jo, der var situationer hvor mit græske ikke slog til, men det groede nu ganske godt under min tid i byen.

Agios Pavlou

 

 
 
Share this