Semana Santa - Antigua, Guatemala


Sisse Skippers billede
Sisse Skippers billede
 
2005 jun

Da jeg blev opfordret sidste år til at lave en rejse for ti-tolv andre, tænkte jeg: Hvor skal vi tage hen? Jeg måtte selv bestemme hvorhen, hvornår og hvordan. Guatemala er et land, jeg har besøgt to gange tidligere, og det er et af mine absolutte yndlingssteder, men jeg havde ikke før været der under påskehøjtidelighederne, som jeg ellers havde hørt så meget om og meget gerne ville se. Jeg skriblede hurtig en rute ned til en måneds tid i det mellemamerikanske med udgangspunkt i Antigua til påske.

I løbet af en til to uger havde jeg et luksusproblem, jeg havde ikke mindre end fjorten, der ville med på turen, og jeg måtte begynde at sige, at der var udsolgt. Alt dette skete sidste sommer i juli måned, og det virkede som lang tid, før man skulle begynde at forberede sig. Men allerede i august var det ved at være slut med de billige flybilletter, og flere hoteller i Antigua meldte udsolgt i påsken, så det krævede virkelig tidlig planlægning, når man var fjorten, der skulle af sted.
 

Jeg havde store forventninger til påsken og håbede på, at mine "gæster" ikke ville blive skuffede, når jeg havde valgt, at vi skulle bruge en lille uge på at se disse processioner. Hvad nu, hvis alle var mætte af oplevelsen allerede palmesøndag? Men nej, vi blev ikke skuffede, det var for mig den største religiøse begivenhed jeg har oplevet. Den blev ved med at overgå sig selv frem til den store kulmination langfredag. Her må jeg indrømme, at jeg stod stortudende klokken 06.30 efter at havde set den mest højtidelige og sørgelige procession gå forbi med Jesus på vej til korset. Så jo, det er helt sikkert en begivenhed, jeg skal opleve igen.
 

Vi valgte at bruge de tre store religiøse dage, palmesøndag, skærtorsdag og langfredag, på optogene. Mandag og tirsdag var vi på en afstikker til Rio Dulce og Copan i Honduras. Vores hotel lå meget tæt ved den store La Merced kirke, hvorfra mange af processionerne udgik. De fleste af processionerne gik igennem byen i otte til tolv timer.

En procession består af flere tusinde mænd og kvinder. Først kommer mænd klædt ud i romerske dragter, og mange bærere af processionspodierne går i en lang kortege på hver side af de brostensbelagte gader, med røgelse, som gør luften tung og diset, og man føler sig ført

tilbage til Jesu tid. Derefter kommer kulminationen på processionen med det første

podium, hvorpå der er en Kristusfigur. Dette podium er ubeskriveligt stort, vejer flere tons, og de mange bærere skiftes dagen igennem til at bære det. Der er plads til firs til hundrede bærere af de største. De bærer podiet med en ubeskrivelig udstråling af respekt, alvor, sorg og lidelse. Efter podiet kommer det store orkester, som hele dagen spiller sørgmodig marchmusik, som bliver mere og mere, jo tættere man kommer på langfredag. Efter musikken kommer kvinderne klædt i sort og hvidt med fine blondetørklæder over deres hoveder. De bærer et mindre podium med Jomfru Maria på, derefter følger også mindre podier med andre helgener.
 

På ruten igennem byen er der lavet de såkaldte Alfombras, tæpper, som er ubeskriveligt smukke. De er lavet af alt fra farvet savsmuld til blomster, frugt og grønt samt fyrrenåle. De første ved kirkerne er lavet af kirkefolk, men ellers er tæpperne lavet af ejerne uden for deres huse. Tæpperne bliver flottere og flottere, som ugen skrider frem. Det er en prestige i at lave de flotteste og længste tæpper. Det længste, jeg så, var omkring fyrre meter langt og blev lavet natten til langfredag. Den nat var næsten hele byen afspærret for trafik, og det mest

af byen var oppe hele natten for at lave de flotte tæpper. Vi stod op klokken fem og gik på tur igennem menneskemyldret og beundrede de flotte kunstværker, som kun skal eksistere, indtil processionen er passeret hen over dem. Efter processionen var der et super rengøringshold med en koordinering, som man ikke troede muligt i et sådant land, men ti minutter efter at processionerne var forbi, var gaderne ryddet.

Som ugen gik, så vi også i processionerne den sidste uge i Kristi liv med den sidste nadver, de tolv apostle, Pontius Pilatus og de to røvere, der skulle korsfæstes ved Jesu side. Langfredag morgen udgik den flotteste procession fra La Merced kirken klokken seks. Vi fandt en plads ved et smukt tæppe tæt ved kirken. Optoget startede lige omkring solopgang og viste hele den sidste dag i Kristi liv, med det flotteste podium med Kristus på med tornekrone og slæbende

på korset, og efter ham fulgte et hav af orkidéer. Hele sceneriet var meget rørende, og folk tog det virkeligt seriøst. Jeg stod da også med tårerne løbende ned ad begge kinder.
 

Kristus bæres til Merced-kirken

Klokken tolv langfredag var tidspunktet for korsfæstelsen, som foregik ved katedralen, hvor sortklædte kutteklædte mænd hængte Kristus på korset. Klokken tre blev han taget ned igen, og en begravelsesstemning bredte sig over byen. Alle de violetklædte mænd skiftede til sort, og Kristus blev ført byen rundt i en glaskiste på toppen af et kæmpemæssigt podium, med meget dyster musik og et væld af røgelse. Langfredag aften sluttede så en oplevelse, hvor vi følte os som tilskuere til en film, men her var det virkelighed. En begivenhed, der finder sted med stor seriøsitet hvert år. Ikke en begivenhed, der er lavet for os turister, men noget, der fylder meget i deres liv. Byen var fyldt med flere hundredetusinde mennesker, men den til hverdag rummer 35.000, men vi vesterlændinge var som en dråbe i havet. Dette var virkeligt lavet for dem selv.

Det mest imponerende ved ugen, tror jeg, var tæpperne - alt det arbejde og de mange penge, de kostede, for noget, der var så utrolig smukt, men kun lige blev færdige, kort tid før de blev ødelagt. Man så tydeligt, at blandingen af mayaer og de spanske efterkommere her var forenet i den samme tro.

Påskedag skulle vi til bjerglandsbyen Chichicastenango for at se et mere indiansk præget påskeoptog med de lokale hellige mænd, cofradias, men det er jo en anden historie.

Påskeugen i Antigua kan varmt anbefales til enhver, og jeg håber meget på at få mulighed for at se den igen en anden gang.

 

 
 
Share this