Fiskeri langs Indiens vestkyst


Thor Bakkes billede
Thor Bakkes billede
 
2012 mar

Gennem flere år har vi i vintermånederne rejst til Sydindien for at komme væk fra den danske vinter, og vi har fundet et godt sted i den sydligste stat Kerala, hvor vi lejer en bambushytte i første række på Thiruvambadi Beach, et fantastisk sted med udsigt over Det Arabiske Hav og de flotteste solnedgange. Her er der rigelig mulighed for at opleve fiskerfamiliernes daglige arbejde med både, net og de mange lange reb, samt se hvordan sardinerne tørres og følge fiskeri efter muslinger og rejer.

En tidlig morgen blev vi vækket af råb i en bestemt rytme: aka-aka-aka! Vi kikkede ud af vinduet fra vor bungalow, som lå på sydsiden af en lille strand, og så på bakketoppen silhuetten af en række mænd, som trak i et tykt reb, mens de råbte. Langs hele stranden var der en livlig aktivitet både til lands og til vands, og ved den nordlige ende af stranden var der en anden række mænd, der også trak et reb, mens de råbte aka-aka-aka!

Fiskere som trækker strandtrawl i land

Det var fiskere fra den nærliggende landsby, som var i gang med at drive strandfiskeri på deres traditionelle, men farlige måde. Vi havde de sidste dage set, hvordan net og reb blev gennemgået og repareret og gjort klar til næste fangst, og nu greb jeg kameraet og fulgte de ca. 60 fiskere – hele landsbyens mandlige befolkning – trække nettet med fangsten i land.

Tidligt om morgenen, nogle timer før solopgang sejler fiskerne 1.000-1.500 meter ud og placerer den finmaskede trawlerpose, og så trækkes to reb ind til land i en V-form. For at lede fiskene ind i trawlerposen hænges der et spærrenet fra rebene ned til bunden og rebene holdes oppe med flydere af hvidt styrofoam.

Når fangsten begynder at fylde nettet, samler en flok fugle sig. De cirkler rundt og styrtdykker og markerer således også positionen for nettet sammen med flyderne.

Et stykke fra nettet i en lille robåd er der en mand, som efter solopgang stiller sig op og begynder at råbe og gestikulere med armene og styre slagets gang med håndsignaler til fiskerne på stranden. Og de taktfaste råb sikrer, at hvert hold arbejder i takt, så nettet langsomt trækkes vinkelret ind på stranden. 

Havet giver og tager

Inde på det lavere vand rulles spærrenettene rundt om rebene, som holdes klar fra bunden af mændene ude i vandet. Dette farlige arbejde udføres af de største og mest erfarne fiskere i heftig kamp mod de brusende bølger, som slår ind mod stranden. Disse mænd risikerer at blive kastet over ende, og hvert år omkommer op mod 50 fiskere langs kysten.  De sidste 100 meter er der også 3-4 mand, som plasker i vandet foran åbningen på nettet for at holde fiskene inde i bunden af den store netpose.

Hele landsbyen hjælper til ved strandfiskeriet – et stort arbejde

Langs kysten er der mange fine strande med fin sandbund, som muliggør den lokale og traditionelle måde at fiske med strandtrawl på, så man kan fange de småfisk, som findes langs kysten i rigelige mængder, hvor vandet er lavt. Fiskeri med net fra stranden, enten som kastenet eller som strandtrawl, anvendes af de lokale fiskere fra Indiens sydspids ved Kanyakumari og langs hele vestkysten op til Mumbai.

Strandtrawl med finmaskede net bruges mest til at fange små sardiner, som er meget eftertragtet bl.a. som foderstof, og der er ofte flere opkøbere, som møder op på stranden, hvor fiskerne sælger til højstbydende ved en hastig auktion.

Dagens gode fangst af de små sardiner.

De større fisk, som fanges, fordeles til landsbyens familier, og mange af de fremmødte børn har en plasticpose, som de forsigtigt holder frem, og de ældste fiskere sørger for, at alle landsbyens beboere får et lille bidrag til dagens måltid.

Strandfiskeriet med trawl kræver et kæmpearbejde og giver et meget varieret udbytte, ofte kun et par spande med små sardiner, selv om man hvis heldet er ude kan fange flere hundrede liter af den næringsrige fisk. Men oftest er det meget lidt for så meget arbejde, men da der kun er små eller ingen omkostninger til dyre både og leveomkostningerne for fiskerfamilierne er lave, kan det betale sig. Den ene af de store både var f.eks. håndlavet af træ, syet sammen med hampereb og imprægneret med harpiks.

Lokale fiskere med primitive redskaber og båd af stammer fra en kokospalme

Indiens vestkyst

Det indiske subkontinent har en ca. 5.600 km lang kystlinje. Omkring 80 % af Indiens saltvandsfisk fanges langs vestkysten, hovedsagligt i de to stater Karnataka og Kerala, begge blandt de rigeste i Indien. Begge har et tropisk klima og en kystlinje ud til den mest fiskerige del af Det Arabiske Hav, og de vigtigste fiskericentre for havfiskeri langs Indiens vestkyst finder man her.

Strømforholdene i den nordlige del af Det Indiske Ocean er ret så stærke og i perioden november-marts, når nordøst monsunen hersker, dannes der ud for østkysten af Afrika en række overfladestrømme, som får næringsrigt vand fra havets dybere dele til at stige op til overfladen. Det giver en høj planktonproduktion i overfladevandet, som i monsuntiden blæses over mod den indiske vestkyst.

Når den nordlige strøm vender og går mod øst i maj-september under sydvest-monsunen, trækker den nordgående somalistrøm bundvand op i Det Arabiske Hav. Planktonproduktionen her er blandt de højeste i verden, og der sker tilsvarende opstigninger af næringsrigt vand ved den indiske vestkyst, noget som betyder gode forhold for fiskebestanden.

 

Et vigtigt fiskeriområde

Der lever mange fiskearter langs kysten i det sydvestlige Indien, såsom rejer, hajer, delfiner, havkat, hvid og rød snapper, søtunge, makrel, tun og barracuda. Men nogle af fiskearterne er alvorligt truet af overfiskeri. F.eks. er mængden af havkat allerede på et meget lavt niveau.

De større fisk bliver fanget fra både ude på havet, hvor fiskerne sejler ud før mørket og lægger sig i position langs med overgangen fra det lavere vand ved kysten og der, hvor kontinentalsokkelen ender, for her findes rigelige mængder af plankton.

Udstilling af dagens tilbud uden for restaurant i Varkala

Hver aften kan man se lysene fra disse mange fiskerbåde, som ligger klar til at påbegynde fiskeriet ved første tegn på daggry. Disse fiskere fanger de større fisketyper, som landes der, hvor der er etableret fiskeriauktioner og forædlingsfabrikker, og de lokale restauranter sælger heldigvis også et godt udvalg af dagens fangst – til glæde for turisterne. Fisken bliver tilberedt efter ønske, kogt, stegt eller grillet eller i en glohed lukket tandoriovn, perfekt krydret og med friske grønsager og andet delikat tilbehør.

Dagens fangst sælges på det lokale fiskemarked – her i Karwar i Karnataka

Kinesiske net og forurening

I Kochi, en af de store fiskerihavne på vestkysten, findes en alternativ måde at fiske med net, nemlig de berømte kinesiske fiskenet. I dag er disse net i Kochi mest en turistattraktion. Men for nogle år siden, da vi lejede en husbåd i Alappuza og sejlede til Kollam gennem det indenlandske kanalsystem (National Water Highway no.3), kunne vi se mange kinesiske fiskenet, som stadig var i brug, selv om mange blev ødelagt under tsunamien i 2004.

Kinesisk fiskenet ved Kochi i Kerala

Et kinesisk fiskenet er et stort firkantet udspændt net, som sænkes ned mod bunden ved hjælp af et vægtstangssystem, og efter et par timer hæves det, og fangsten tages fra midten af nettet. Denne metode gør, at fiskeriet kan udføres af ganske få personer.

Desværre er overfiskeri ikke det eneste problem langs Indiens sydlige kyststrækning. Der er også et stort forureningsproblem. Indien har den næsthurtigst voksende økonomi i verden, men denne succes har sin pris. Nu er mange floder og kystnære farvande forurenet af industri-dumping og et højt forbrug af pesticider, og i de rige og industrielle regioner, som Kerala og Karnataka, begynder dette at blive et alvorligt problem.

En anden kilde til forurening er overbefolkningen og i væsentlig grad turismen, som er en af de store industrier langs Indiens pragtfulde vestkyst. Dette skyldes, at der mangler kloakering, og det meste af det forurenede kloakvand med menneskeligt affald ender derfor i havet. Fx er havet ud for Goa, som er et af ​​de mest populære turistmål, allerede nu meget forurenet.

 

Faktabox

Rejsefakta Visum: Udstedes af det indiske konsulat i København. Turistvisum for 3 måneder gældende for én indrejse koster 370 kr. og tager en uge at få. Fly: København-Trivandrum, fås fra 3.550 kr. t/r, når det er tilbud. Fx med Lufthansa fra København til Bangalore og videre til Trivandrum med Jet Airways. Lokal transport: Taxi bruges over længere afstande og koster ca. 110 kr. fra Trivandrum til Vakala – ca. 60 km. En tuk-tuk koster ca. 6 kr. for 3-4 km ind til Varkala. Leje af fiskerbåd med lokal fisker koster ca. 165 kr. for en halv dag. Overnatning: En simpel bambushytte på stranden med adgang til fælles toilet kan fås fra 44 kr. per nat. En hytte med toilet og vifte fås for 90-160 kr. En teaktræhytte i første række til stranden, med toilet, brusebad, køleskab og morgenmad (for to personer) fås for 375 kr. Dobbeltværelse på et hotel koster 440-660 kr. per nat inkl. morgenmad. Mad og drikke: 65-75 kr. om dagen, inkl. to øl eller lignende. En liter vand koster ca. 1,50 kr. 1 stor (650 ml) kold Kingfisher koster 6,50-8,50 kr. – på restaurant det dobbelte. Varkala: Langs hele vestkysten af Kerala er der mange gode steder for strandferie. Området omkring Varkalas North Cliff har forretninger og restauranter, som ligger på toppen af klippen. Stranden ligger 83 trin ned, og her kommer påtrængende sælgere ikke. Næsten alle taler engelsk, og der er mange steder med internet og wifi. Det er let at få et billigt SIM-kort til mobiltelfonen, og der er mange, der arrangerer ture i området.
 
 
Share this