Frihedens udfordring


Erik Pontoppidans billede
Erik Pontoppidans billede
 
2014 mar

Et ophold med frivilligt arbejde i Indien kan blive en oplevelse for livet

En af mine store interesser er jo at rejse – en passion der passer fint ind i et liv som pensionist. I foråret 2013 tog jeg på et to måneders ophold i Indien, hvor jeg har været beskæftiget med frivilligt arbejde på græsrodsniveau. Efter at have læst om frivilligt arbejde i Indien besluttede jeg, at det lige måtte være noget for en pensionist, der har oceaner af tid, og savner en forpligtende og meningsfuld beskæftigelse i en længere periode langt væk fra de vante, trygge og forudsigelige omgivelser.    

Artiklens forfatter underviser ved tavlen

    I september 2012 gik jeg på pension som 65-årig efter et langt arbejdsliv som bibliotekar og IT-specialist. De sidste 25½ år var jeg ansat i en større virksomhed som systemudvikler med et godt og meningsfyldt arbejde og med rigtig gode kolleger. Derfor var det en noget traumatisk oplevelse, pludselig at blive konfronteret med den totale frihed.

Ikke fordi jeg ikke har mange gode og sunde interesser. Det var dem, jeg før kaldte fritidsinteresser, men som nu er blevet en slags fri leg, jeg kan vælge at dyrke 100 %, så længe jeg synes det er sjovt. Selv om det måske lyder paradoksalt for mange yngre berejste medlemmer, så har det i sig selv været lidt af en udfordring. Jeg savner især den struktur, et fast arbejde med alle dets vaner, ritualer og smalltalk gav mig i hverdagen, og set i bakspejlet gav det også en vis tilfredsstillelse at producere noget til gavn for samfundet.

En fantastisk øjenåbner

Nu sidder jeg så hjemme i min lejlighed på Frederiksberg og prøver at fordøje de sidste to måneders indtryk, og det har været en meget spændende tur. Den bliver med stor sandsynlighed en af dem, der kommer til at fremstå som en af mit livs store oplevelser!

Mit ophold som frivillig i Indien blev arrangeret af den indiske organisation IDEX (Indian Network for Development Exchange). Organisationen blev stiftet i 1999, og dens primære formål er at arrangere frivilligt arbejde på græsrodsniveau, kombineret med kulturelle oplevelser. Derudover arrangerer den diverse udvekslingsprogrammer for skoler, kurser i engelsk, og hvis man har særlige ønsker, kan rejsen som regel også planlægges individuelt.

Der er en enorm forskel på at besøge Indien som almindelig turist og deltage i frivilligt arbejde på græsrodsniveau. At besøge Taj Mahal og at undervise børn i en landsby i Rajastan, er to vidt forskellige oplevelser, som er svære at sammenligne. Men for mit eget vedkommende vil de mange dage sammen med de lokale helt sikkert være det, der først dukker frem på nethinden, når jeg sidder i det vinterkolde Danmark, og tænker tilbage på årets rejser.

Det er kun udlændinge, som deltager i projekterne. Organisationen har en række arbejdslejre i Indien og Nepal, hvor de frivillige bor med fuld pension under opholdet. Og der tages grundigt hånd om deltagerne. Man bliver afhentet i lufthavnen, og al anden transport under opholdet arrangeres af IDEX. Ud over det frivillige arbejde indeholder programmet som regel også en række kulturelle arrangementer, hvor man fx bor privat en uge hos en familie, tager på diverse former for sightseeing og lignende. Bl.a. deltog jeg i to af weekenderne i en kamelsafari med overnatning i telt i Rajastans ørken og i en tigersafari i en af Indiens største nationalparker.

Børnene i Rajastan taler hindi, men vi havde som regel nogen med, som kunne oversætte.

Kamelsafari og hindufestival

Vores kamelsafari varede kun et døgns tid, men vi fik alligevel rig lejlighed til at indsnuse ørkenstemningen. Fra Pushkar red vi et par timer ud i ørkenen og overnattede i en teltlejr, hvor vi kunne nyde de fantastiske landskaber i den klare, tørre luft. En snak ved bålet i ørkenen under en strålende stjernehimmel, er det perfekte sted til at snakke om de store ting i livet. Næste morgen red vi tilbage til Pushkar og gik på sightseeing i byen, inden vi blev hentet af den gule skolebus og kørt tilbage til lejren ved Lalsot.

Den første uge i Rajastan boede jeg hos en familie i Jaipur. De følgende tre uger boede jeg i en lejr langt ude på landet i et fattigt område 10 km fra provinsbyen Lalsot. Lejren består af en række lerhytter i et goldt og regnfattigt område med flere små landsbyer. I lejren kunne man vælge mellem at deltage i en række projekter som fx engelskundervisning, sundhedspleje, dagpleje og IT-undervisning. Sammen med de andre frivillige blev jeg kørt ud ad de hullede jordveje i en lille gul skolebus og sat af i den landsby, hvor jeg skulle arbejde. Et par gange om ugen kørte vi ind til landsbyen Lalsot for at handle.

Lalsot er en typisk indisk provinsby på ca. 30.000 indbyggere, som ikke bærer det fjerneste præg af turisme, men den syder af eksotisk liv og er en stor oplevelse.

Mit ophold i Rajastan faldt sammen med den årlige, indiske holi-festival, som holdes  i begyndelsen af marts måned. Det er en hindufestival, hvor man tager afsked med vinteren og tager imod foråret. Det fejrer man ved at smøre farver i hovedet på hinanden, indtage store mængder alkohol og i det hele taget flippe ud i et par dage. Vi fejrede vores egen holi-fest i IDEX-lejren med bål, dans til Bollywood-musik og en helt umådeholdent plaskeri med vand blandet med farvepulver.     

En anden måde, at få kulør i ansigtet på.

Efter opholdet i Rajastan tog jeg med nattog og bus op til landsbyen Bundla i provinsen Himachal Pradesh, hvor jeg boede de sidste fire uger. Her lå IDEX-lejren i et hus, hvor jeg fra min terrasse havde udsigt til Himalayas sneklædte bjergtinder, og ca. 50 meter under mig kunne man høre den brusende lyd fra en flod, der flød ned til lavlandet. Ligesom i lejren i Rajastan, underviste jeg i engelsk i en landsbyskole om formiddagen og i brugen af IT i den nærliggende provinsby Palampur om eftermiddagen.

Gavner det frivillige arbejde?

Frivilligt arbejde er en forholdsvis ny alternativ rejseform, hvor man kommer tæt ind på livet af den lokale kultur i det land, man er havnet i. Noget andet værdifuldt er den nære kontakt man får med de andre frivillige under opholdet. Langt de fleste frivillige kommer alene, og netop derfor kommer man lynhurtigt i kontakt med hinanden. Som ung i 1970’erne oplevede jeg noget lignende i en kibbutz i Israel, hvor de udenlandske frivillige også havde et tæt samvær. Vi boede dengang i et særligt område af kibbutzen, som vi døbte ”Ghettoen” og oplevede de bedste sider af hinanden. Det gør man nemlig som regel, når man er ude og rejse.

Mange vil sikkert spørge, om det frivillige arbejde er til gavn for værtslandet. Man kan sige, at organisationen IDEX tjener to hovedformål: Dels at hjælpe den lokale befolkning, dels at give de udenlandske frivillige nogle oplevelser, som går dybere end en traditionel turistrejse. Hvis man sammenligner kvaliteten af undervisningen i den offentlige grundskole i Indien med Danmark, er der store forskelle. Kvaliteten i de offentlige skoler i Indien er som regel lav, bl.a. fordi mange af de offentligt ansatte lærere bruger arbejdstiden til alt andet end at undervise.

Vi oplevede flere steder, at lærerne i landsbyerne sad og læste aviser i stedet for at undervise, eller at klassen helt manglede en lærer i timerne. Her gør de udenlandske frivillige helt sikkert en forskel med deres engagement. Selv havde jeg ikke nogen særlig pædagogisk erfaring, men det vigtigste der kræves for at undervise, er et solidt kendskab til engelsk og et oprigtigt ønske om at lære børnene noget. Vi havde som regel en engelsktalende inder med, som kunne oversætte til hindi, hvor det var nødvendigt. Alligevel var det udfordrende og spændende at prøve, og mine otte uger i Indien bliver nok både første og sidste gang, jeg får mulighed for at undervise skolebørn.

Det er en fantastisk øjenåbner at undervise under fremmede himmelstrøg

Langt de fleste frivillige var meget unge, hvilket kan virke overraskende i betragtning af den oplevelse, vi fik under opholdet. Det undrer mig, at der ikke var flere ældre blandt deltagerne, for selv om indkvarteringen i lejrene absolut ikke er femstjernet, så er der ingen særlige fysiske udfordringer, hvis man i øvrigt er i almindelig god form. Selv mærkede jeg ikke den store aldersforskel som noget problem i samværet med de andre. Vi hyggede os gevaldigt både under arbejdet og i fritiden, og der blev skabt mange nye kontakter.

Læs mere om hans rejseliv på www.ponty.dk.

 

Faktabox

Frivilligt arbejde i Indien Arbejdet med projekterne hos IDEX er ikke lønnet eller gratis. Man betaler et beløb for kost og logi i lejrene og for den transport organisationen arrangerer, herunder formidling af togbilletter, afhentning i lufthavnen og transport mellem lejrene. Standarden i lejrene svarer nogenlunde til et vandrehjem i Danmark. Maden er typisk indisk. Dvs. ris, chapati, kød, grøntsager og frugt. Hygiejnen i lejrene er i orden, dvs., at her kan man trygt spise maden og drikke vandet uden at få maveproblemer. De to lejre jeg besøgte, var i det hele taget velfungerende, med et meget venligt og hjælpsomt personale. Der var internet begge steder, men det fungerede ikke altid lige godt. IDEX har sin egen hjemmeside på www.idex.in, hvor man kan finde yderligere oplysninger og kontaktadresser. I Danmark samarbejder IDEX med organisationen Eurostudy, som kan formidle alle slags ophold i lejrene. Den danske afdeling af Eurostudy kan kontaktes via www.eurostudy.dk. I 2013 kostede fire ugers frivilligt arbejde, eksklusive flybillet og visum, 9.965 kr. og for 8 uger 14.345 kr. hos Eurostudy. Opholdet vil formentlig være væsentlig billigere, hvis man booker det i Indien eller direkte gennem IDEX. Visum: Det er blevet en hel del mere bureaukratisk at få visum til Indien for danskere, primært pga. sagen om udlevering af våbensmugleren Niels Holck. Ud over at aflevere sit pas til ambassaden skal man nu fremvise et kontoudtog fra sin bank for at dokumentere, at man selv kan betale udgifterne til sit ophold i Indien. Desuden skal man vedlægge en kopi af sin flybillet samt hotelreservationer i Indien. Dermed er danskerne underlagt de samme krav om visum til Indien som indere, der søger om visum til Danmark. Ud & hjem igen: Fly København-Delhi t/r fås fra ca. 3.400 kr.
 
 
Share this