Lille Tibet - Gudekongernes land


Lene Dangaard
Lene Dangaards billede
 
2005

Denne rejseberetning har ikke været bragt i medlemsbladet: Globen, og artiklen har derfor ikke været redigeret af Globens redaktionsteam.

11 dages rejse med Albatros Rejser i august 2005

Tekst og foto: Lene Dangaard

Selv om mange i dag rejser ud på egen hånd med rygsækken på nakken for at opleve verden omkring os, er vi stadig en del, som foretrækker at rejse under lidt mere trygge rammer, hvor flyet er booket, hotellet er reserveret, og det er planlagt, hvad vi skal se hvornår.

I august 2005 deltog jeg på en sådan rejse med Albatros Travel, "Tibet - Gudekongernes Land", og som navnet siger, lå hovedvægten af turen i den indiske del af Tibet, og vi havde base i byen Leh.

Lille Tibet er et af de urolige områder i Indien, og et af de første indtryk, man får ved ankomsten til lufthavnen i Leh, er da også et utroligt opbud af militærfolk. Det skal dog i samme åndedrag nævnes, at vi intet mærkede til uroligheder eller andet ubehageligt i den uges tid, vi opholdt os i området.

En anden ting, man hurtigt mærker, er den meget tynde luft, og det er virkelig noget, man skal have respekt for, idet højdesyge ikke er noget, man bare kan ignorere. Det at komme flyvende fra lavlandet og lande i ca. 3.500 meters højde er en meget hård belastning og omvæltning for kroppen, og det er yderst vigtigt at tage det roligt de første dage og samtidig drikke 4-5 liter vand om dagen. Selv om man overholder disse enkle regler, slipper de færreste for følelsen af at gå ved siden af sig selv samt en let hovedpine og kvalme. På mit rejsehold var der desværre et par stykker, der måtte en tur omkring hospitalet og have ekstra ilt et døgns tid, og en af vore ældre medrejsende fik vand ved lungerne, men det hører heldigvis til de mere sjældne tilfælde, at det går så galt. (Han kom heldigvis på benene igen, og kunne følges med gruppen hjem).

Et af de helt uundgåelige programpunkter på en rejse som denne er besøg i utallige klostre og ved de mange flere stupaer. Det er en helt anden verden, der møder en, når man træder over dørtrinnet til et kloster: Alt er simpelthen så fredfyldt, og det føles, som om verdens krig og ufred slet ikke eksisterer. Det er meget svært at beskrive - det skal opleves.

Vores første klosterbesøg på turen var i Sankar Klostret, der tilhører Den gule Sekt, og det er med sine kun 20 munke et af de mindste i Indusdalen. Fra klostret kan man til fods følge små stier ned til byen, og det er en fin oplevelse at vandre stille og roligt her og nyde livet i de små gader.

Den følgende dag gik turen østover til Tikse og Hemis Klostrene, der begge ligger ved Indus, og som også begge hører til blandt de største og fineste klostre i Lille Tibet. Første stop var ved Tikse Klostret, hvor vi skulle overvære "puja", som er betegnelsen for munkenes morgensamling. Det var en meget smuk ceremoni, som foregik ved, at to munke på deres gamle konkyliehorn ved solopgang blæste til puja fra klostrets tag, og herefter samledes alle munkene lige fra den lille dreng på 5-6 år til ældste mand i den store sal i klostret for sammen at recitere tekster. Buddhister beder nemlig ikke. Under denne ceremoni indtager munkene dagens første "måltid", som består af yakoksemælk med smør og salt. Det skulle være meget næringsrigt, men de fleste vestlige smagsløg bryder sig vist ikke om det!

Tikse Klostret er grundlagt i det 14. århundrede, hvor det blev opført lag på lag på den fritliggende bakke, og det er et utroligt smukt syn med sine hvide vægge imod den blå himmel.

Hemis Klostret er det største kloster i Lille Tibet, og her er der mulighed for at se pragtfulde fresker, fornemme sale og smukke statuer. Også her i Hemis er der mulighed for at komme op på taget af klostret og nyde den utrolige udsigt over bjergene og Indusdalen. Hvert år i juni afholdes Hemis Festival, som er en af de største og mest farverige i hele Ladakh-området. Munkene opfører her dansedramaer iført store masker - et ganske spektakulært syn siges det.

Shey Gompa er endnu et meget smukt kloster, hvorfra der også er en ganske vidunderlig udsigt over bjerge og grønne landskaber. Dette kloster rummer bl.a. en 12 meter høj Maitreya-Buddha (den kommende Buddha).

Midt i alle disse klosterbesøg havde vi en rigtig sjov formiddag, hvor vi var på gummibådsrafting ned ad Indus. Det går ikke vildere for sig, end at alle kan være med, men man skal være forberedt på at blive våd helt ind til det inderste. Alle udstyres med redningsvest og sikkerhedshjelm - hvis man skulle være så uheldig at falde over bord! Turen forløb dog fint, og vi havde ingen uheld, kun noget meget vådt tøj.

Efter at have mødt vores små busser igen og fået noget tørt tøj på, var vi klar til at indtage endnu et kloster. Denne gang gjaldt besøget Alchi Klostret, der er et af de ældste og bedst bevarede helt tilbage fra det 11. århundrede. Alchi Klostret skiller sig ud fra de øvrige klostre i og med, at det ikke ligger på en klippetop, og yderligere indeholder det stadig nogle vidunderlige gamle fresker, der er tusind år gamle. Vores besøg var midt i sæsonen for abrikoser, så overalt havde kvinderne travlt med at udstene disse og lægge dem til tørre. Turen fra Alchi til Leh er på ca. 70 kilometer, men det tager et sted mellem to og tre timer at køre turen grundet meget dårlige veje.

Stok Palace hører også til et af de steder, man må besøge under et ophold i Leh. Stok Palace er det gamle kongepalads fra det 16. århundrede, og den dag i dag bor der stadig en kongelig efterkommer i en lille del af paladset. Det er en kvinde, som samtidig er medlem af det indiske parlament. Der er fire rum tilgængelige for besøgende, herunder tronsalen samt kongens private bederum. I tronsalen hænger der meget gamle og smukke thanka'er (stof med påmalede religiøse motiver). I andre af salene er der en fin udstilling af gamle smykker. Et spændende besøg i et lille og for os helt ukendt kongepalads.

Der er helt sikkert mange flere og lige så spændende klostre at besøge i Ladakh, men dette var, hvad vi nåede, når der også skulle være tid til at nyde Leh, inklusive de forskellige tibetanske markeder i byen, hvor enhver (kvinde) kan bruge mange timer på at shoppe rundt i gaderne med skønne stoffer, smykker og brugskunst. Det er et rent eldorado, så sørg for at have god plads i kufferten hjemmefra, piger!

Taj Mahal - ufattelig skønhed
Turen gik nu atter med det lille fly over Himalayas sneklædte tinder ned til Delhi, hvorfra vi fortsatte i bus til Agra, hvor turens sidste mål var Taj Mahal, og det er lige så ufatteligt smukt, som man forestiller sig. Vi startede fra hotellet tidlig morgen, således at vi kom ud til Taj Mahal, mens solens første stråler lyste ned over dette smukke marmorhvide palads.

Opførelsen af Taj Mahal påbegyndtes i 1632 og varede i 22 år. Det er bygget til ære for Shah Jahans yndlingshustru, som døde i barselsseng efter at have født sin mand det fjortende barn!

Det skønnes, at ca. 20.000 var beskæftiget under opførelsen af byggeriet. Endvidere siges det, at chefarkitekten, der kom fra Persien, fik sin højre hånd hugget af, således at han ikke kunne opføre et tilsvarende mesterværk et andet sted.

Dette var mit første besøg i Indien, men bestemt ikke det sidste, idet Indien er så mangfoldigt og spændende et land, at jeg kun lige føler, at jeg har set og oplevet toppen af kransekagen. Der er utrolig stor forskel på at besøge den nordlige del af Indien (Lille Tibet) og området omkring Agra, og jeg kan kun forestille mig, at Sydindien atter er noget helt andet.

Alt i alt var det en meget oplevelsesrig tur, og jeg kan kun opfordre alle rejselystne med mod på lidt ud over det sædvanlige til at tage afsted.

 

PS! Det var denne rejse, der "gav mig adgang" til De Berejstes Klub som aktivt medlem

 

 

Faktabox

Morgenpuja i Tikse

Overalt er der bedemøller

Skønne Taj Mahal

 

 
 
 
Share this