Studie i effektivitet (Japan på vrangen)


Claus Virmers billede
2010 sep

 

Shinkansen-tog, der forbinder næsten hele Japan med ca. 270 km/t.

Dette er en artikel om Japan, men jeg vil ikke skrive om de ufatteligt mange templer, esoterisk budhisme, bestigning af Mt. Fuji, sumo-brydning eller de umådeligt mange japanske World Heritage Sites, men i stedet om den kulturelle effektivitets mærkværdige ansigter, som man støder på i et samfund med alt for mange mennesker på alt for lidt plads.

”What is your profession?”
”…..car……”
“You make car?” - jeg talte meget langsomt og forsøgte at udelade alle fyldord.
”No, no……eto, eto…..buy car…….” Hun smilede, men brugtbilshandler lignede hun bestemt ikke. 

Måske lærer asiaterne fremmedsprog efter et snedigt ying-yang princip, eller også er den mere jordnære forklaring, at de tonale sprogsystemer ofte er kendetegnet ved, at de samme ord udtalt med forskellig ”tonering” betyder det modsatte. I alle fald lærer de ofte modsætninger på samme tidspunkt, så derfor er det en gennemgående fejl i Asien at sige det modsatte. Så jeg prøvede forsigtigt ”You sell car?” 

”Yes, yes…sell, sell… hun smilede igen, opmuntret af succesen, og fortsatte ”Me english tutor..”. Jeg fik en slurk grøn te galt i halsen og hostede voldsomt, og hun fortsatte uanfægtet: ”Me english six years…. I help…..”. Hun holdt hånden lavt over gulvet for at indikere, at hun talte om yngre elever. Denne gang fingerede jeg et fortsat hosteanfald for at skjule min grimasse. 

Jeg vidste godt, at det japanske skolesystem er bygget op omkring uendelige mængder af skriftlige tests - verbal kommunikation er ikke vægtet, men alligevel var hun topscorer i ringe engelskkundskaber, som hun stolt videregav til sine yngre proselytter. 
 

Japanerne bor tæt

Verdens tættest befolkede område er korridoren fra Tokyo til Osaka (Tokaido corridor) - en strækning på 600 km, hvor der bor 90 millioner mennesker. Dette giver en befolkningstæthed på op til 3488 personer pr. kvadratkilometer. Københavns befolkningstæthed er til sammenligning 686 personer pr. kvadratkilometer.

Langt størstedelen af Japan er bjerge, vulkaner og flot natur.

Store byer og mange mennesker er mere reglen end undtagelsen rundt i verden, og der findes mange måder at håndtere dette. I det ene yderpunkt finder vi den indiske kaos-model med hellige køer, som af og til vælger at tage et hvil midt på en hovedfærdelsåre i myldretiden. Og i det andet yderpunkt findes Japan, som med en nærmest brutal effektivitet formår at få 125 millioner mennesker (35 millioner alene i Stortokyo) til at fungere sammen i respektfuld samhørighed.

Japan er egentlig ikke så lille endda, ca. på størrelse med Californien, fordelt på fire geografisk uafhængige store øer. Men 80 % af landet er bjerge og vulkaner, heraf 40 aktive, og så er landet placeret i et pladetektonisk minefelt, der får San Andreas-forkastningen til at ligne et lille testområde for geologisk måleudstyr - der er en grund til at ordet 'tsunami' er japansk. Læg dertil den årlige mængde af tyfoner som med milimeterpræcision på skift vælter ind over de de japanske storbyer, som alle er kystnære. 

Og så har 70% af de 125 millioner japanere altså valgt at bo i The Tokaido Corridor (se ovenfor). Det er den slags udfordringer, der får en til at grine lidt af Jette Beckmans (Københavns radios trafikdame) trakasserier. 
 

Efficiency, efficiency , efficiency…..

En af kulturens hjørnesten er præcision og effektivitet - det binder samfundet sammen. Præcision og effektivitet har været Japans kendetegn i deres industrielle revolution efter 2. verdendskrig. 

En (vandre)historie fra halvfjerdsernes erhvervsliv er et godt eksempel på dette. Computergiganten IBM placerede en række komponent-ordrer hos et japansk firma med instruktioner om, at for hver leverance på 10.000 komponenter, ville man acceptere en fejlandel på 0,3 promille. De første 10.000 komponenter blev leveret med et følgebrev, hvor der stod: ”We do not understand American Business Practises, but the 3 defect components are wrapped and marked separately.”

Når så mange mennesker lever på så lidt plads, udføres ingen opgaver på tidspunkter, der ligger folk til unødig last. Således foregår alt vedligehold på jernbanenettet og alt vejarbejde om aftenen og natten for at reducere antallet af forsinkelser. I det hele taget er forsinkelser i den offentlige trafik et særsyn. 

En sen aften i Sendai - Japansk køkultur overholdes på alle tidspunkter

Langt størstedelen af det veludviklede japanske jernbanenet kører på el, inklusive de superhurtige Shinkansen-tog, men nedfald ef køreledninger og signalfejl forekommer bare ikke. Det kunne være at, man skulle lade Japan Railways købe sig ind i Banedanmark…
 

Forfinet køkultur

Et andet godt eksempel er køkulturen, som vi måske tror er opfundet af briterne eller i det tidligere Sovjetunionen. Men japansk køkultur har eksisteret så længe, at den har antaget former som en kunstart. 

Hvis vi endnu engang tager udgangspunkt i jernbanenettet, er der på alle større stationer oversigtskort på den enkelte perron, der præcist anfører layout af tog og perron. På perronen er anført numre på den togvogn, der holder her, hvorvidt det er for- eller bagdør, og bagved er der en kø-linie der præcist indikerer, hvor man skal stå - og toget ankommer altid til tiden, og det holder uden undtagelse præcist udfor markørerne.

Når man hjemme i DK i ulvetimen står i Nettos langsommelige kø, og de så åbner en kasse til, kan man være sikker på, at de første ved den nye kasse er dem, der stod bagerst i køen. Ikke i Japan. Det er slet og ret at springe over, og man bliver viftet tilbage på plads, og den næste retmæssige person kaldes frem. Sådan.
 

Renere end Singapore

Skam og respekt er markører for den japanske kultur. Og at smide affald på gaden er en skamfuld handling og er til gene for ens medmennesker. Man kan derfor konstatere, at der er mere rent i Japan end i Singapore, og der er endda ingen offentlige skraldespande - de blev fjernet efter 9/11 terrorangrebet. 

Men man smider som sagt bare ikke sit skrald, man pakker det pænt sammen, og tager det med hjem.
 

Den hensyntagende selvmorder

Selv hvis man går med dybe depressioner, og sysler med at tage sig af dage - hvilket der desværre er mange japanere der gør (Japan er nr. 8 på den internationale topscorerliste over selvmord per 1000 indbyggere - en liste der i øvrigt toppes af Litauen og Hviderusland) - ja, så forsøger man også at tage hensyn til sine medborgere, der skal til og fra arbejde. 

Da Danmark i slutfirserne toppede selvsamme topscorerliste, var ”personpåkørsel” en hyppigt anvendt årsag, når DSB valgte at informere om årsagen til en forsinkelse. Men den går ikke i Japan, fy skam dig! 

Det kan godt være, at du har det så skidt, at du ønsker at trække stikket, men du skal ikke forstyrre de mange uskyldige pendlere. Så i stedet for at træde ud foran et tog, tager man toget langt ud i skoven - og det kan ved gud godt blive en længere rejse - for at begå hara-kiri, eller hvordan de nu vælger at gøre det.
 

Ventilen

Men et så hensyntagende og gennemeffektivt samfund er nødt til at have en ventil. Japans ventil er alkohol og vanvittige TV-konkurrencer. Fuldskab, også i fuld offentlighed, er helt accepteret; det er lidt som om, at beruselsen foregår i en parallelverden. 

Jeg har aldrig oplevet så mange fulderikker i slips og jakkesæt, som udførte underlige stunts: Alt fra at slingre mere eller mindre bevidstløs fra stolpe til stolpe til at kravle rundt på alle fire et tilfældigt sted i byen, ofte relativt tidligt på aftenen (japanernes alkoholtolerance er meget lav - lavere end jeg har oplevet andre steder i Asien). 

TV-konkurrencer, hvor man vinder penge eller lignende, er prime-time udsendelser. For de heldige vindere er det fuldt ud accepteret - det er faktisk forventet - at optræde fuldstændigt uden hæmninger - og deres opførsel står i dyb kontrast til deres ekstreme selvkontrollerede normalitet.
 

En verden af mærkværdigheder

Jeg kunne fortsætte i det uendelige med baderegler for offentlige bade, etikette for at give og modtage, kunsten at bukke til den rette dybde afhængigt af omstændighederne (japanerne bukker konstant - også rengøringspersonalet der stiger ud af en rengjort togvogn på en tom perron og bukker for toget).

Og jeg kunne fortælle at naturreligion, som vi normalt forbinder med naturfolk langt ud i skoven eller på den (forsvindende) is i nord, faktisk er statsreligion i Japan (skabelsesberetning i Shinto er ligeså eventyrlig som i den nordiske mytologi), at japanerne altid køber kager med hjem fra en rejse til familie og venner, hvorfor det næmest ikke er til at opdrive et ærligt postkort i Japan, men til gengæld bliver man nærmest nødt til at købe små vamle tørkager indeholdende en imponerende mængde konserveringsmidler.

Og ja, det er rigtigt, at der i Tokyos metro er ansat ”skubbere” til at mase folk ind i togene i myldretiden. Det er også rigtigt, at en række togvogne i alle metroer i Tokyo er forbeholdt kvinder i myldretiden (markeret med ”Women only”), så de japanske mænd ikke udnytter de trange myldretidsforhold til at mærke om nabodullens krop, nu også er så fast, som den ser ud til. En typisk japansk konsekvens: Ingen lange effektløse kampagner her - nej, vi beslutter bare at mændene ikke må køre med i alle vognene! Og ja det er også rigtigt at japanerne bor på 'kapselhoteller', når de ikke kan nå hjem fra kontoret - jeg har selv prøvet det J.

Og nej, Japan behøver ikke være en dyr oplevelse. Sammenlignet med Skandinavien er det billigt, og hvis man så køber et railpass hjemmefra, kan turen faktisk holdes på et begrænset budget - regn dog med + 300 kroner per dag.

 

Faktabox

Budget: Tokyo T/R kan gøres fra ca. kr. 3.500 T/R (kampagnepriser i lavsæson) op til en 7 – 8.000 i højsæson. Regn med min kr. 300 per dag (vandrehjemsmodellen) excl. transport. Japan rail-pass koster for 7 dage kr. 1.670, 14 dage kr. 2.660 og 21 dage kr. 3.400. Korean connection: Der er flere færgeforbindelser til Korea – den hurtigste (3 timer) er katamaranen fra Fukuoka til Busan (i Sydkorea). Det er en fin rundtur at kombinere de to lande med en flybillet til Tokyo og hjem fra Seoul eller omvendt. Transport: Forudsat, at man har et rail-pass, er tog den billigste og hurtigste måde at komme omkring i Japan – og så møder man rigtig mange japanere. Bemærk, at dit rail-pass skal købes inden du kommer til Japan, i Danmark fx hos Netiravel/Japanspecialisten eller Jysk Rejsebureau. Et rail-pass er i princippet det samme som Interrail i Europa, dvs. det giver ubegrænset brug af tog (med få undtagelser) i op til tre uger. Selvfølgelig kan man også købe togbilletter, som man kommer frem, men man skal ikke køre meget mere end Tokyo - Kyoto og retur, før det bedre kan betale sig at købe et syv-dages pas. For at komme off the beaten track er det nødvendigt at leje bil. Prisen er ca. 350 kroner om dagen. Alle skilte er på japansk, og det er GPS’en også, men af samme grund er det sjovt og uforudsigeligt. Langt størstedelen af Japan er bjerge, vulkaner og flot natur. Klima : Japan dækker over mere end 2000 km fra nordøst til sydvest (ikke indregnet de tropiske Okinawaøer) og spænder klimamæssigt over en bred kam. Generelt er sommeren kort, varm, vildt fugtig og ofte meget regnfuld. Vinteren er lang og kold, og i det nordlige Japan falder der meget sne, og der er mange fine skisportssteder, desværre er de meget dyre. Foråret, hvor kirsebærtræerne blomstrer, er en god tid at rejse, ligesom efteråret er fint. Bemærk dog, at det også er årstiden for de mange tyfoner. Uanset sæson er der generelt meget nedbør i Japan (man kan trække paraplyer i automater i storbyerne).
 
 
Share this