Verdens hurtigste tog - Shanghai maj 2004


Per Danielsens billede
Per Danielsens billede
 
2005 mar
Magnetsvævetoget tilbagelægger 30 km på kun 7 minutter

Mulighederne er mange i Kina og på nogle områder er Kina blandt de mest moderne lande i verden. Udviklingen går nu så stærkt at ikke engang kinesere boende i Shanghai ved at verdens hurtigste tog kører til lufthavnen i Shanghai med 430 km/t.

På en rejse til Shanghai i maj 2004 så jeg, mens jeg kørte ind til Shanghai med lufthavnsbussen et magnetsvævetog, som kørte langs motorvejen i Pudong New Area, som er en meget moderne by mellem lufthavnen og det centrale Shanghai. Jeg havde læst om toget hjemmefra, men havde ikke en guide, der var så ny, at banen var omtalt.

Da jeg skulle hjem ville jeg derfor gerne prøve toget, så jeg spurgte først på den lokale metrostation, hvor de talte et forståeligt engelsk, om de vidste hvor i Shanghai magnettoget startede. De havde aldrig hørt om det, så næste stop var hovedbanegården. Her havde jeg nogle dage i forvejen stået i kø i en time foran den eneste engelsktalende billetluge for at købe en billet til Suzhou. Selv om billetdamen ikke kendte mange engelske ord, så lykkedes det alligevel at få købt en billet. Jeg havde derfor ikke lyst til at spørge der igen, og fandt heldigvis ud af at der ved siden af den store banegårdsbygning, lå en separat bygning, som indeholdt et billetkontor, der kun solgte billetter til udlændinge. Her var der ingen kø og damen talte et fint engelsk. Desværre var det eneste råd hun kunne give at tage lufthavnsbussen, som holdt lige uden for.

Næste stop var et rejsebureau jeg havde besøgt to gange før. Første gang var da jeg ankom til Shanghai og søgte et hotelværelse. Det var meget nemt, da de blot sendte en fax til et hotel på den anden side af gaden med en reservation. Da jeg kom tilbage fra Suzhou gik jeg ind på det samme hotel, men fik nu at vide at prisen var steget til det dobbelte, da jeg ikke havde en reservation. Et besøg hos rejsebureauet resulterede i en ny fax, som atter udløste den billige pris. Desværre, så kendte rejsebureauet heller ikke noget til magnetsvævetoget, men foreslog en søgning på Google og minsandten om de ikke fandt den nødvendige information på internettet. Det viste sig at man skulle tage metroen til den næstsidste station på strækningen i retning med Pudong lufthavnen. Forventningsfuld tog jeg derfor med metroen næste morgen for at flyve hjem med SAS. Stor var overraskelsen, da jeg steg af metroen og blev overfaldet af taxachauffører, som vil køre til lufthavnen. De fortalte at magnetsvævetoget ikke kørte, hvilket kun var delvis rigtigt, da det første tog kørte kl. 8.30, hvilket er lidt sent hvis man skal nå et morgenfly, men ok hvis man skal flyve 10.30.

Efter at have købt en billet lykkedes det da også at komme ombord, hvor der var god plads. I toget kunne man på et display i loftet se hastigheden, som efter 3 minutter var oppe på 430 km/t og et kort øjeblik helt oppe på 431 km/t. Man mærkede slet ikke farten, da der overhovedet ikke var nogen rystelser og mindre støj end i et S-tog. Efter et

minut på tophastigheden begyndte nedbremsningen, som foregik ligeså roligt som accelerationen. Det må alligevel have gået stærkt, for da hastigheden var nede på 200 km/t føltes det nærmest som om man kunne hoppe af i farten. Efter en togtur på i alt 7 minutter var jeg nu kommet de 30 km ud til Pudong lufthaven.

I lufthavnen skulle jeg opleve nok en pudsighed. Efter at have checket ind, fået et stempel på at jeg var rask, betalt lufthavnsskat og vekslet de sidste yuan til dollar manglede jeg nu kun security check. Her fik jeg at vide, at jeg ikke måtte medbringe en flaske risvin i håndbagagen, men at den skulle sende som bagage. Jeg måtte derfor tilbage igen til indcheckningen, hvor man forlangte, at jeg købte en kasse, som flasken kunne sendes i. Jeg var derfor nødt til at veksle en 5 dollar seddel tilbage til yuan, så jeg kunne betale for kassen. Vel ankommet i transithallen stod jeg nu med nogle yuan på hånden, som jeg heldigvis kunne bruge på at købe en flaske risvin mere i dutyfree. Så enden på historien er jeg nu medbragte to flasker fra Kina. En sendt som bagage efter forskrifterne og en anden købt efter forskrifterne i duty-free.

Kina er virkelig et land fuldt af overraskelser.

 
 
Share this