Mellem bjerge og søer


Rikke Bøyesens billede
Rikke Bøyesens billede
 
2014 mar

Store vidder, endeløse bjergtinder og silkevejsmonumenter set fra hesteryg. Kirgisistan byder på fantastiske vandremuligheder – og essensen af landet opleves bedst i en jurte.

Jeg vågner til lyden af hestehove, der drøner forbi på den anden side af ulddugen ikke mere end nogle få meter fra mit hoved. Luften er klar og kold, og der er næsten helt mørkt i teltet bortset fra nogle få striber af lys, der falder ind fra toppen af jurten (et traditionelt kegleformet filttelt), hvor den lille skorsten stikker ud, og fra nogle huller omkring døren, som består af et tæppe.

Der er stadig familier, som lever som nomader i sommerhalvåret.

Jeg fjerner de tunge tæpper, der har været med til at holde min familie og mig varm i løbet af natten, skubber tæppet til side i døråbningen og træder udenfor i den klare sol. Det er tidligt, og konen fra den familie, hvis jurte vi lejer, sidder og malker sin ko et stenkast fra mig. Hendes sønner er ved at klargøre de heste og ponyer, som vi skal ride på efter morgenmaden.

Da min mand og vores to døtre er stået op og har fået søvnen ud af øjnene, sætter vi os på de farverige tæpper, som ligger ved det lave bord i ”spisejurten”. Det er her, vi mødes med de få andre turister i jurtelejren til måltiderne. Her til morgen består menuen af risgrød, brød, tørret frugt og nødder og selvfølgelig te med marmelade, som bliver serveret til alle måltider. Røgen fra de brændende kokasser, som udgør bålet, hvor måltidet er tilberedt, stiger til vejrs ved siden af jurten, mens vi spiser.

Landskabet set fra hesteryg

Der er hverken bad eller varmt vand i lejren, og efter maden bliver morgentoilettet hurtig overstået. Vi hopper op på hestene og rider af sted med vores to unge, men garvede guider. Vi rider langs Song Kol-søen, hvor det blæser, mens solen skinner. Det er smukt – bjerge og store vidder så langt øjet rækker.

Vi rider forbi nogle andre jurtelejre og kan se et stentårn langt fremme. Det er et monument fra den tid, hvor karavaner med købmænd red denne vej med varer fra Europa til Asien og omvendt. Der er ikke mange bygninger, som man skal se, når man er i Kirgisistan, ud over nogle få velbevarede silkevejsmonumenter såsom Tash Rabat nær den kinesiske grænse i det nordlige Kirgisistan. Det tidligere kloster og herberg så vi, inden vi nåede Song Kol-søen. Naturen set fra hesteryg eller iført vandresko er den største attraktion.

Kapriz Resort ved Issyk-kul-søen. Her er gode strande, hoteller af vestlig kvalitet og smukt!

Efter nogle timer på hesteryg er vi tilbage ved lejren, hvor vores chauffør og guide, Murat, hilser os velkommen. Han har været vores guide, siden han hentede os i sin firehjulstrækker ved Issykulsøen nær den kasakhstanske grænse for en lille uges tid siden. Vi boede på det tidspunkt på et resort ved Issykulsøen, som er en af verdens største ferskvandssøer, omgivet af bjerge og kyster med fint sand. Issykulsøen er et af de mest veludviklede turistområder i Kirgisistan med alt, hvad der dertil hører af internationale restauranter, swimmingpools og ikke mindst dejlige sandstrande. Vi boede i en lille lejlighed med fjernsyn, fryser og internet – en stor kontrast til livet her i jurtelejren.

Et stolt og frit folk

Efter tre nætter i jurte og et par nætter i privat indkvartering på landet, er det tid til at sætte kursen mod hovedstaden Biskeh. Køreturen er lang og tager os igennem vandløb, op ad bjerge, igennem bjergpas, ad små grusveje, langs søer og over uendelige stepper. Det er smukt – både i regn og sol. Vi er glade for at have fået en chauffør, der kender landet godt, for skilte er der ikke mange af. Flere veje er lukkede pga. regn og stenfald, så Murat må flere gange stige ud af bilen og tale med de lokale om, hvilke veje, der er farbare.

Guiden og vores overnatninger er booket gennem den statsejede organisation Community Based Tourism (CBT), som som langt de fleste vestlige turister bruger, når de vil opleve naturen  En del af de penge, vi som turister betaler for at bo i en jurte og transport m.m., går direkte til lokalbefolkningen samt til organisationen. CBT bruger så en del af midlerne til lokale udviklingsprojekter. Der er konkurrenter til CBT, og der vil helt sikkert komme flere, når flere turister får øjnene op for landet mellem Kina og Kasakhstan. 

Vores chauffør, Murat, er ligesom andre kirgisere, vi møder på rejsen, imødekommende og glad for at fortælle om sit land og liv. De mange timers køreture går derfor bl.a. med at tale om politik og landets historie. Kirgiserne er et stolt folkefærd, der er glade for deres demokrati og vestlige holdning til religion. Selvom befolkningen består af 95 % muslimer, fremstår Kirgisistan som et af de mest sekulariserede lande i den islamiske verden – modsat flere af stan-landene i regionen.

En grøn hovedstad

Da vi ankommer til hovedstaden Bisjkek om eftermiddagen, ser vi tydeligt, at folk føler sig frie – de fleste bærer vestligt tøj, der er børn i gaderne og masser af cafeer og butikker, som vi kender det fra vores del af verden. Midt i byen ligger et tivoli, og her prøver vi en tur i pariserhjulet, som tager os op over byen. Udsigten er fantastisk grøn. Hovedstanden adskiller sig fra de større byer, vi ser på vores tur, ved at være utrolig pæn. Vi hører flere turister kalde byen ”lille Paris”, og det forstår man, når man går rundt i centrum, hvor flere huse har store indgangspartier med søjler i kolonistil, og så er der er brede grønne alléer. Der er selvfølgelig også levn fra sovjettiden i form af bombastiske statuer af bl.a. Lenin. De er dog alle fjernet fra de mest prominente pladser i byerne og flyttet til mindre pladser, som fx til en plads bag byens tivoli. 

Kirgiserne er ved at finde deres ben, efter de fik deres selvstændighed i 1991, men der er mange udfordringer. Især er mangel på arbejdspladser et stort problem. Mange kan ikke finde et job, og næsten 40 % af kirgiserne lever for under 1 USD om dagen. Derudover er samfundet gennemsyret af korruption. Det ser vi tydeligt dagen efter, da vi kører et par timer nordpå for at for at tage på raftingtur på en flod. Politimand efter politimand står langs hovedvejen og vinker billister ind til siden. Her bliver de afkrævet en sum penge, før de kan køre videre. På den måde får politibetjentene lidt penge til at forsøde den kommende uge med. På vores rejse i landet oplever vi ikke selv korruption, men forstår, at det også er en af grundene til, at folk ikke har lyst til at starte virksomheder.

Kirgisistan er et interessant land at besøge. Det kræver tid og tålmodighed selv at komme rundt i landet med de minibusser, som de lokale bruger. Derfor valgte vi løsningen med en kombination af privat taxa, ophold på resort og pakkeløsningen med guide og privatindkvartering. At bo privat er en god måde at opleve lokalbefolkningen på, især i de meget tyndt befolkede egne af Kirgisistan, hvor indbyggerne for det meste består af får og heste.

Et veldækket frokostbord hos en af de familier, vi boede hos.

 

 

Faktabox

Ud & hjem igen: Fly København-Bisjkek fås fra ca. 2.400 kr. t/r. Lokal transport: Det er billigt at tage lokal transport. Vi tog fx en taxatur på tre timer til omkring 300 kr. Kost & logi: Det er billigt at spise i Kirgisistan. Et måltid for fire personer koster sjældent mere end 100 kr. inkl. sodavand og te. At bo på resort med egen lejlighed og morgenmad fås til 900 kr. i døgnet. En pakkeløsning med fem overnatninger i privat indkvartering med halvpension samt kørsel og en dag til hest fås til ca. 7.000 kr. for fire personer. Klima: Der er varmt i Bishkek, om sommeren ca. 35 °C og tørt. Temperatur og nedbør varierer i landet, alt efter hvor højt man befinder sig. Ved Tash Rabat, som ligger i 3.500 meters højde, blev vi overrasket af sne den ene morgen, og temperaturen faldt til frysepunktet om natten. Om dagen kan temperaturen stige til omkring 20 °C. Lige pludselig regner det, og så skinner solen. Kort sagt skal man være forberedt på lidt af hvert.
 
 
Share this