Lonely Planets stifter shanghajet for en aften af De Berejstes Klub


Lars-Terje Lysemose
Lars-Terje Lysemoses billede
 
2013

Denne rejseberetning har ikke været bragt i medlemsbladet: Globen, og artiklen har derfor ikke været redigeret af Globens redaktionsteam.

 

Egentlig er han i København for at lancere en ny serie rejseguides på dansk. ”Oplev” hedder de. Men ind mellem de mange interviews til pressen, photo opportunities og et foredrag i fyldte lokaler i rejsebogcafeen Tranquebar fik den berejste Tony Wheeler også tid til et krus øl en aften i maj i selskab med flere ligesindede medlemmer fra De Berejstes Klub.

 

66-årige australsk-britiske Tony Wheeler er en legende inden for rejsebranchen. For præcis 40 år siden lagde han sammen med sin kone Maureen grunden til forlaget Lonely Planet i Melbourne. Ideen var enkel: Efter at have rejst over land fra London til Afghanistan og videre til Australien ville parret fortælle om deres oplevelser, give deres rejsetips videre, og fandt hurtigt sig selv midt i et rejsebogmarked som var i kraftig vækst. ”Across Asia on the Cheap” hed Lonely Planets første bog. I dag har forlaget udgivet mere end 500 titler. For netop i de år blev det populært for unge vesterlændinge at rejse ud i verden med en rygsæk på egen hånd og uden ret mange penge på lommen. Lonely Planet blev takket været gode og uafhængige råd backpackernes bibel. The rest is history, som de siger på engelsk.

 

I dag findes der et utal af rejseguides på markedet, og det kan være svært at vælge, for Rough Guides, Let’s Go, Bradt, m.fl. minder på mange måder om hinanden – men Lonely Planet sælger stadig bedst.

 

Væk fra turistvrimlen

I 2007 solgte Maureen og Tony Wheeler Lonely Planet til radio- og tv-stationen BBC, og tidligere i år blev forlaget opkøbt af den amerikanske milliardær Brad Kelley. Alligevel rejser Tony Wheeler stadig rundt som en slags ambassador at large for Lonely Planet, for det er blevet en hjertesag for ham at tilskynde andre til at tage på opdagelse i verden, at rejse ud – også til steder langt fra turistvrimlen. Off-off the beaten track, så at sige.

 

”Teknisk set arbejder jeg ikke længere for Lonely Planet, men forlaget bliver ved med at spørge, om jeg ikke lige vil rejse til Paris, New York eller København,” som han selv udtrykker

det.

 

Det var USA’s præsident George W. Bush, som med sin kategorisering af Irak, Iran og Nordkorea som ”ondskabens akse” provokerede Tony Wheeler til at skrive bogen ”Bad Lands” i 2007 – og i år kommer så fortsættelsen med ”Dark Lands”. I begge bøger har han sat sig for at rejse til nogle af verdens absolut mindst turistede steder, for der er faktisk ikke det sted i verden, hvor han ikke gerne rejser hen. Til trods for at “generalerne stadig styrer, diktatorerne stadig dikterer, de skøre stadig har kontrollen – og freden ikke er brudt ud!” som han skriver i “Bad Lands”.

 

”Egentlig ville jeg have kaldt ’Dark Lands’ for ’Eventyrlande’, for i hvert land åbnede der sig en Pandoras æske for mig. For seks uger siden, da jeg var i Colombia, blev jeg for første gang i mit liv udsat for et røveri. Og har man ikke oplevet at få slynget sten imod sig i Palæstina, så har man ikke rigtig været der!”

 

Det er midt i maj, og Tony Wheeler står ved podiet i rejsebogcafeen Tranquebar i det indre København. Salen er fyldt til bristepunktet, for alle vil se og høre manden, som om nogen er blevet en rejseguru. Også et dusin tilhørere fra De Berejstes Klub har fundet vej til lokalerne, som tidligere husede Mellemfolkeligt Samvirkes Verdensbutik, men nu er en populær oase i dagtimerne for byens rejselystne cafegængere.

 

”Jeg elsker at rejse til steder, ingen har hørt om,” som han selv forklarer det over for Tranquebars publikum. ”Ingen rejser fx til Congo, og jeg mødte ikke en eneste turist!” Og selv om han ofte rejser på egen hånd, rejser han aldrig alene. ”For man møder jo altid folk på rejsen,” som han udtrykker det.

 

150 lande

Tony Wheeler har besøgt omkring 150 af verdens lande og er dermed en selvskreven kandidat til optagelse i De Berejstes Klub, skønt han efter eget udsagn ikke ligefrem ”samler” på lande. Men hvordan definerer man egentlig et land?

 

Tony Wheeler citerer gerne musikeren og komponisten Frank Zappas definition af, hvad der kræves for at være et land: “Man er ikke et rigtigt land, hvis ikke man har øl og et flyselskab – det hjælper, hvis man har et fodboldhold eller nogle atomvåben, men øl er en nødvendighed!”

 

Efter foredraget lykkes det DBK’s medlemmer at lokke Tony Wheeler med ud til en øl på en nærliggende bar, hvor der udveksles endnu flere rejseanekdoter. Tony Wheeler holder fx også af at cykle ligesom DBK’s Henrik Schumacher. Og jo, med årene har mageligheden og det mere luksuriøse også fundet indpas.

 

”Når man først én gang har taget skridtet og er drejet til venstre, når man kommer ind i flykabinen, så drejer man aldrig til højre igen!” smiler han. Præcis hvor mange frequent flyer-point han har, vil han dog ikke ud med. Og selv om han foretrækker de forreste sæder i flyet, kan han sagtens finde på at indlogere sig på hoteller til bare 5 USD i Cambodja og 12 USD på Salomonøerne. Eller at vove sig ind i den lukkede radioaktive zone ved Tjernobyl. Vi taler en del om dette mærkværdige sted, som vi er enige om ville passe fint i kategorien ”Dark Lands”. Og vi finder ud af, at vi faktisk holder af mange af de samme steder i verden, også nogle mere særprægede.

 

”Tjernobyl er ved at blive et rigtigt dystert sted,” som Tony Wheeler udtrykker det. ”Jeg bruger altid guidebøger, når jeg er ude at rejse – og jeg finder altid fejl i dem!” smiler han.

 

Og hvad gør man, når man så som han ofte rejser til steder, hvor der slet ikke findes nogen guidebog? Ja, så må man jo skrive sin egen. Tony Wheeler tager konstant noter, når han er ude at rejse. I hans rejsetaske ligger også altid mindst tre bøger. Lige for tiden er han ved at læse ”Life of Pi” af Yann Martel.

 

Steder, som stadig står højt på listen, over hvor han gerne vil rejse hen, men endnu ikke har været, er i øvrigt Yemen, Eritrea, Sudan, Bangladesh, Svalbard, Marquesas-øerne i Fransk Polynesien og at vandre langs Caminoen i Spanien.

 

Og presser man ham lidt for at få hans egne personlige favoritsteder – ud over London og Melbourne hvor han bor på skift – falder svaret prompte: ”Nepal og Myanmar. Men jeg bliver ofte spurgt om det og for at være helt ærlig: Svaret er afgangshallen!”

 

Lars-Terje Lysemose har medlemsnr. 364 og er freelancejournalist og ansvarshavende redaktør af Globen. Læs mere om Tony Wheeler på www.tonywheeler.com.au, om den nye ”Oplev” serie på dansk på www.forlaget-turbulenz.dk og om Lonely Planet på www.lonelyplanet.com.

 

Denne artikel stammer fra Globen nr. 53, efterår 2013.

 

Faktabox

Tony Wheelers tips til 10 spændende rejsemål netop nu:

Colombia

”Colombia er Sydamerikas glemte land, som i mange år har været præget af terror og narko, men nu er blevet meget mere sikkert at rejse i. Det er bjergrigt med snedækkede tinder helt ud til Det Caribiske Hav. Landet har samtidig noget af den mest interessante koloniale arkitektur. Tag fx til Cartagena. Der er en stor mur omkring den gamle by, små fine hoteller, og små gode restauranter. Og man går rundt og tænker: ’Det er da utroligt, at ingen i verden kender til det her sted!’ Jeg vil også anbefale vandreturen på fem dage op til Ciudad Perdida. Det er Colombias udgave af Perus Machu Picchu.”

Hongkong

“Jeg elsker Hongkong. Byen er spektakulær på alle måder. Hongkong har små hemmelige steder – og du kan let fare vild! Tag fx båden frem og tilbage til Kowloon og se det vilde lysshow om aftenen.”

Indien

“Indien er enormt med ekstremt meget at opleve og se. Besøger man Indien for første gang, så tag ud til Taj Mahal. Den bygning er simpelthen fantastisk. Og Rajasthan – det er en utrolig farverig delstat, gå ikke glip af alle paladserne og de mange forter. Og tag så helt ned sydpå, hvor det føles som et helt andet land. Her er en helt anderledes kultur.”

Irland

“Øen er simpelthen så smuk. Irland er grønt. Nok fordi det regner så meget. Tag ud til øerne på vestkysten og prøv at opleve, hvor vildt det er, når bølgerne kommer rullende ude fra Atlanterhavet. Det er vildt og voldsomt. Og Irland er nemt at komme rundt i. Specielt med bil, fordi der ikke er særlig megen trafik på vejene.”

Italien

“Alle elsker Italien. Også jeg. Der er så stor forskel på stederne og menneskene i det land. Fra Sicilien i syd til Milano i nord. Der er gamle kirker, romerske ruiner, Pompeji, Rom, øerne, vandreturene i bjergene. Og Venedig. Engang i fremtiden vil jeg bo tre måneder i Venedig. Italienerne har evnen til at leve livet. Selv i hårde tider.”

London

“London er verdens mest internationale by. Jeg ved godt, at man også siger det om New York, men London har bare alt: teatrene, museerne og restauranterne.”

Melbourne

“Jeg har boet i Melbourne i mange år. Alle elsker Sydney. Melbourne har ikke havnen, operaen og alt det andet. Til gengæld sætter Melbourne ting i gang. Festivaler, tennisturneringer, Formel 1 Grand Prix, hestevæddeløb, fodbold, teatre. Og så er det en af de byer, hvor der findes et utal af fantastiske barer, man ikke anede eksisterede.”

Paris

“Her har jeg også boet. Byen er fantastisk. At gå rundt i gaderne – det bliver man aldrig træt af. Og franskmændene er et utroligt folkefærd, fordi de er så arrogante. De ved godt, at sproget er smukt, at de har stil, og deres kultur er enestående.”

San Francisco

“På et tidspunkt i 1980'erne boede jeg et år i San Francisco. Det er en meget levende by, hvor man indimellem gør alting anderledes end andre steder. I San Francisco drikker man mere vin end nogen anden by i USA. Man læser også flere bøger. Det er en skøn by!”

Tanzania

“Vil man se vilde dyr, er Tanzania et utroligt sted. I Serengeti kan man se dem alle sammen. Det er tilmed meget nemt. I Arusha, hvor både safariture og bestigning af Kilimanjaro udgår fra, tog det mig 10 minutter, så havde jeg arrangeret en supergod safari. Kilimanjaro med de vulkanske kratere er også værd at opleve. Og man kan faktisk cykle igennem landet ad rigtigt gode veje. Og så er der jo Zanzibar. Et magisk sted med et fantastisk navn: Zanzibar. Det er lidt ligesom med Katmandu, Marrakech, Khartoum og Samarkand. Det er steder man har lyst til at besøge alene på grund af navnet.”

 
Share this