Hvad laver man om natten i Malaysia?


Erik Hermansens billede
2013 jun

Hvad laver man om natten i Malaysia?

 

Thaipusam er en hinduistisk festival, som foregår i Indien, Sri Lanka, Mauritius, Singapore, Malaysia – og sikkert også andre steder. I Malaysia fejres den bl.a. i Georgetown og i Ipoh, men den mest besøgte findes ved Batu-grotterne, hvor en million mennesker kommer hvert eneste år. Festivalen varer en til tre dage. Et besøg her kan varmt anbefales og vil med garanti lagre sig på nethinden i al evighed.

Tekst & fotos: Erik Hermansen

Klokken er halv tre om morgenen. Jeg er på vej i bil gennem gaderne i Kuala Lumpur med retning mod Batu-grotterne, som ligger 15 km nord for byen. På vej til at opleve årets thaipusam-festival.

Det er bedst at besøge festivalen tidligt om morgenen. Nogle vil måske kalde det midt om natten, men på det tidspunkt er der allerede fuld fart på begivenhederne og meget få turister.

Vejene er halvtomme på turen gennem byen, men da jeg nærmer mig målet, begynder trafikkaosset. Bilen parkeres, og den sidste kilometer ordnes på gå-ben. Der er overhovedet ingen tvivl om retningen. Her behøves hverken gps, kort eller kompas. Du skal bare følge med strømmen!

Der er et mylder af mennesker og en utrolig aktivitet. Dette er en familiebegivenhed, og alle generationer deltager og hjælper. Fra ung til gammel. Mænd og kvinder. Man er sammen om det her. Lidt ligesom jule- eller nytårsaften. Bare med en anden baggrund. De små børn bæres rundt på armen eller siddende på skuldrene. De lidt større myldrer rundt blandt de mange menneskeben. Der er ikke nogen fast sengetid. I hvert fald ikke denne nat.

Jeg er nu kommet ind på området, og det slår mig, at jeg går rundt blandt tusinder af indere eller i det mindste folk med indiske rødder, og der er ikke én, som prøver at sælge noget til mig eller spørger om mit navn. Det troede jeg aldrig, jeg skulle opleve. Jeg kan gå rundt fuldstændig uforstyrret. Alle har fuldt fokus på deres egne gøremål.

Det burde jeg måske også. Altså have mere fokus og se, hvor jeg går. Pludselig står der en ung fyr foran mig. Han stirrer mig lige ind i øjnene. Lidt for intenst, som om han er dopet. Han er malet i ansigtet og på overkroppen. Hænderne er oppe i hovedhøjde med en finger på hver sin limefrugt for enderne af en 70 cm lang metalstang, der leder tankerne hen på et grillspyd. Grillspyddet går tværs igennem hans kinder. Han kan ikke tale, men jeg forstår hurtigt budskabet. Hilser høfligt med et nik og forsvinder hurtigt til side, så han kan komme videre uden at støde ind i nogen. Det er ufatteligt, at han kan komme igennem menneskemasserne, men han har sikkert prøvet det før. Altså rende rundt med et spyd gennem hovedet.

Jeg styrer hen mod en plads med et par rækker af brusere. Det er her, folk starter deres forberedelser, og første trin er en tur under bruseren. Her er familien samlet om at færdiggøre det eller de familiemedlemmer, der skal yde en ekstra indsats det år.

 

”Do you want to try?”

En far er i gang med at hjælpe sin voksne søn. Sønnen er ved at blive dekoreret med limefrugter påsat store fiskekroge. Faderen stikker krogen ind i brystet på sønnen ved siden af de ti andre, der allerede er påført. Hele ryggen er dækket med limefrugter. Og kroge!

Faderen kigger op og ser, at jeg interesseret følger hans arbejde. Han griner og viser hele sit tandsæt: ”Do you want to try?” Han ser, at jeg rynker brynene, inden jeg svarer ham: ”I’m used to needles, but not that big. I’m a diabetic.” Jeg overvejer kort at hive Novo-pennen frem for at illustrere pointen. Det er ikke nødvendigt. Han er allerede flækket helt sammen af grin. Hele familien morer sig efter oversættelsen. Selv sønnen smiler og mister desværre også lidt af den koncentration, der skal til for at udstå smerten. ”Maybe next year” bliver min slutreplik, inden jeg forlader dem.

Alle er ved at gøre sig klar til at gå i den endeløse procession hen til opgangen til grotterne og de hellige steder. Her venter 272 trin, som skal bestiges. For nogle bliver det en rigtig hård omgang. Ved opgangen står en stor gylden statue af den hinduistiske gud Murugan, der er søn af Shiva og Parvati. Det er Murugans fødselsdag, vi fejrer.

Fejringen foregår ved en årlig fest, hvor deltagerne går op i både påklædningen og den tilhørende dekoration, inklusive diverse specielle rekvisitter. Et specielt tema er at stikke forskellige ting i eller gennem huden og påføre sig selv smerte.

Nogle bærer nogle gevaldige stativer på deres skuldre. Stativerne er smukt dekoreret med påfuglefjer, så de fylder godt, både i højden og i bredden. Det ses tydeligt, at stativerne er tunge. Derfor tages turen også i små etaper. Et familiemedlem er klar med en plastiktaburet til at sidde på, når der skal holdes pause. Det er let at få en association til pausen mellem to runder i en boksekamp. Her står man også klar med en drikkedunk og et håndklæde til at tørre sveden af panden.

Andre bærer potter eller skåle med mælk på hovedet som et tegn på hengivenhed og kærlighed til gud. Det må kaldes den lette løsning i mere end en forstand.

Versionen med limefrugter på krogene er meget udbredt. Et alternativ er at koble kæder eller tov på krogene. En kompagnon går et par meter bagefter og holder kæderne eller tovene stramme, mens man fortsætter gennem processionen. Dette gælder også, når alle trappetrinene skal forceres.

En del har brugt to mindre spyd til dekoration. Et spyd går tværs igennem kinderne. Et andet er placeret gennem den del af tungen, som stikker ud af munden. Det ser temmelig vildt ud. Mine tanker går tilbage til den unge fyr med grillspyddet. Gad vide, om spyddet også gik igennem hans tunge?

 

Tæl til 272

Jeg passerer statuen af Murugan og tager de første trin opad. Det er fantastisk fascinerende at følge denne menneskeflok. Denne flok af menneskelige myrer, der følger efter hinanden i tusindvis på vej mod målet. En hurtig hovedregning fører til det resultat, at der gennemsnitligt er ti personer ved trappen hvert sekund gennem hele døgnet, hvis man skal nå en lille million besøgende i grotterne på et døgn. Fra satellit eller fra gudehøjde vil det helt sikkert ligne en myretue.

På trappen går jeg ved siden af en ung kvinde med metalspyd gennem kinderne. Hun ledsages af en mand, der beskyttende har lagt sin arm over hendes skuldre. Om det er ægtemanden, storebroren eller en fjern fætter vides ikke. Hans dekoration består af guldringe på fingrene, guldkæde om halsen og solbriller. Det virker helt malplaceret. Både det med solbrillerne midt om natten og den øvrige påklædning og udsmykning, som bedre egner sig på et diskotek. Han virker ikke særlig entusiastisk og ser lidt ud, som om han keder sig. Hun er hans modsætning i rigtig mange henseender. Hun er fuldt fokuseret og stirrer fast mod et punkt ved toppen af trappen. Hendes mål. Sveden hagler af hende, og hendes beklædning på overkroppen er gennemvædet. Det generer hende ikke. Tempoet er støt, og der er ikke tid til pauser, før målet er nået. Manden følger bare med.

Trappen er fyldt af mennesker og små historier. Det er bare om at åbne øjnene og bruge sanserne. Det er ikke nødvendigvis et spørgsmål om at forstå, men mere at observere og få indtryk, som man kan reflektere over. Jeg er ved at have taget alle 272 trin og derfor ved at nå toppen af trappen. Der er en flot udsigt ud over pladsen og de mange tusinde mennesker, som driver videre med processionen.

Inde i grotterne samles folk omkring de hellige steder og beder en bøn, inden de med hjælp fra familien begynder at afmontere spyd, kroge og andre rekvisitter. Der står et par kvinder med et stofstykke bundet rundt om hovedet i højde med munden. Ved munden er der en stor rød blodplet. Stofstykket er monteret, så det kan stoppe blødningen både fra kinderne og fra tungen. Kvinderne har tidligere haft de før omtalte to små spyd gennem kinder og tunge. Folk står roligt og temmelig uanfægtet, når man tager i betragtning, at der rundt omkring er blodpletter efter afmonteringen af diverse dekorationer og rekvisitter. På mange måder er det en fordel at komme tidligt på dagen.

Efter en rundtur inde i grotterne bevæger jeg mig mod trappen igen. Det er blevet først på formiddagen, og solen er stået op. Jeg nyder udsigten igen og bevæger mig ned ad trappen. Det er blevet tid til at finde bilen igen. Hovedet er efterhånden fyldt godt op med indtryk, dog er der lige plads til at undre sig over al det plastik, som er smidt rundt på hele området. Ak ja, der er så meget at observere og ikke alt kan eller skal forstås.

BOKS: Murugans fødselsdag

Thaipusam fejres i slutningen af januar eller i begyndelsen af februar. Grunden til den upræcise angivelse er, at tidspunktet udregnes efter den hinduistiske kalender. Thai henviser til den 10. måned i denne kalender, og pusam refererer til en stjerne, der når sit højeste punkt under festivalen.

Erik Hermansen har medlemsnr. 594. Han har besøgt 75 lande, 10 territorier og alle syv kontinenter.

 

 
 
Share this