Valletta: Verdens ydmygeste by


Kirsten K. Kesters billede
2016 jun

Valletta: Verdens ydmygeste by

Tekst & fotos: Kirsten K. Kester

Udsigt over Valletta

Vidste du, at går du ind i en butik i Maltas hovedstad, Valletta, bliver du ekspederet med samme selvfølgelighed, hvad enten du taler engelsk, italiensk eller arabisk? Malta er i det hele taget ret så enestående. Med sine 246 km2 er hovedøen kun lidt større end Møn, men størrelsen til trods har Malta været eftertragtet.  Øen har nemlig været under både fønikisk, kartaginiensisk, romersk, vandalsk, gotisk, byzantinsk, arabisk, normannisk, tysk, spansk, fransk og britisk herredømme. Af samme årsag har byen Valletta gentagene gange været midtpunkt for flere voldsomme belejringer.

Først i 1974 udråbtes Malta til en selvstændig republik, og briternes dronning, Elizabeth II, mistede sin titel som statsoverhoved og dronning af Malta. Valletta (maltesisk: il-Belt Valletta, eller blot il-Belt, der betyder ”Byen”, hvad den kaldes i daglig tale) er Maltas imponerende gule hovedstad.

Det var Johanniterordenens stormester, Jean Parisot de la Valette, der 28. marts 1566 grundlagde Valletta, da han i bogstaveligste forstand lagde byens første sten og forlangte den færdigbygget på blot fem år.

Maltas hovedstad blev bygget som fæstningsby af Johanniterridderne efter den store belejring af tyrkerne i 1565. Byen er et net af lige gader og er en af de første byer i verden, der er anlagt efter gittersystem med lige veje, der krydser hinanden vinkelret. Gittersystemet tjener både militære formål og lader tilsyneladende vinden køle lettere om husene. Byens officielle navn blev Humilissima Civitas Valletta — ”den ydmygeste by Valletta”.

Johanniterordenens stormester Jean Parisot de la Valette grundlagde i 1566 Valletta.

Byens bastioner, murvægge og raveliner, og de smukke barokbygninger, gjorde den imidlertid kendt som Superbissima — ”det stolteste” — blandt Europas herskere.

Når man som ydmyg turist – med kæben tabt på brystet – går rundt blandt disse storslåede bygninger, er det ikke underligt, at byen har fået sine beundringsværdige kaldenavne. Jeg bliver blæst omkuld af alle de indtryk, og mine øjne har svært ved at finde ro, da der hele tiden er noget nyt og smukt at inspicere, fotografere og lade sig dupere af.

På næsten hvert et gadehjørne er der smukke skulpturer, der i tidernes morgen var en pligt, hvis man havde en hjørnegrund.

 

Gule kalksten og barokarkitektur

Sjældent har jeg set en hovedstad så smukt placeret – og med så gennemført barokarkitektur. De lukkede balkoner har jeg næppe set andre steder i så stor en grad. Jeg tænker, de må have samme funktion, som en god havestue tilfører parcellen.

Byen præges af barokarkitektur men har også maleriske, nyklassicistiske og moderne bygninger. Blandt de moderne bygninger kan man nyde det stramt strukturerede og meget smukke parlament.

Gadeskilt med Ħ

Husene i Valletta er ligesom resten af husene i Malta opført i den karakteristiske gule kalksten, men sammenligneligt er Valletta en historisk perle, smukt placeret, og med en formidabel udsigt. Sammen med min mand, Dieter, susede jeg rundt og hev så mange indtryk til mig som muligt.

Bl.a. lagde jeg mærke til flere skilte med det specielle bogstav Ħ – umiddelbart kan det jo ligne en dobbeltseng! Men mine tanker kunne også let glide over i noget smukt arabisk og eventyrligt fra ”1001 nat” – med baldakiner og slangetæmmere – men det er jo bare min fantasi.

Jeg bliver nødt til at slå sådan noget op. Min nysgerrighed tvang mig frem til tante Wiki, hvor det forklares, at det mystiske tegn Ħ er det 11. bogstav i det maltesiske alfabet. Tegnet repræsenterer en såkaldt ustemt faryngal frikativ (fagsprog for måden, det udtales på).

Statuer på gadehjørner, og lukkede balkoner.

 

Klokkemindesmærke

Valletta blev som mange andre europæiske byer svært bombeskadet under 2. Verdenskrig, men i 1980 kom byen på Unescos verdensarvliste.

Siege Bell Memorial er mindesmærket for Maltas indsats under 2. Verdenskrig, skabt af den britiske billedhugger Michael Sandle. Grundet det heftige bombardement, Malta blev udsat for, modtog den maltesiske befolkning den fornemme orden Georgkorset af briternes kong Georg VI.

Korset er senere sat ind i Maltas nationalflag. Mindesmærket består af en gigantisk klokke i en kuppel. Foran den 10 tons tunge bronzeklokke, ligger en mandsfigur på en seks meter lang katafalk som symbol for de ca. 7.000 maltesere og briter, der faldt på Malta. Klokken ringer dagligt ved middagstid.

Valletta er muligvis tænkt som den ydmygeste by, men virkeligheden er, at Valletta er imponerende, og tidligere tiders historie dirrer i luften.

 

Kirsten K. Kester tilbragte seks døgn i Malta i 2016. Hun er rejsende skribent og kunstner og har medlemsnr. 452. Læs mere om hendes rejseliv på kirstenkkester.com.

Parlamentsbygningen i Malta.

BOKS: Malta

Malta er en ø-stat i Middelhavet godt 90 km syd for Sicilien og består af tre beboede øer: hovedøen Malta (246 km²), Gozo (67 km²) og Comino (3 km²). Dertil kommer de ubeboede småøer Cominotto (0,25 km²), Filfla (6 ha), Saint Paul’s Island (10 ha) og Fungus Rock (0,6 ha). Malta har omkring 400.000 indbyggere på et areal, der er omtrent halvt så stort som Bornholm. Dermed er Malta et af verdens tættest befolkede lande. Øen var under britisk herredømme i 174 år indtil 1964, dernæst 10 år som selvstændig, men i personalunion med dronning Elizabeth II, hvorefter Malta blev en republik. I 2004 blev Malta optaget i EU som unionens mindste land.

Sprog: Det nationale sprog er maltesisk (beslægtet med arabisk), men engelsk har også status som officielt sprog, og mange maltesere taler desuden italiensk.

Natur & klima: Malta har subtropisk klima og koralhav.

Ud & hjem igen: Fly Billund-Valletta fås fra ca. 450 kr. t/r.

Læs mere: om Malta på www.deberejstesklub.dk/land/europa/malta.

 

 
 
Share this