Mine oplevelser med dyr


Vibeke Nielsen
Vibeke Nielsens billede
 
2000

Denne rejseberetning har ikke været bragt i medlemsbladet: Globen, og artiklen har derfor ikke været redigeret af Globens redaktionsteam.

Mine oplevelser med dyr

af Vibeke Nielsen

 

Jeg er vild med at se dyr - vilde dyr, og de største dyreoplevelser har jeg til tider fået, når jeg mindst ventede det.

Mange af mine rejser er tilrettelagt efter muligheden for at se dyr undervejs, og giver mig ofte inspiration til rejsen. Da jeg var på jordomrejse gjorde det samme sig gældende. Her startede rejsen i Indien, fordi jeg havde været i Afrika året før og tænkte, hvor er mulighederne ellers for at se dyr... men det blev stort set ikke til nogen dyr, udover hellige køer og langørede geder - så næste gang jeg skal til Indien, må jeg være mere målrettet. Men lysten til at se dyr førte mig til dette spændende land, og jeg rejste på ingen måde skuffet derfra.

Den største dyreoplevelse på jordomrejsen - som bl.a. også førte os til Indonesien (Sumatra, hvor vi så orangutanger), Costa Rica og Galapagos - var i Australien på Penguin Island. Allerede første gang jeg var i Australien adskillige år tidligere, hørte jeg om denne ø, hvor pingvinerne kommer ind fra vandet i hobetal ved solnedgang, men det var ikke en mulighed på den første tur. Den var derfor et ”must” for mig på min næste rejse til Australien….Så stor var min skuffelse, da jeg ved solnedgang sammen med min daværende kæreste og to amerikanere, vi havde mødt på rejsen, ventede spændt på den store ”parade” af pingviner - og det ikke blev til mange, men dog nogle stykker i ny og næ - vi måtte indse, at vi var ”out of season”. Det måtte især jeg indse, som nok kan blive en smule barnligt skuffet, når jeg ikke ser de dyr, jeg virkelig har set frem til at se. Men da ”seancen” var ved at være slut, og folk var begyndt at gå, fik jeg min store oplevelse. Jeg sad i skrædder stilling i sandet og surmulede :o) og en lille pingvin kom pludselig hen til mig og kiggede på mig - hoppede op på min fod og kiggede sig omkring, hoppede så ned igen og gik videre, ja så var aftenen reddet for mig, det var faktisk fuldstændig ligegyldigt med alle de pingviner, jeg ikke fik set!
 

En anden gang havde jeg også et par sjove oplevelser på Sri Lanka, hvor der bl.a. er et elefant hjem med massevis af elefanter - Elefanterne var ude at bade, og i min iver for at fotografere dem tabte jeg mit ”dæksel” til linsen på mit spejlreflekskamera, som trillede ud i vandet og den ellers så søde elefantunge, som stod der med en masse voksne elefanter, var nu en fræk unge og snuppede min ”dæksel” med snablen. Jeg fik besked på, at jeg ikke måtte gå derned (nok ret klogt), så jeg havde vinket farvel til det (og det gjorde jo knap så meget, når det var en nuttet elefant, som havde taget det), men ”happy ending” - en af elefantpasserne reddede det til mig.

På samme ferie gik jeg på stranden om aftenen med en veninde, fordi vi ville se, om der skete noget et sted, og midt på stranden finder vi en bar, og hænger lidt ud her og får en drink. Pludselig ser vi noget mærkeligt på stranden ikke langt derfra. Det viser sig at være en havskildpadde, som er kommet op af vandet for at lægge æg - Vi kunne på nært hold betragte den i lang tid. Og her havde jeg år forinden tumlet rundt på stranden i mørke på Costa Rica for at se havskildpadder gå på land og lægge æg, uden at se en eneste...Så hvad mere kunne vi forlange - en drink + en fantastisk og surrealistisk naturoplevelse.
 

Dette minder mig også om, da jeg var på Galapagos og solede mig på stranden sammen med søløverne (og de andre turister), og det pludselig væltede frem med nyudklækkede havskildpadde unger. Her var jeg også helt vild, men også frustreret over at se hvor få unger der klarede at nå til vandet pga. de blev spist af sultne fugle inden, og tanken om de farer (hajer mv.) der lurede på de få, som nåede vandet. Desværre var det ikke tilladt at hjælpe dem på vej - Man kunne højst prøve at ”mandsopdække” dem til de nåede vandet.

 

Forrige år var jeg i Pantanal i Brasilien, og her var det en af mine andre ”hårdtprøvede” veninder, som måtte finde sig i, at vi meget hurtigt ændrede planer for at se flere papegøjer. Vi sad med vores oppakning og ventede på bussen for at komme videre efter nogle dage i Pantanal. Imens kommer jeg i snak med en guide, og fortæller at jeg er vild med papegøjer, det er han også, og kan godt finde nogle flere for mig. Men vi skal med bussen, øv! Havde dog været så heldige at se et par af verdens største papegøjeart (Hyacinth macaw), da vi ankom til overnatningsstedet - rent tilfældigt sad de i et træ ved siden af lejren, og en sød guide, der hørte jeg talte om papegøjer (ja den er helt gal) gav os et vink. Men mere vil ha' mere, og da denne guide lovede ”guld og grønne skove”, måtte vi straks ændre planer - Vi havde ellers busbilletter videre et par 100 kilometer herfra (Campo Grande), men i Brasilien kan alt åbenbart lade sig gøre. I min iver forsøgte jeg selv at ringe og ændre billetterne altså på portugisisk vel og mærke (og her skal det bemærkes, at jeg ikke en gang taler spansk), så det gik slet ikke. Men jeg blev reddet, da endnu en flink ansat forbarmede sig over mig, han overtog røret og ændrede billetterne. Og en chauffør der skulle hente nogle folk i Campo Grande, byttede billetterne for os.
 

Og om eftermiddagen kom vi på privat guidet tur med selvsamme chauffør, som viste os hundredevis af alligatorer i en sump i mørket, hvor vi kunne se deres gule øjne lyse, og om aftenen fik vi drinks (tro nu ikke kombinationen af drinks og dyreoplevelser altid hænger sammen) af ”bossen for stedet”, som vist synes vi var lidt sjove/skøre. Og dagen efter - Ja der så jeg de store røde papegøjer (Red & green macaw), så turen var reddet og alle var glade - Også min veninde, som nok frygtede, hvor mange dage hun skulle blive, hvis ikke vi havde set dem eller hvor længe hun skulle høre på mig…. ”Min papegøje” guide gav mig også et fif om at tage til en hyggelig strandby i Brasilien, hvor vi fra stranden kunne se delfinerne hoppe i vandet - Og jo selvfølgelig tog vi dertil. Eneste ulempe var, at det var svært at slappe af på stranden, det var ellers meningen, da vi trængte til afslapning, fordi vi konstant skulle holde øje med de hoppende delfiner i vandet.

Så konklusionen må være, at det ikke nødvendigvis er de største dyr, som giver de største dyreoplevelser, selvom ”The big five” på den afrikanske savanne heller ikke er at foragte, og ja jeg kunne vist blive ved, og det gør jeg også - finder nye rejsemål, hvor det er muligt at se dyr. Dog vil jeg slutte med en knap så nuttet historie, som udspillede sig på min seneste rejse, som var med den Transsibiriske jernbane fra Moskva til Beijing og videre med fly til Japan. Jeg tror og håber, at episoden skete pga. den manglede udsigt til at se dyr på denne ferie. Vi var nået til Irkutsk i Sibirien og var i gang med en af min venindes ynglingsbeskæftigelser, når vi rejser sammen - at se kirker, da denne nuttede gnaver dukkede op. En anden havde allerede fået øje på det dyret og var i gang med at fotografere - det samme var vi hurtigt i gang med (min veninde må åbenbart have taget skade af mit selskab) - indtil en mand kom forbi og ødelagde idyllen og sparkede efter dyret, som viste sig at være en kæmperotte med den fedeste hale - Vi gik brødbetynget derfra med vores nærbilleder af rotten, som ikke kommer i fotoalbummet!

 
Share this