Koordinaterne: 37° 52’ 19,5” S 175° 40’ 58,5” Ø Hobbiton


Lars-Terje Lysemoses billede
2015 mar

Hobbiton Movie Set, 501 Buckland Road, Matamata, New Zealand

Tekst: Lars-Terje Lysemose

Foto: Wikimedia

 

“I et hul i jorden boede der en hobbit. Ikke et grimt, beskidt, vådt hul, hvor der lugtede klamt og var fuldt af ormestumper, heller ikke et tørt, nøgent, sandet hul uden noget, man kunne sætte sig på eller spise; det var et hobbit-hul, og det betyder velbehag. Det havde en cirkelrund dør ligesom et koøje, der var malet grøn og havde et glitrende, gult messinggreb siddende nøjagtig midtpå. Døren førte ind til en rørformet entré, der lignede en tunnel; en meget behagelig tunnel uden røg, med vægge med paneler og gulv med fliser og tæpper, udstyret med polerede stole og masser af knager til huer og frakker – hobbitten holdt af at få gæster. Tunnellen fortsatte og fortsatte og førte et godt stykke, men ikke fuldstændig lige ind i siden af højen – Højen, som folk i mange miles omkreds kaldte den – og mange små, runde døre førte ud af den, skiftevis til den ene og den anden side. Der var ikke noget med, at hobbitten skulle ovenpå; soveværelser, badeværelser, kældre, fadebure (som der var mange af), garderober (han havde hele værelser, som var fyldt med tøj), køkkener og spisestuer lå alle på samme niveau og faktisk ud til den samme gang. De bedste værelser lå alle på venstre hånd (når man kom ind), for det var de eneste, som havde vinduer; dybtliggende, runde vinduer med udsigt over hans have og længere væk engene, som skrånede ned mod floden.”

Sådan lyder indledningen til J.R.R. Tolkiens klassiske eventyr om “Hobbitten eller Ud og hjem igen”. Og er man som jeg bidt af hobbitter og eventyr, er et besøg til New Zealand, hvor Peter Jacksons filmatiseringer blev indspillet, naturligvis et must. Faktisk kan man nær Auckland finde en tro kopi af Hobbitrup og Sækkedyb, hvor Bilbo, Frodo, Samvis og alle de andre hobbitter jo bor.

 
 
Share this