Mine 10 mest repræsentative zooer/akvarier


Niels J L Iversens billede
Niels J L Iversens billede
 
2004 juni

Ærede berejste. Jeg har fået til opgave at beskrive de ti bedste af et eller andet, og det kan vel ikke undre, at jeg har valgt at satse på zoologiske haver og akvarier, af hvilke jeg pr. ultimo juli 2004 har set 291. Sådan et tal skal naturligvis tages med et gran salt. Jeg har på en tysk hjemmeside set en definition i retning af at der skal være eksemplarer af mindst 3 vilde dyrearter, der holdes for at blive vist frem, ikke for at blive solgt eller ædt. Ud fra dette kriterium er der en zoologisk have i Kingstowns Botaniske have (på St. Vincent), for den har just to slags papegøjer og én slags skildpadde. Det er dog et grænsetilfælde. Et andet grænsetilfælde er Jardines de la Paz i Costa Rica, hvor der udover et sommerfugledrivhus er en fantastisk samling kolibrier. Problemet er at de flyver frit omkring, men stærkt hjulpet af ubegrænsede mængder af sukkervand vælger de frit at opholde sig her. Zoo? Ikke-zoo? Og forresten flyder kategorierne zoo og akvarium sammen, - eksemplificeret ved Silkeborgs stolthed, hybridinstitutionen Aqua. Og nu skulle jeg så ytre mig om 10 af slagsen? Tja.. et problem er at mine fotos fra fremragende zoologiske haver ikke nødvendigvis er lige så fremragende. Og for øvrigt har jeg et par ting jeg gerne vil af med om ikke helt fremragende zoos.
 

* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *

1: Tbilisi

Tbilisi: bjørnebur

Så vi starter i den grimme ende med Tbilisi zoo. Og nej, det er langt fra den værste zoo jeg har set (jeg vakler mellem en zoo i Split, nogle bure ved dyreparker i Afrika og et menageri i Istanbul, som jeg så i 1989), - jeg synes endda de fortjener ros for at holde en generelt tålelig standard under aldeles håbløse økonomiske forhold. Men deres bjørnebur er altså under al kritik, sorry. Af en eller anden grund havner de der bamsedyr enten i nydelige naturinspirerede grotter eller i rustne og snævre jernbure, og den omstændighed at de to brunbjørne på billedet kopulerer, er nok ikke tegn på velvære, men snarere på total mangel på noget som helst alternativt tidsfordriv. Uha uha.

2: San Diego
I den modsatte ende af skalaen nævner jeg traditionelt San Diego Zoo i USA. Og ikke uden grund, for den er smuk, nogenlunde dyrevenlig, logisk opbygget, har et dyrehold med mange spændende arter ... og så er den KÆMPESTOR!! Men desværre har den også et par alvorlige fejl, hvoraf den værste er at jeg ikke har set den siden 1989. Det er også et beklageligt faktum at mine fotografier fra haven hverken var særligt talrige eller vellykkede. Men et af dem forestiller det sagnomspundne sumatra-næsehorn, der har klompet rundt på udryddelsens rand i årevis, og som højst sandsynligt uddør i min levetid, så det foto skønner jeg naturligvis på. Men det fortjener ikke at blive vist frem. San Diego er i øvrigt en af de mange zooer der er opbygget geografisk efter verdensdele, hvilket tillader en vis grad af efterligning af de forskellige biotoper. Men den er stadig en 'klassisk' zoo.

3: Arnhem
Andre zooer har bevæget sig endnu længere væk fra de gamle firkantede indhegninger og bure, idet de fleste af deres dyr befinder sig i genskabte biotoper med mange forskellige arter mellem hinanden. Publikum ledes igennem snoede stier, som man forsøger at skjule så godt som muligt både for dyrene og for folk på andre dele af stisystemet. Der er en tendens til at sådanne zooer bliver mere og mere indendørs, fordi man så bedre kan styre dels klimaet, dels kulisserne. Mange moderne zoologiske haver har fået tropehuse af denne type, ligesom der er dukket rent indendørs zooer op (såsom Biodôme i Montreal og Randers Regnskov). Det er imidlertid et stort projekt at forandre en 'gammeldags' zoo til en sådan biotop-baseret institution. Som et af de mest interessante eksempler på tendensen vil jeg nævne Burgers Zoo ved Arnhem i Nederlandene, opkaldt efter en mand ved navn Burger. Her kan man se alle faser i udviklingen, fra almindelige fuglebure over 'afrikanske' savanner til ørkner mm. i vældige haller, som er forbundet med hinanden med underjordiske tunneler. Og samtidig er det en stor zoo med mange interessante arter. Det trækker heller ikke ned at den er nabo til et fortræffeligt frilandsmuseum.

4: Osaka

Osaka: hvalhaj øverst th. (og en kollega)

Mens vi nu er ved den fine ende af skalaen, så vil jeg også gerne begrunde hvorfor Osaka's akvarium er havnet på min liste over de 15 herligste steder på kloden (se vores hjemmeside). Akvariet hedder Ring of Fire, hvilket hænger sammen med dets tema: de vulkanske zoner der omgiver Stillehavet. Og det geniale er at selve spadsereturen gennem akvariet er opbygget som en nedadgående spiral i en kolossal kubus, hvor man dels følger geografien, dels vandrer længerere og længere ned i dybet, samtidig med at man får set alle væsentlige marine biotoper i området. Akvariet er simpelthen så smukt som en matematisk formel, samtidig med at det også er smukt i en mere traditionel forstand. Det kunne man måske også sige om forskellige andre gode akvarier, men ildringen har yderligere én ting som ingen andre har: de har gu'hjælpemig HVALHAJER!

5: Walsrode
Ligesom der er zooer som overvejende fremviser fisk (de såkaldte akvarier), er der zoologiske haver med fokus på fugle. Lyder det kedeligt? Kan man fylde en zoo med lutter pipfugle i forskellige størrelser og farver? Ja, det kan man, og for at markere budskabet vil jeg nævne hele to af disse specialinstitutioner. Den ene er

Walsrode: pingviner

verdens største fuglezoo, der ligger ved en lille tysk by ved navn Walsrode lidt nord for Hannover. Zoologiske haver har gennem tiden generelt bevæget sig fra grundplaner baseret på dyrenes slægtskab (og mange arter) til geografiske grundplaner med færre arter, men mere naturefterligning, og lige nu går udviklingen videre i retning af grundplaner baseret på specifikke biotoper med en pærevælling af arter i hvert bur. Walsrode-folkene har været så modige at gribe delvis tilbage til den 'gammeldags' slægtskabsbaserede struktur med de mange arter, men uden at give køb på de landvindinger, der har været vedrørende dyrepleje og opbygningen af naturlige miljøer. Og derfor kan jeg med god samvittighed nyde synet af f.eks. de allerfleste af verdens tranearter samlet på ét sted. Lidt systematiker er der jo i én.

6: Iguaçu
Den anden fuglezoo jeg vil nævne ligger lige ved Iguaçu-nationalparkens indgang (i Brasilien). Den er mindre end Walsrode, men langt frodigere, og man kan spadsere rundt i nogle volièrer fyldt med utroligt tamme fugle, - tukaner, papegøjer, guaner, rikser og meget andet. Men fremfor alt de utroligt lydstærke seriemaer, der lyder som et operatrænet æsel i havsnød, skruet op til mindst 110 dB. Se min artikel fra "Asunción, Iguaçu, Rio 2002" på hjemmesiden.

7: Kuala Lumpur
Dermed har jeg strejfet et andet tema, nemlig humor (som de færreste vel forventer af en zoologisk have). Noget af det mere underholdende jeg har været ude for i den retning, var da skaberaktapiren i Kuala Lumpurs zoologiske have skulle have fejet sin gårdsplads. Det indebar at en dyrepasser tog den med ud at spadsere i haven, nærmest som en lettere overvægtig skødehund. Det fik jeg taget et billede af, men ufatteligt nok undlod jeg at fotografere situationen, hvor tapiren skulle tilbage til sin indhegning. Det var den nemlig lidet tilbøjelig til, og det lykkedes først, da dens yndlingsdyrepasser viftede den om snabelen med en lækker gulerod, samtidig med at to andre skubbede bagpå dyret det bedste de havde lært.

8: Singapore
En af verdens mere excentriske zooer findes i Singapore, just ved siden af den flotte, men mere 'almindelige' Singapore Zoo. Det er naturligvis den såkaldte Night Safari jeg tænker på. Besøget her falder i to faser: først triller man rundt i et tog, hvorfra man får udpeget havens dyr, og derefter bliver man sluppet løs på et system af buldrendes mørke skovstier, hvorfra man kan se dyrene fra andre vinkler. Det eneste minus er de overfriske guidepiger i togene, der hvert andet øjeblik udbryder "WHAAUUW look - that's a ..." (plus navn) når et dyr har vovet sig ind i en af de projektørbelyste zoner, - eller varianten "AAAHH you're LUCKY!!! .....", bare fordi et eller andet kræ har stillet sig i et oplyst område. Man kan købe en fællesbillet til de to zooer, men de er selvstændige institutioner, og man kan godt afsætte en hel dag og aften, hvis man vil se dem begge.

9: Chicago
Verdens zooer er jo generelt udsat for vejr og vind. Jeg har jævnligt besøgt zoologiske haver trods silende regn, mest ekstremt i april 1997 under en rundtur omkring de Store Søer i USA, hvor det øsregnede så heftigt, at en hel region ved Erie-søen på grund af oversvømmelserne blev erklæret som katastrofeområde. Jeg nåede under den to ugers tur 20 zooer, 1 akvarium, 4 botaniske haver, 1 arkæologisk område,

Brookfield: tilsneede kameler efter mindre snestorm

13 museer, foruden shoppingcentre, biblioteker og diverse andre tidsrøvere. Denne rejse skyldtes i virkeligheden en episode under min vinterferie i Chicago i januar samme år. Der var mellem 20 og 30 graders frost (celsius), så skolerne var lukkede og TV-nyhederne handlede ikke om ret meget andet end om onde husejere, der lukkede for varmen til dårlige betalere, om metoder til at iklæde sin hund muffedisser samt andre vinterrelaterede emner. Ikke desto mindre har byen Chicago to fine zoologiske haver, og dem skulle jeg naturligvis besøge. Den ene (i Lincoln park) har altid gratis adgang, men også Brookfield zoo viste sig at være gratis på denne tid af året, hvor der alligevel kun kommer rene galninge og tvangsudskrevne skolebørn. Og så skete der jo det at jeg under en tilfældig snestorm fandt ind i havens boghandel, hvor jeg fandt et herligt lille opus med beskrivelser af 250 amerikanske zoologiske haver. Hvilket førte til den omtalte våde zoo-tur i april, hvorunder jeg naturligvis genbesøgte Brookfield, der dermed er den zoo som jeg har set under de mest ekstreme vejrforhold.

10: Odense
Den tiende og sidste zoo jeg vil nævne er Odense zoo, der gennem det meste af sin historie stod i skyggen af såvel Københavns zoo som Ålborg zoo, for ikke at tale om safariparker som Givskud og Knuthenborg. En ny ledelse for Odense zoo indså imidlertid for en lille halv snes år siden at der måtte et par alvorlige slag i bolledejen til, hvis haven skulle overleve. I første omgang ekspanderede man hen over Odense å (til det gamle Tivoli-areal) og etablerede her et stort åbent område med afrikanske dyr og fugle, som fik navnet Okavango efter det bekendte indlandsdelta i Botswana. Så lavede man et spændende chimpanseanlæg i flere etager, fulgt af anlæg for tigre og for løver samt et grottesystem med vandfald. Men det der for alvor har vakt opmærksomhed var den storslåede ide med at anskaffe sig et tropehus med søkøer, - én fra Nürnberg (hvor den svømmede rundt i et minimalt bassin), fire andre direkte fra Guyana. Såvidt jeg ved er der kun fem zooer i Europa der har søkøer. Prisen for Odenses dynamik har imidlertid været en gæld på 40-50 millioner kroner, som man håber at få ind dels fra fonde, dels fra øget publikumstilstrømning. Jeg krydser fingre for dem og håber at de stadig må have et godt og lykkebringende forhold til deres bankforbindelse.

Bolden sendes videre til Niels Gadegaard, hvis personlige hitliste bliver at finde i septembernummeret af Globen.

 

 
 
Share this