På ski i Rondane


Lars-Terje Lysemoses billede
2015 dec

På ski i Rondane

Tekst & fotos: Lars-Terje Lysemose

Første dag på fjeldet giver den smukkeste solnedgang

Juhuu! Barndommens kunst – og glæden ved at stå på ski – blev fundet igen og vækket til live, da jeg efter mange års pause fra de to brædder på hvid jord i februar i år tog på vinterferie til Smuksjøseter i Norges ældste nationalpark, Rondane. Smuksjøseter er oprindeligt en gammel sæter, som i flere generationer har været drevet som fjeldstue. Og i kraft af stedets helt unikke beliggenhed blev det en helt enestående fjeldoplevelse.

Indrømmet: Jeg har ikke rigtig stået på ski siden barndommens årlige vinterferier med mine forældre i Norge. Altså lige bortset fra det år, hvor jeg var i Grønland og troede, at nu skulle jeg da endelig komme til at stå på ski igen. Men klimaforandringer, et foranderligt og helt uforudsigeligt vejr med tø i februar og storm og snefnug i juni, hvor det ellers skulle være lunt og sommer, havde åbenbart rottet sig sammen imod mig, og jeg fik aldrig rigtig brugt de ski, jeg købte, da jeg boede i Nuuk i 2005.

Min far – “Fjeldgubben” som han meget passende ofte kaldes med sine 75 somre og gråsprængte skæg og hår – har dog i næsten alle år troligt taget til Norge for at stå på ski, og i år var det derfor på tide, at jeg skulle følge i hans skispor og besøge det sted, hvor han har været stamgæst i efterhånden rigtig mange år: Smuksjøseter ved Høvringen i Rondane.

Og indrømmet: Det er ikke uden grund, at Smuksjøseter, 140 km nordvest for Lillehammer, gennem årene er blevet ikke bare min fars, men rigtig mange stamgæsters foretrukne ski-destination. For Rondane – et fredet, storslået fjeldmassiv med ikke færre end 10 toppe over 2.000 moh – byder på nogle af de bedste muligheder for langrend i Norge med sit bløde og lettilgængelige højfjeldsterræn. Her er både store stille vidder og skov med små, svære løjper mellem træerne. Det er et liftfrit område, hvor naturen hersker. Kort sagt: Et alsidigt skiterræn, hvor også nybegyndere kan være med.

 

Indbydende fjeldstue i gammel norsk stil

Ved ankomsten til den lille by Høvringen efter en lang nats kørsel med bus fra Danmark ligger et fint lag ny puddersne, og solen skinner på smukkeste vis fra en klar himmel. Det lover godt! Snart efter dukker en af Smuksjøseters to bæltebiler op med værten Roar ved rattet. Om sommeren fører en grusvej fra Høvringen de sidste fem km op til Smuksjøseter, men om vinteren er eneste transportmulighed at stå på ski eller at køre med den berømte bæltebil.

Smuksjøsjæters traditionelt udsmykkede pejsestuer emmer af hygge

”Velkommen, velkommen!” smiler Roar og giver et fast håndtryk, inden han pakker ski og baggage på henholdsvis taget og inde i det spøjst udseende monstrum, som mest af alt ligner en lille kampvogn på larvefødder, men med et par ski, som stikker frem som forben.

Undervejs på turen op til højfjeldet fortæller Roar eventyret om, hvordan han selv for år tilbage har været i Canada for at hente de to bæltebiler. Han interesserer sig i øvrigt også for gamle veteranbiler og har én stående i garagen ved varmestuen nede i Høvringen, hvor vi hentes. Vi er et lille hold, der bliver hentet her i Høvringen, og mange af Smuksjøseters gæster er da også stamgæster, som kommer igen år efter år. Jeg er tydeligvis undtagelsen fra reglen. Som solorejsende og med en alder af 40 år er jeg da også mindst 15-20 år yngre end de fleste stamgæster.

Bæltebilen hoster og hakker og udsender en distinkt dunst af diesel, mens den med sine larvefødder og ski ruller frem gennem de sneklædte masser. At ankomme til Smuksjøseter på denne måde og kunne spejde ud over fjeldet inde fra de små ruder er i sig selv lidt af en oplevelse. For her, midt i den uberørte natur på grænsen til Rondane Nationalpark, dukker Smuksjøseter op, ensomt og nærmest majestætisk placeret på en fjeldside i 1.130 meters højde.

Roars kone Kari fordeler værelser ved ankomsten, og det er tydeligt, at gensynsglæden er stor, da nogle af stamgæsterne får tildelt ”dronningesuiten”, hvor vores egen dronning Margrethe engang har boet.

Den berømte bæltebil med chaufføren Roar til højre

Enestående natur

Efter det store norske tag selv-bord til frokost må skiene prøves. Som sagt har jeg ikke rigtig stået på ski, siden jeg var barn, men til min store glæde viser det sig, at barndommens lærdom hurtigt indfinder sig, og skiene glider fint. Har man først engang lært at stå på ski, glemmer man det ikke igen!

Landskabet består af 500-600 millioner år gamle kæmper af sten, som har inspireret store norske forfattere som Ibsen, Vinje og Solberg. Lige frem for mig står de mægtige, vilde toppe, som rager op over duvende vidder. Frisk luft, strålende sol og masser af sne. Himmel og fjeld. Det er lige præcis sådan en vinter og skiferie skal være.

Det er bemærkelsesværdigt, hvordan det kan være sort af mennesker langs de primære løjper, når de lige er blevet sporet, mens man kan krydse alene gennem store områder og have det hele for sig selv, hvis man blot bevæger sig lidt uden for dem.

Solnedgangens lys er fabelagtigt, og jeg kan slet ikke få nok af at spejde ud mod Jotunheimen og Dovrefjeldkæden. Men alting har en ende, og jeg må vende skiene og skynde mig tilbage for at nå at få aftensmad. Som en lille sort klat vokser Smuksjøseter ud af alt det hvide – en ø midt i alt det hvide. I skumringen stråler fjeldstuens gyldne, varme lys fra vinduerne ud mod mig og emmer af hygge.

SWIX-termometeret viser, hvilken type smørelse, der skal på skiene

Efter en dag på ski får man god appetit. Både frokost og aftensmad består af traditionelle norske retter som kalvesteg, skinke, spegepølse af rensdyr, bløtkake og rømmegrøt. Uhm, det smager fabelagtigt! Aftenerne i de gamle pejsestuer med knitrende ild tilbringes med hyggeligt samvær med de andre gæster – størstedelen er i øvrigt danskere – men allerede ved 21-tiden trækker de fleste sig tilbage for at gå til ro. Til gengæld står man tidligt op, så dagene kan gå med at stå på ski på de store vidder. Jeg må dog erkende, at jeg ikke er så velforberedt og får ømme håndled og hænder efter at have holdt i skistave en hel dag. Andre har derimod forberedt sig med crossfit-træning eller stavgang.

En af aftenerne underholdes vi af den lokale naturvejleder Espen Rusten, som kommer for at fortælle om nationalparken og dens vilde rener. For Rondane er et af de få steder i Europa, hvor der lever vilde rener. Ca. 1.000, og de har brug for store områder for at overleve, eftersom de er på konstant vandring efter føde.

Faktisk plejede der at leve mange flere vilde rener i de norske fjelde, men med veje, jernbaner, turisthytter, el-ledninger og mennesker, er deres naturlige områder blevet indskrænket, og det samme er flokkene af dyr. Her på de åbne fjeldvidder får de færten af mennesker på lang afstand, og kommer man nærmere end 500-600 meter, løber de deres vej. Ser man rener i det fjerne, skal man derfor holde sig på afstand, så man ikke stresser dem unødigt, bliver vi fortalt.

Dagene går hurtigt, når man er i godt selskab, har godt vejr, masser af sne, og nyder at have genfundet barndommens kunst at stå på ski. Min vinterferie i Rondane kommer således til at bestå af de traditionelle glæder og dyder: Gæstfrie mennesker, varm kakao og vafler, ild i pejsen og hygge, nærvær og samvær. Det bliver bestemt ikke sidste gang, jeg skal til Rondane og Smuksjøseter.

Lars-Terje Lysemose har medlemsnr. 364 og har, så vidt vides, ingen norske aner trods sit norskklingende navn. Han er freelancejournalist og ansvarshavende chefredaktør af Globen.

FAKTABOKS: Rondanes 10 fjeldtoppe over 2.000 moh

Rondane Nationalpark, der dækker 963 km2 uspoleret fjeld, oprettedes i 1962 og er dermed Norges ældste. Rondane rummer hele 10 toppe over 2.000 moh:

 

Rondslottet, 2.178 moh

Storronden, 2.142 moh

Høgronden, 2.115 moh

Midtronden Vest, 2.060 moh

Vinjeronden, 2.044 moh

Midtronden Øst, 2.024 moh

Trolltinden, 2.018 moh

Storsmeden, 2.016 moh

Digerronden, 2.016 moh

Veslesmeden, 2.015 moh

 

FAKTABOKS: Om at stå på ski i Rondane

I Rondane kan man lave en skitur, helt som man selv vil. Man kan holde sig til de præparede løjper, eller man kan løbe fra fjeldstue til fjeldstue og på den måde undgå at skulle bære en stor oppakning. Eller man kan pakke teltet og spænde turskiene på, så man hverken er begrænset af fjeldstuer eller steder at finde mad. Der findes også en langdistanceløjpe mellem Høvringen og Lillehammer, kaldet Trollløjpen.

Skisæsonen i Rondane er fra engang midt i oktober til engang sidst i april. I området ved Høvringen er der mere end 100 km præparerede løjper i to spor. Desuden 50 km mærkede løjper i nationalparken. 20 km er i skovterræn, og 130 km er i højfjeld. Det højeste punkt på langrendsløjperne er 1.531 moh, og det laveste er 850 moh. Området byder også på fine muligheder for at løbe på ski uden for løjperne, bl.a. til flere toppe over 2.000 moh.  Klimaet er udpræget østlandsklima, dvs. stabilt vejr og små nedbørsmængder. Pga. den høje beliggenhed er hele området meget snesikkert, og der er mange solskinsdage. Og er du nybegynder på ski, er der en skiskole i Høvringen.

 

FAKTABOKS: Rondane i Norge

Kost & logi: Høvringen byder på flere muligheder for overnatning, og Ruby Rejser tilbyder fx som noget nyt denne sæson en særlig ”Høvringen rundt”-pakke med en uges overnatning på tre forskellige steder i området.

Det specielle ved Smuksjøseter er dog stedets placering i højfjeldet, blot få meter fra selve nationalparken. Smuksjøseter Fjellstue har både en ny og en gammel afdeling. I den gamle er der traditionelle, spartant møblerede værelser. Et af værelserne kaldes i øvrigt dronningesuiten, da dronning Margrethe har overnattet her. Her er også sauna. Den nye afdeling består af supermoderne, bekvemmelige hotellejligheder, hvor man selv kan lave mad, hvis man foretrækker det. Der er fem km til købmanden i Høvringen, men det er ikke noget problem, for varerne kan leveres med bæltebilen. Smuksjøseter Fjellstue tilbyder både hel- og halvpension, ligesom man blot kan komme forbi fjeldstuen og få frokost eller en varm kop kaffe, hvis man bor nede i Høvringen eller er på langfærd. Vælger man fuld pension, kan man vælge mellem frokostbord eller at smøre madpakke ved morgenbordet.

Der er enkeltværelser, dobbeltværelser samt familieværelser med plads til fire personer. Lejlighederne fås i alle størrelser med plads fra to til op til 16 personer. Den største har endda egen sauna. En topersoners lejlighed fås fra 850 NOK per nat. Se mere på www.smuksjoseter.no. Eventyrlystne kan også medbringe eget telt og overnatte ude i sneen eller benytte Den Norske Turistforenings fjeldstuer i Rondane. Tjek www.peergynthytta.no og www.turistforeningen.no/rondvassbu.

Ud & hjem igen: Bus fra Danmark med Ruby Rejser kan bestilles som del af en pakkerejse. En uges ophold med fuld pension på enkeltværelse og busrejse fra Danmark og retur fås typisk fra ca. 7.350 kr. Udrejse fredag aften med ankomst til Høvringen lørdag ved frokosttid, og så er man hjemme igen søndag ugen efter. Ruby Rejser har også en flybus fra Oslo Gardermoen til Høvringen hver lørdag fra uge 7 til uge 11. Se mere på www.ruby-rejser.dk. Man kan også køre i egen bil til Høvringen, hvor der er parkeringsplads, og så blive hentet af bæltebilen der. Fra København er der 915 km og 10 timers kørsel til Høvringen. Tager du færge fra Frederikshavn til Göteborg, er der 700 km i bil, mens der kun er 315 km, hvis du sejler til Oslo.

 

Læs mere: om Norge på www.deberejstesklub.dk/land/europa/norge. Og se en film om de norske vilde rener på tiny.cc/villreinaar.

 
 
Share this