Kulør på rejselivet: Opsøg verdens mikronationer


Claus Søndergaards billede
2016 mar

En mikronation er en mindre enhed, som minder om en selvstændig stat, ofte med alt det, der hører en stat til.

En mikronation skal ikke forveksles med et miniputland eller en såkaldt mikrostat som fx Vatikanet, Andorra, San Marino osv. En mikronation anerkendes ikke af nogen regeringer i verdenssamfundet. Mikronationer må heller ikke forveksles med eksilregeringer. Når det så er sagt, kan det være særdeles underholdende at læse om grundlaget for mikronationerne. Nogle er seriøse og andre på grænsen til det vanvittige. En af de større og meget seriøse er såmænd dansk: Christiania – og det sted kender de fleste vel til. Andre kendetegnes som kunstneriske stunts eller protester imod det eksisterende (som oftest går ud på, at man er imod at betale skat til samfundet).

De første mikronationer stammer helt tilbage fra det 18. århundrede, men begrebet er først rigtigt blevet udbredt i takt med internettets opståen.

Langt de fleste mikronationer er opstået som en hobby med det formål at simulere en stat med fx hele det politiske liv. De fleste er monarkimodeller med hele det heraldiske tabernakel. Her kan man blive udnævnt til grever og baroner og slået til ridder, man kan få pas og ID-kort og statsborgerskab. Det sidste har dog for visse mikronationer ført til et større problem med folk, der troede, at de med et pas fra en europæisk mikronation kunne få adgang til at slå sig ned i Europa. Ladonien, en mikronation, der ligger på Kullen i Sverige, fik på et tidspunkt hundredevis af ansøgninger om statsborgerskab fra indbyggere i Bangladesh.

Jeg har besøgt nogle få mikronationer, og jeg tror, de fleste har været en tur i Fristaden Christiania og måske deltaget i "bønnemøder". 

”Christianias målsætning er at opbygge et selvstyrende samfund, hvor hvert enkelt individ frit kan udfolde sig under ansvar over for fællesskabet. Dette samfund skal økonomisk hvile i sig selv, og den fælles stræben må til stadighed gå ud på at vise, at den psykiske og fysiske forurening kan afværges.” Citatet stammer fra Christianias hjemmeside og blev formuleret i 1971.

Kunstneriske projekter

Uzupio Respublika er en mikronation, der ligger i udkanten af den gamle bykerne i Vilnius i Litauen. Republikken er ca. 0,6 km2 og udråbtes som selvstændig i 1997. Republikken har udviklet sig til en kunstnerkoloni, og i dag er der mange gallerier og workshops. Et rigtigt hyggeligt sted at flanere og finde små cafeer og spisesteder. Nationen har egen forfatning, og en af de mere morsomme paragraffer er § 3: ”Alle har ret til at dø, men det er ikke en pligt.”

Uzupio Respublika er en mikronation, der ligger i udkanten af den gamle bykerne i Vilnius i Litauen

Ladonien på skånske Kullaberg er bestemt en søndagsudflugt værd. Nationen blev stiftet af den svenske kunstner Lars Vilks, der erklærede Ladoniens uafhængighed fra Sverige i 1996. Grunden var, at de svenske myndigheder havde haft en årelang retssag kørende mod Lars Vilks om tre skulpturer, som Lars Vilks ifølge myndighederne havde opført på ulovlig vis i et naturreservat på Kullahalvøen. I dag kan man se to af de tre skulpturer: Nimis og Arx. Arx er bygget i sten og beton og står stadigvæk på kysten. Det mere interessante er Nimis, der er lavet af drivtømmer. Nimis er under konstant forandring og vokser frem som en ukontrolleret organisme. Formen dannes af det tilgængelige drivtømmer, der nu engang lander på kysten.

Nimis på kysten i Ladonia

Man kan ofte møde kunstneren på stedet, hvor han spiker, som det hedder på svensk (det betyder at slå søm i). Decemberstormen Bodil i 2013 væltede Nimis, og Lars Vilks fik travlt med at restaurere værket. Når han først går i gang, er han svær at komme i kontakt med. Det lykkedes dog for mig at få en snak med ham i foråret 2015.

Lars Vilks i fuld sving med at reparere Nimis, der led stor skade efter decemberstormen i 2013

Kugelmugel er en lille mikronation, der nu befinder sig i Wien. Oprindeligt blev republikken grundlagt i 1984 af kunstneren Edwin Lipburger som en protest imod bystyret i den lille by Katzelsdorf, der  ikke ville give byggetilladelse til, at han kunne opføre det kugleformede bygningsværk. Lipburger, der nu havde skiftet navn til Lipburger-Kugelmugel, gjorde det alligevel. Han nægtede at betale skat og udgav sine egne frimærker – det resulterede i, at han faktisk blev idømt fængselsstraf, men han blev senere fritaget for straf af den østrigske præsident.

Grænseovergangen til "Kugelmugel"

Bygningsværket, og dermed republikken, blev flyttet til Prater Park i Wien, hvor det står i dag. Desværre er det meget svært at komme i kontakt med den nuværende indehaver og beborer Klaus Lipburger-Kugelmugel, der er søn af grundlæggeren, eftersom han sjældent opholder sig i etablissementet.

Fint skal det være

I 2015 blev jeg selv udnævnt til storfyrstendømmet Flandrensis’ ambassadør i kongeriget Danmark.

Flandrensis er en typisk hobbymikronation, grundlagt af belgieren Niels Vermeersch i 2008. Flandrensis gør krav på fem vestantarktiske øer tæt på fastlandets kyst, som ingen andre har gjort krav på: Siple Island, Cherry Island, Maher Island, Pranke Island og Carney Island. Kravet er baseret på The Antartic Treaty fra 1959 og kundgjort for FN, EU og de nationer, der har underskrevet traktaten. Naturligvis har ingen svaret på kravene.

Storfyrsten af Flandrensis sammen med Dronningen af Ladonia

Hvorfor har jeg så meldt mig som borger eller indbygger i en mikronation? Når man (læs: jeg) nu rejser rundt i verden, så er man vel altid på udkik efter noget særligt, eller noget der ligger lidt uden for det helt almindelige. Og mikronationerne kan være en måde at møde andre mennesker og få sig en hyggelig sludder og høre lidt om de tanker, som grundlæggeren har vedrørende ”sin” mikronation. Jeg kommer nok aldrig til at besøge Flandrensis ved Antarktis, men næste gang turen går til Belgien, så skal jeg naturligvis besøge storfyrsten.

Mikronationerne gør i øvrigt meget ud af at anerkende hinanden og samtidigt tage afstand fra og fordømme de mikronationer, der i almindelighed ikke overholder menneskerettighederne.

Mikronationer kan være underholdende at læse om og lige så underholdende at besøge – der er nok at tage af. Det er bare at søge på Google efter micronations.

 

Faktabox

Hvad er en mikronation? En mikronation er et lille stat, som erklærer sig uafhængig af et etableret land – som regel der, hvor det er placeret. Men en Mikronation kan nøjes med at eksistere i cyberspace. En mikronation er ikke officielt anerkendt af nogen regeringer i verdenssamfundet og er for det meste hobbybaseret, et kunstnerisk stunt, en protest mod det eksisterende eller et eksperiment. De fleste mikronationer har egen valuta, frimærker, regering, ambassadører, pas eller ID-kort, flag, våbenskjold og nationalhymne. En mikronation har en forfatning. Nogle mikronationer har sågar deres egen hær. Fire mikronationer har erklæret løsrivelse fra Danmark: Elleore i Roskilde Fjord, Fristaden Christiania i København, The Nation of Yan i København og Dobbeltmonarkiet Danmark i Silkeborg og Skanderborg kommuner. Nogle nævner Thylejren, med lejren har ikke udråbt sig selv til mikronation. Det anslås, at der findes 3-400 mikronationer i alt. Læs mere: om mikronationer på www.listofmicronations.com, mw.micronation.org og micronations.wikia.com.
 
 
Share this