Nej, børn! Vi kan ikke se tsunamien... endnu... - glimt fra en familierejse i Mikronesien


Vores egen lille stillehavsø - Eneko, Marshall-øerne

 

Kl. 17:30, Palm Bay Bistro, et sted i Stillehavet. Der har været et jordskælv i Japan, fortæller en forskrækket tjener os. Nå ja, igen. Næste gang hun kommer forbi: En tsunami rammer her på kl. 18:30! Lister indenfor hvor de skifter fra CNN og jordskælv til en lokal kanal. Tsunami advarsel - alle i kystområder skal søge mod højere beliggende områder. Vi har lidt mere tid - den rammer præcist 19:25.

Vi har brugt en måneds tid på ø-hoppen i det nordlige Stillehav. Børnene skal starte i skole til sommer, så vi har sparet tid og penge op til en længere tur i vinterhalvåret - en sidste gang inden vi skal til at holde ferie om sommeren. Vi er på Palau, en spytklat på 1000 km øst for Filippinerne. Tidligere på dagen padlede vi rundt i havkajak blandt mange små klippeøer - guidebogen siger: Hvis du har én dag i Mikronesien, så brug den i Palau's Rock Islands. Vi mødte ingen, fandt vores egen små strande, snorklede i vandet - det var drømmeland. Konen mente, at hvis vi skulle nøgenbade bare én gang i vores liv, måtte det være her... Palau's farve er turkis - som vandet og tordenhimmel.

Kl. 18:00. Palm Bay Bistro ligger i  havnen, og vandet skulper under os. Tænker, om vi ville have hørt om tsunamien, hvis vi var blevet på Carp Island - vores ø - eller hvis den var kommet nogle timer tidligere. Vi skynder os at spise færdig, og halvvejs løber vi med børnene på skuldrene. Vi havde en aftale med et hotel om at kunne tage med deres lufthavnsbus senere i dag. Butikker lukkede ned, og folk hoppede på ladet af pickup-biler for at komme væk. Sirener lyder med jævne mellemrum - gå ind og tænd for radio og tv!

Marshall-øerne - Waterworld

Vi er så langt ude i intetheden, at det er det mindst besøgte land blandt De Berejstes Klubs medlemmer. Waterworld. Her gælder det om at finde fra hovedøen Majuro til en af de mange andre atoller. Og man skal ikke langt. Til Eneko på den anden side af lagunen, eller nabo-atollen Arno - træd to skridt ud i vandet, og verdensklasse-koraler og dyreliv er lige under dig. Eneko var stedet, hvor vores børn fik øjnene op for den undersøiske verden. Johanne tabte en tand ved at bide hårdt i snorkelen, Anders så sin første 'Nemo'-fisk, og de voksne nød en glimrende australsk Shiraz til pølser og spaghetti. De to købmænd i Majuro har to forskellige rødvine at vælge imellem - om det er held eller forstand, at de har fået en container fra Australien med disse gode valg, har jeg tænkt en del over. Har man ikke lige et ekstra stop til overs på sin jorden-rundt-billet, så spring Majuro over, det er mere en kuriositet end et spændende sted.

 

Kl. 18:20. Hotel Sea Passion-staben er synligt nervøse, men i det mindste har de fem etager, så de kan komme op i højden. Bussen skal køre om 10 minutter, og det skulle give os tid til at komme til hovedøen, hvor lufthavnen er - inden tsunamien. Venter. Ingen bus. Opdaterede Facebook status: Tsunamien rammer lige her om 63 minutter - time to get out of here.... Staben ringede flere gange efter bussen, men gav op og fik kørt deres to mini vans frem.

Stillehavsatol - fra Continental Airlines ø-hopper

Kosrae - Send flere turister

Mark, vores hotelejer fra Tennessee sukker og beklager sig med sydstats-accent: Continental har lige skåret ned på flyafgangene, så der nu kun kommer to fly i hver retning – pr. uge. Øens livline. Kun nogle få lokale og turister står af. Han har øens bedst beliggende restaurant med udsigt over mangroverne og de høje bjerge midt på øen - Kosrae og nabostaten Pohnpei er nemlig alt andet end flade sandbanker - det nordlige Stillehavs Bora Bora - om end det regner her 300 dage om året. Mark laver sunset cruise om torsdagen - han har gerne harpunfisket en gulfinnet tun til Sashimi og ruller sejlene ned i Bully's sørøverskibs-restaurant om mandagen til ugens film på stort lærred. Hver dag er vi nede ved Blue Hole, med god strand, og vi kan svømme 25 meter ud til en dyb forsænkning i vandet med masser af koraler og fisk. Et eller andet sted dernede ligger skeletter fra alle øens fordums konger. Øen har en interessant historie, og der er flere muligheder for andre aktiviteter end dykning og snorkling.

 

Kl. 18:45. Hovedstaden, Koror, er fordelt på tre små øer, og vi skulle over en lang bro for at være sikker. Turen igennem byen gik laaangsomt med de mange biler på vejene nu. Køerne opløses, da mange biler stopper på bakker inde i byen. Børnene er nervøse, men viser det forskelligt. Johanne siger ingenting, men holder hårdt fast i os. Anders snakker som et vandfald. Kan vi snart se tsunamien? Hvordan ser den ud? Er vi snart over broen? Har du noget mælkechokolade?

Kosrae - the land of the sleeping lady - fra lagunen kan man se hvorfra underteksten kommer

Saipan - Øen med verdens højeste bjerg

Vi følger Randy ud i junglen for at se nogle af hans mange fund fra 2. verdenskrig. Randy er US Marshall på Saipan, hovedøen i de Nordlige Marianer. Han bruger alle sine lørdage med sin metaldetektor for at finde gamle ting fra krigen. Børnene synes det er rigtig spændende at følge de stier, han har lavet til nogle af de huler og kanonstillinger, han har fundet i junglen. Han kan også huske, hvor nogle bomber ligger - han finder ofte nye ueksploderede. De lokale og museerne er ligeglade, fortæller han - han har fået at vide, at han skal grave det ned igen, så det kan ruste op. Øen havde nogle meget drabelige slag under krigen, og som på de andre stillehavsøer havde japanerne ordre på ikke at overgive sig, så de døde alle i Banzai-angreb, eller hoppede ud over klipperne i deres sidste bastion helt mod nord - Suicide Cliff. Fra toppen af verdens højeste bjerg - målt fra bunden af Marianergraven, Mt. Tapochau, kan man se hele øen samt til naboøen, Tinian, hvorfra to fly i minuttet lettede med bomber mod Japan i den sidste del af krigen - også atombomberne blev lastet her.

Kl. 19:10. Vi krydser broen til hovedøen, og pulsen falder drastisk. Vi er i sikkerhed. En turist, jeg talte med på vej til øen, siger, at på hans hotel 'havde de en plan' - han kunne bare ikke få at vide, hvad den gik ud på... Alle turister sad i hotellets restaurant ned til vandet. Omsætningen var mere vigtig end en evt. tsunami det sted. Kl. 19:25. Tsunami rammer Palau. Måske.

 

Vandmænd på Palau

Facebook status: Vi har lige brugt 2000 kr. på at komme ud og se vandmænd - én kommenterer, at næste gang vi får lyst til det, vil han gerne vise mig Kastrup lystbådehavn, og noget med, om vi ikke havde spist en sammen en gang? Men det er nok den bedste dag på vores jorden-rundt-rejse. På Palau findes der fem små søer på Eil Malk-øen. Jellyfish Lake er den mest kendte, hvor der er millioner af brandmænd, som er 'virtually stingless' - de brænder næsten ikke. Og det er rigtig nok. Orange væsner i hobetal der følger solen i det grønne vand, bevæger sig ned til bunden for at hente næring til alger, der lever i deres krop, og op til overfladen for at få lys. Både vi og børnene er tryllebundne, det er magisk. Børn må gerne komme med, og da brandmændene er 300 meter ude i søen, er de med på slæb. Man skal også over et lidt ufremkommeligt koral-bjerg for at komme til søen, så fire år er nok undergrænsen. Efter denne oplevelse, er der flere flotte snorkel-stop. Det er ikke overraskende, at Palau topper alle lister over undervands-destinationer. Vi elsker vand, og Palau og de andre øer i Mikronesien er blevet vores yndlingssted for vand, strand og snorkling.

Millioner af brandmænd i grøntsagssuppe i Jellyfish lake, Palau

Tsunami – over & out

Tsunamien ramte ikke Palau – denne gang. Den bevægede sig mod øst. Men advarslerne fungerede på de fleste stillehavsøer. Fra vores næste destination, Sydkorea, kunne vi på TV se, hvordan Minamisanriku blev den nye Khao Lak-historie. Anders fik sin tsunami at se – heldigvis på afstand.

Solnedgang på Majuro - nogle få sejlbåde på vej over Stillehavet ankrer op i lagunen

 

 

Faktabox

Rejse i det nordlige Stillehav Du kommer ikke uden om Continental Airlines - de har nærmest monopol, og priserne er derefter. Guam er deres hub. Vi købte en jorden-rundt-billet via Star Alliance - på deres hjemmeside kan man planlægge sin drømmetur og komme ud i afkrogene af verdenen. 15 stop koster ca. 22.000 kr. for en voksen. Skal man kun til Palau, er det 'billigste' at tage til Manila og med Continental derfra, eller med Delta Airlines fra Tokyo. Regn med ca. 10.000 kr. fra Danmark. Jeg har kun set ét samlet opdateret rutenet for Stillehavet - FAQ om Stillehavet på Lonely Planet’s Thorntree: http://www.lonelyplanet.com/thorntree/thread.jspa?threadID=726510&start=32 I øvrigt er Thorntree det bedste sted at søge opdateret info om Mikronesien. Huskeliste til børnefamilier, Stillehavet. Følgende var de vigtigste ting, vi havde med til børnene: Portabel DVD-afspiller og Nintendo til rejserne og en regnvejrsdag. Vær opmærksom på, at Nintendo-opladeren fra Danmark kun kører på 220 Volt, så bestil en universal på Amazon.com inden afrejse. Flamingo badevinger og maske/snorkel der passer. Evt. svømmefødder. Kamera der kan bruges over/under vandet, og som børnene må bruge. Vi havde våddragter (shorty) med til børnene, men brugte dem kun én gang. Læs videre om rejsen her: http://www.futtrup.name/RTW/Marshall.html med links nederst på siden til de efterfølgende øer.
 
 
 
Share this