Stafetten: De 10 plager


Erik Futtrups billede
2006 dec

    

Først en advarsel: denne artikel indholder oplysninger af en sådan art, at det for visse sarte sjæle kan virke anstødende. Så er du advaret. Vælger du trods alt at læse videre, vil der måske dukke fortrængte rejseminder frem: minder om "Delhi-belly", højdesyeg, køresyge, malaria og alskens andredårligdomme - alle de øjeblikke, vi ingen billeder har af i fotoalbummet.
 

* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *

1. Leh, Indien

Indisk Himalaya-bus

Ingen artikel om rejseplager uden en Indien-historie. Min værste fødselsdag var uden tvivl da jeg fyldte 27 år. Jeg var i Leh, Indisk Himalaya, med en ven. En aften var vi på restaurant - Nepali - et lille baggårdssted med absolut rimelige priser - 3-5 kr pr. ret. Min rejsefælle bestilte 3 retter, da han tænkte at det nok var små snacks til den pris - men det var hovedretter, og vi måtte have et ekstra bord til de mange tallerkner. Vi fejrede efterfølgnde min fødselsdag bag nedrullede gardiner, i tavshed, kun afbrudt af adskillige vomitus- og toiletudskyl-lyde. En sur smiley til Nepal!

2. Chandratal, Indien (fortsat...)
Efter en uges trek i Chandratel dalen (melem Spiti og Lahaul dalene), er man sikker på at dele tarmflora kultur med sin guide/kok. Efter hjemkomst til Danmark og en del uger med dårlig mave, mente min læge at jeg skulle indlægges på Marselisborg hospital. Efter et par dage identificerede lægerne så tre typer bakterier, der alle gav en variant af dårlig mave, som dog med tiden ville fortage sig. Endvidere fandt man den standhaftige parasit Giardia,

Khardung La, Indien: 5605 m - og 2 x Delhis-Belly (Erik og kammerat Lars)

der forårsager en vedblivende fornemmelse (og lugt) af at have spist lidt for mange gule ærter. Jeg skal ikke udelukke, at et par af de andre parallelinfektioner stammede helt tilbage fra kokken på Nepali.

3. Søpindsvin
Dette lille langpiggede dyr har jeg respekt for - nu. Under en snorkeltur måtte jeg rejse mig op på et tidspunkt og fik et søpindsvin i foden. Spidsen knækkede af, og jeg kunne ikke gå på min fod et par måneder.

4. Lamabøf i Sucre, Bolivia
På en tidligere Bolivia-tur fik jeg en fantastisk lama-bøf, og det syntes jeg også min kone, Birgitte, skulle opleve, da retten dukkede op på et menukort på La Taverne i Sucre. Da der blev serveret, måtte jeg dog spytte den første mundfuld ud - den var simpelthen uspiselig! Min kone formanede mig strengt: "Nu sidder du ordentligt!. Vi er på en fin fransk restaurant!" og jeg måtte tvinge endnu et par bidder ned. Natten blev tilbragt på toilettet med "Llamaian flue".

5. Højdesyge, Altiplano, Bolivia (fortsat...)
Turen fortsatte på Altiplanoet, og jeg havde forberedt mig godt ved før turen at have overbevist min læge om, at det var findt at have diamox med, når man sådan skulle op i højderne. Nu er der bare det, at diamox er meget vanddrivende, så jeg turde ikke tage det pga. lamabøffens afledte effekt: tyndskid. Så jeg fik naturligvis højdesyge - og dert havde jeg så i fire dage rundt i Salar de Uyuni og omegn (NB: der er rigtigt dårlige veje her, som ikke hjælper på hovedpinen).

6. Vegetar-ansjoser, La Paz, Bolivia (fortsat...)
En lille følge-historie, som skal have sit eget punkt: En aften fik Birgitte mig slæbt ud fra sygelejet til et lille cafeteria. Jeg bestilte en suppe og fik vist et par skefulde ned. Birgite bestilte en vegetar-sandwich. den viste sig at bestå af 2 toatsbrød, fyldt med varme ansjoser. Jeg kan få det årligt ved tanken om det den dag i dag, og måtte dengang ud at brække mig ved lugten. Det er næsten lige så slemt som dem, der kan få sig selv til at spise fisk og ananas på pizza...

7. Ingen rejsning fra sygelejet, La Paz, Bolivia (fortsat...)

Dykkersyge: giv mig noget ilt!

Tre dårligdomme kommer sjældent alene, eller hvordan ordsproget nu lyder. Konen var ved at være træt af at være La sygePazzer, så jeg måtte se at blive rask - vi skulle jo både nå Cuzco og Macchu Picchu. Må man be' om lidt medlidenhed. Og der lå man så i al sin armod - og konen forlangte sex! Jeg er sikker på at selvom der havde fandtes viagra på det tidspunkt, havde det været en håbløs sag.

8. Hotel 'Polleria', Cuzco, Peru
I Sydamerika har de fleste rejsende lært glosen "polle frito" (grillkylling), og det er da også for det meste en glimrende spise. Men forestil dig hvad der sker, hvis du sætter en kylling under grillen i din oven - og så ganger med 1000. Denne mættede transfedtsyre-røg skal så ud et eller andet sted. I Cuzco havde vi indlogeret os på det ellers glimrende 'Hostal El Solar'. Vi opdagede for sent at et nærliggende polleria måtte have skorsten direkte ind i hotellet. Jeg kan bare ved tanken genkalde mig den kvalmende fornemmelse det var -at man selv efter man er faldet i søvn har kvalme og drømmer om grillede høns. Vi flyttede straks den næste morgen. I øvrigt til 'El Grial' - meget bedre.

9. Bolivia (fortsat...)
Efter at være nået ned fra højderne havde de forskellige sygdomme efterhånden fortaget sig. Vi havde tilbragt et par dage i San Jose deChiquitos, hvor en af de gamle jesuitmissionskirker findes.Byens eneste spisested var i øvrigt endnu et polleria. Om dette var kilden til endnu en gang dårlig mave kan jeg ikke sige med sikkerhed, men denne gang kunne jeg genkende symptomerne: Giardia igen! Lægen gav mig tre slags piller til det sidste par dage af rejsen. Jeg kunne senere identificere dem som stoppiller, antibiotika og panodil. Ingen af dem virker mod Giardia. Hjemme i Danmark forelagde Marselisbord fæcesprøverne, og da jeg ikke kunne vente en uge mere på at hospitalssystemet skulle konstatere noget jeg godt vidste - spiste jeg mine metronidazol-piller, og Giardiaparasitterne led en smertefuld død.

10. Dykning, Belize

 

Forestil dig den sublime udsigt der er fra et propelfly, som flyver i 300 meters højde hen over flotte strande og øer i Belize. I flyet var kun piloten, Birgitte og jeg - og så sygeplejersken, der skulle sikre at jeg ikke gik i chok, eller hvad der nu ellers kunne ske, når man har fået dykkersyge. Det begyndte ellers så dejligt med et par dage på Tobacco Caye, en 100 x 100 meter koralø lige på revet. Kæmpe muræner, hajer, tønde-koraler osv. Og jeg ved endnu ikke hvad der gik galt med dykket, men vågnede op med prikken i armen og uden følelse i kæben. Jeg blev evakueret til San Pedro (Ambergris Caye), som er kendetegnet ved at alle kører rundt i små golf-biler, og at Temptation Island er optaget her. Birgitte syntes det var fem kedelige dage, imens jeg sad og så CNN i trykkammeret.

 

 
 
Share this