Rundrejse i det Indiske Ocean


Per Allan Jensen
Per Allan Jensens billede
 
2016

Denne rejseberetning har ikke været bragt i medlemsbladet: Globen, og artiklen har derfor ikke været redigeret af Globens redaktionsteam.

Nedenstående er kopieret fra Facebookoptegnelser, der blev lavet undervejs.

 

Udsigt til Lion Mountain på sydøstkysten af Mauritius

 

11/6:

Efter frygt for franske strejker og generel skepsis mht. passage af CDG-lufthavnen kom vi uden problemer til Mauritius, hvor det virker som om vi er landets eneste turister. Synd for alle de andre, her er eller ganske dejligt. Efter en lang tur langs stranden og indkøb i et fjerntliggende supermarked (vi bor ret ensomt ved Blue Bay nær Mahebourg) tilberedte jeg mit livs største tunsteak, der vejede tæt ved et kilo.

12/6:

På vandring i en af de mange sukkerrørsplantager i Mauritius

Endnu en pragtfuld dag i Mauritius, uden brug af guidebog eller transportmidler, ud over vores fødder. Vi har set sukkerrørsmarker, regnskove, mangrover, bountystrande, klippekyster og koralrev - og glædet os over, at det stadig er fantastisk vejr, 22-24 grader, letskyet og med en mild brise. For ikke at tale om glæden over alle de supersøde mennesker, der alle smiler og siger bonjour. I morgen vil vi prøve om vi kan komme lidt længere væk, enten med busser/taxa eller et eller andet lejet transportmiddel. Vi ville egentlig gerne have lejet cykler, men dem vi kan få er alt for små, så det er opgivet.

15/6:

På vej op til vulkanen Piton de la Fournaise

Efter en sidste dejlig dag på Mauritius fløj vi hen over vores skønne Blue Bay og videre til den franske ø Reunion, som vi på forhånd havde store forventninger til. Og forventningerne er allerede blevet indfriet i rigt mål efter 2-3 dage på denne helt unikke destination. Berejste som vi er prøver vi jo hele tiden at relatere det vi ser til tidligere oplevelser, og på dagens tur blev bl. a. følgende lokaliteter bragt på banen: Hawai, Bromokrateret i Indonesien, Madeira og Tisvilde Hegn. Her er i hvert fald fantastisk, specielt hvis man har en bil, så man man komme rundt og se på det overvældende udbud af vulkaner, regnskove og strande.

Foran vulkanen Piton de la Fournaise

Eneste ulempe er, at de stort set kun taler fransk, men hvad pokker, on parle toutes les langues - eller hvad det nu hedder.

Anita på stranden i Boucan Canot i det nordvestlige Reunion

21/6:

Slut på Reunion efter en uge på denne enestående ø, der bare har det hele. Vi har set - og vandret i - de mest fantastiske bjerglandskaber, kørt et utal af kilometer i vores lille Clio (der i øvrigt kørte omkring 30 km pr. liter diesel á 1 euro) gennem de vildeste hårnålesving (men på et generelt glimrende vejnet), set lavamarker, regnskove og dramatiske klippekyster. Vi har slappet af på vores lokale strand med dejlige store bølger og flotte fisk under overfladen. Vi har købt ind i et særdeles velforsynet supermarked og lavet al vores mad selv (på nær to måltider), og vi har nydt udsigten over det Indiske Ocean fra vores topmoderne lejlighed, der viste sig at ligge i det eneste område af øen, hvor solen skinnede næsten konstant. Klimaet her om vinteren er i øvrigt perfekt, med dagtemperaturer på 20-25 grader langs kysterne og ned til 10 grader oppe i bjergene. Med alle disse herligheder kan man godt bære over med de få ulemper, som f.eks. at få forstår andet end fransk og at de ryger ret meget overalt. Og nu er vi så taget videre til Seychellerne, herom senere.

En af de vilde strande i det sydlige Reunion
På vandring i Cirque de Salazie (Reunion)

23/6:

Det er svært at komme efter Reunion, men Seychellerne er nu heller ikke noget dårligt sted at tilbringe sin ferie, bortset fra, at de godt kunne skrue lidt ned for varmen og - især - luftfugtigheden, men det er selvfølgelig derfor, at her er lige så frodigt som i et væksthus. Dertil kommer nogle eventyrlige strande, der ser ud præcis som i turistbrochurerne. Og nogle mennesker, der er mindst lige så søde som i Mauritius, man føler sig bare så godt tilpas overalt. Vi har den lækreste lejlighed med to soveværelser, stue, bad og køkken (for 100 euro pr. dag, egentlig ikke så galt), og i køkkenet tilbereder vi de lækreste fisk, som vi dårligt nok har hørt om derhjemme. Med i købet følger en sød lille kat, der åbenbart tror den hører til her (havde godt nok hellere set det var en hundehvalp, men skidt, man skal jo være open minded). Og så tager det kun 3 minutter at gå ned til den skønneste strand - og til busstoppestedet, hvorfra der går busser til hele øen. Det er nogle forfærdelige gamle skrammelkasser (indiske Tata-busser) og de kører helt vildt, men det er super effektivt, og så koster det kun godt to kroner, uanset hvor langt man skal. Det eneste negative jeg lige kan komme på er, at mit kamera er gået i udu, så nu går vi over til reserven. Har endnu en dag her på hovedøen (Mahé), før vi tager videre til den næste (og mindre) ø (Praslin).

Anita på stranden Anse Royal (Praslin, Seychellerne)
 Efter en times flot vandring når man ud til den lille isolerede strand Anse Major (Praslin, Seychellerne)
Anita i baggrunden, lokale børn i forgrunden (Anse Volbert, Praslin, Seychellerne)

24/6:

Det går lige op for mig, at min ferie er helt galt planlagt i år. Ikke nok med, at jeg kommer hjem lige når København drukner i jazz, men ydermere falder min hjemkomst sammen med, at fodboldfeberen kulminerer og formentlig oversvømmer alle tv-kanaler. Må overveje en ekstra uge i fred og ro på Seychellerne. Og skrive mig bag øret at sørge for en bedre timing fremover.

Anita i vores luksusdomicil Chez Bea Luxury Villa (Praslin, Seychellerne)

27/6:

Vores ophold på Seychellerne går på hæld, og i morgen tidlig går turen tilbage til Mauritius. Det har været fantastisk her, og vores øjne er snart ved at være overmætte af alle de smukke synsindtryk. Vidunderlige strande især, med kridhvidt sand, azurblåt hav og Henry Moore-agtige rødbrune klipper, wow. Men også frodige regnskove med de mest vilde træer, palmer og planter, for ikke at tale om de søde og afslappede mennesker og reggaemusik, der giver det hele en stemning a la Caribien. Sidstnævnte minus (altså at mit kamara var i udu) gælder ikke længere, det var forbigående, til gengæld skal retfærdigvis noteres to andre små ulemper, nemlig at de kører i venstre side af vejen og at priserne er ret horrible. Restaurantpriser er cirka som i DK, butikspriser vel omkring 1/3 højere. Men hvad pokker, i den store sammenhæng...

30/6:

Udsigt fra Black River Gorges national Park i Mauritius
Solnedgang fra vores altan i La Gaulette (sydvestlige Mauritius)
Syvfarvet jord ved Chamarel (sydvestlige Mauritius)

Tilbage i Mauritius, med mere moderate temperaturer (som en god dansk sommer), mere moderate priser - og mere moderate alting. Ikke så imponerende strande, ikke så dramatiske bjerge og ikke så frodige regnskove som på vores sidste to destinationer. Til gengæld er her lidt af det hele + en hulens masse sukkerrørsplantager + et fascinerende etnisk miks. Og hvis ikke vi lige var blevet spoleret af at have besøgt Reunion og Seychellerne, så ville vi givetvis synes, at både bjerge, strande og regnskove var helt fantastiske. Og når vi ser på den danske vejrudsigt for de kommende dage kan det godt virke lidt forstemmende at skulle påbegynde hjemrejsen om mindre et et døgn. Det har været et fantastisk eventyr de sidste tre uger.

Anita på stranden i Grande Riviere Noire (sydvestlige Mauritius)

 

 
 
 
Share this