Andalusien


Per Allan Jensen
Per Allan Jensens billede
 
2016

Denne rejseberetning har ikke været bragt i medlemsbladet: Globen, og artiklen har derfor ikke været redigeret af Globens redaktionsteam.

’Nedenstående er kopieret fra Facebookoptegnelser, der blev lavet undervejs’.

3/4-2016:

Yes, vi gjorde det igen - bestilte et billigt feriehus og endte i paradis! Nærmere bestemt i Bubión, en lille landsby i den mest spektakulære af kløfterne i Alpujarras-området i spanske Andalusien, lige neden for de mægtige Sierra Nevada bjerge. Her har vi boet en uge i et af de maleriske gamle huse med skinnende hvide mure, flade skifertage og spøjse skorstene, hvis arkitektur er påvirket af Maurerne, der sad på magten her for mere end 500 år siden.

Vores lille velindrettede hus udmærker sig ved at have en terrasse, hvor vi kan sidde og nyde den overraskende varme sol og lade øjnene panorere hen over bjergkammen på den modsatte side af kløften, mens vi nyder synet og duften af en stor blomstrende rosmarinbusk, der til stadighed besøges af sommerfugle og bier, som tumler rundt i en sanseløs pollenrus. Vi lever af kærlighed og kildevand, suppleret med lokal lufttørret skinke, lammekød, hvidløg og saftbugnende appelsiner (samt en smule øl og rødvin).

Vores vandreture fører os rundt blandt blomstrende kirsebærtræer og duftende fyrreskove, helt op til der, hvor sneen stadig ligger i driver og luften er krystalklar og frisk og der hænger maleriske istapper i de brusende bække. Vi finder vej ad stejle og snoede stier til bunden af dalen dybt under os, omgivet af bjældeklingende får, ned til en rivende flod, der bruser afsted og danner små bassiner, hvor vi lader os forfriske i det iskolde smeltevand, og bagefter sidder vi på de varme klippeblokke og tørrer i solen, som om vi var helt alene i verden.

Ind i mellem får vi privattimer i spansk hos Maricarmen, og jeg læser i Anthony Doerrs 'Noget om Grace', der er mindst lige så god som 'Alt det lys vi ikke ser'.

Det er ok at være pensionist :-)

 

4/4-2016:

Efter en uge med blå himmel og sommertemperaturer, der blev afsluttet med en tur ned til Herredura ved Middelhavskysten, måtte vi forlade vores skønne hus samtidig med, at vejret slog om. Vi ankom til Granada i øsende regnvejr, men har alligevel nået at opleve en masse på en enkelt dag.

Det er tankevækkende, at inden den arabiske verden gik bananas skænkede den os så essentielle værdier som vores talsystem, kaffen og Alhambra, og her til aften oplevede vi den helt fantastiske sammensmeltning af arabisk mavedans, spansk guitar og latinsk temperament i form af et forrygende flamencoshow. Wow!

 

6/4-2016:

Så er eventyret slut for denne gang, efter en halv snes fantastiske dage i det sydspanske. Vi nåede lige en halv dag i Malaga, der måske ikke normalt anses for et af Spaniens highlights, men det er faktisk en dejlig by. Her er en stor kirke (som jeg - heller ikke denne gang – nåede at se indefra), et imponerende borgområde (som jeg tidligere har set), en superdejlig havnefront og et centrumsområde med fine gågader og et utal af butikker, barer, restauranter og caféer, der ikke er spoleret af turisme. Stemningen virker stort set autentisk og lokal, og priserne er yderst rimelige.

Vi afsluttede vores ophold med at spise aftensmad på en fin restaurant på taget af et Radisson-hotel (16. etage) med den mest fantastiske udsigt, som vi nød mens solen gik ned.

På flyveturen hjem blev jeg færdig med 'Noget om Grace', som er den bedste bog jeg har læst længe, vel en af de ti bedste bøger jeg nogensinde har læst. Fantastisk afslutning på en fantastisk ferie med min fantastiske kæreste.

 

 
 
Share this