Fueteventura


Per Allan Jensen
Per Allan Jensens billede
 
2016

Denne rejseberetning har ikke været bragt i medlemsbladet: Globen, og artiklen har derfor ikke været redigeret af Globens redaktionsteam.

’Nedenstående er kopieret fra Facebookoptegnelser, der blev lavet undervejs’.

29/11-2016

Min rejse til Fueteventura startede skidt. Jeg sov dårlig natten før afrejse, og busturen fra lufthavnen til mit kommende logi i Corralejo (øens nordligste by) afslørede det kedeligste landskab jeg længe har set. Da jeg kom frem (søndag eftermiddag) var alt lukket, så jeg måtte vente med at leje en cykel til næste dag. Ret hurtigt lykkedes det mig at miste mine solbriller, og kort efter gik mit kamera i udu - for tredje gang de sidste 3-4 måneder. Og aftensmadsbuffeten (som del af min all inclusive aftale) var nok det kedeligste jeg har oplevet, siden jeg - for 10-15 år siden - var på skiferie i Bulgarien. Det meste spiselige var de skivede rå løg (som de ikke havde formået at ødelægge), og vinen var dårligere end min ungdoms hjemmebryg (tre ugers bryg-selv-kit fra Struers Kemiske). Det hele serveret i et stærkt neonbelyst nøgent lokale, hvor man fik det fulde udbytte af englændernes hysterisk skrigende møgunger (en lyd der - i mine ører - er næsten lige så slem som jazz).

Den fine lille terrasse foran min lejlighed

Tirsdag aften reserverede jeg så plads i 'restauranten', i håb om, at det ville være en bedre gastronomisk oplevelse, men ak nej. Maden var den samme, nu var det blot halvmørkt, så jeg ikke kunne læse i min bog, og vinen skulle bestilles glasvis (i standardrestauranten kunne man bare tappe fra nogle haner), en lidt pinlig oplevelse for en gammel alkoholiker.

Herefter kunne det kun blive bedre, og det gjorde det heldigvis også. Resortet er faktisk ret smagfuldt, med huse i nordafrikansk stil og masser af planter og blomster rundt om en stor swimmingpool. Mandag morgen fik jeg lejet en cykel. Jeg havde egentlig forestillet mig en racercykel til de lange landevejsstræk, men lod mig overtale til at tage en mountainbike, og hurra for det, for det er da bare helt perfekt til området med alle dets små bjerge og grusveje, der snor sig ind og ud mellem dem.

Min cykel er perfekt affjedret, med brede dæk og 30 gear, så den tager mig hen lige hvor jeg vil, selv om det er mig en gåde, at man ikke sætter støttefod og bagagebærer på sådan et apparat. Konstant skal jeg irriteres over at have min bagage på ryggen, og hver gang jeg stopper for at tage et foto må jeg enten holde cyklen i den ene hånd eller smide den på jorden.

Surferstrand oppe mod nordvest

Vejret er perfekt til cykling, 20-25 grader, let til frisk vind og mest solskin, så man kan godt knokle 50-100 km på en dag uden at blive helt ødelagt (undtagen i den legemsdel, der er højest når man plukker ærter). Jeg har cyklet ca. 130 km. de første to dage samt besteget et bjerg, og jeg har kun haft et styrt og kun faldet en gang, i begge tilfælde ganske udramatisk.

En stille bugt lidt længere sydpå

Fuerteventura er en tør vulkansk ø, der mest er kendt for tre ting, nemlig geder (der konstant springer rundt på vejene oppe i bjergene), vindsurfing og agaver, der bruges til en omfattende produktion af produkter baseret på aloe vera.

Typisk landskab med agaver og lille bjerg

Efter dagens cykeltetape sidder jeg ude på min lille terrasse og fejrer dagens strabadser - og plejer min alkoholisme - med et par kolde øl, og så er det, at jeg får besøg af min nye ven, en flot sort kat. Jeg er ellers ikke vild med katte, dels har jeg en svag allergi overfor kattehår og dels synes jeg de er nogle lumske kræ, som man ikke kan 'aflæse', men denne tog mig med storm. Gik tre gange rundt om mig, gned sig op af mine ben og kiggede op på mig med et udtryk i retning af 'ok, vil du ha mig eller hvad'. Jeg har åbenbart - averbalt - udtrykt en form for bekræftelse, for lynhurtigt sprang dem op på mit skød, og efter at have roteret et par gange og plantet sine skarpe kløer i mit maveskind faldt den til ro og splattede totalt ud, da jeg begyndt at massere den blidt ned over ryggen. En næsten erotisk oplevelse med en kat, hvem skulle nu have troet det.

Den erotiske kat

3/12-2016

Måtte - helt usædvanligt - vende om fra dagens cykeltur, fordi det begyndte at regne, men i stedet fik jeg så prøvet resortets udmærkede fitnesscenter. Og da jeg forleden fik en times behandling hos deres mindst lige så udmærkede massør, så er det faktisk kun poolen, jeg ikke har udnyttet, hvilket dels skyldes den ulidelige høje musik, de spiller det meste af tiden, og dels, at vandet er ret koldt. Til gengæld fik jeg det skønneste havbad i går, på ugens vejrmæssigt bedste dag. Jeg kom forbi en flot strand, hvor der ikke var et øje, så jeg kom hurtigt i og nød det lækreste krystalklare vand med en temperatur, der i hvert fald var på den rigtige side af de tyve grader.

Dejlig øde strand
Efter dejlig svømmetur ved øde strand

Cyklingen på mountainbiken har været en stor succes. Naturen, der set fra en bus på hovedvejen virker kedelig, har masser af spændende detaljer, når først man kommer ud på de små grusveje og op i bjergene. Og bjergene er jo ikke så høje her, at det er vildt strabadserende, men høje nok til, at man hele tiden får nye og spændende udsigter. En af dagene valgte jeg i mit overmod at følge en vandresti, men det var alligevel mere end jeg og cyklen kunne klare, så jeg måtte bære den det meste af en kilometer hen over store klippeblokke. En anden dag tog jeg færgen over til den lille ubeboede ø Isla de Lobos, med fascinerende natur og fugleliv og en fantastisk udsigt fra toppen af et lille vulkankrater, blot havde der desværre været et regnskyl dagen før, hvilket havde efterladt stierne som et veritabelt mudderbad.

Udsigten til øens nordlige del efter en af de lidt mere strabadserende opstigninger

Mit eventyr med katten blev hektisk men kort. Der gik et par dage, hvor den nærmest ikke veg fra min terrasse og udstødte et kraftigt miav, når jeg kom hjem, men pludselig forsvandt den. Det er det jeg siger, katte er uberegnelige.

Grundet de mange timer på cyklen (og jeg skal jo også passe mine Wordfeud-dueller) har jeg ikke fået læst helt så meget, som jeg ofte gør på soloferier, så de fem medbragte 'gammeldags' bøger var lige tilpas, uden at jeg behøvede at tage hul på reserven i form af lyd- og ebøger. Og så skulle der jo også være tid til at ligge i badekarret med et glas rom og lyden af Leonard Cohens nyeste CD - og fryde mig over, at jeg lige har fået min første folkepensionsudbetaling.

Ugens litterære høst

Og det var så årets sidste ferie (for en sjælden gangs skyld er jeg hjemme til jul), men der er god gang i planlægningen af næste års ferieaktiviteter. Tre rejser er allerede på plads, og de tre næste er langt fremme i processen, så der bliver rigeligt at bruge folkepensionen til.

 
 
 
Share this