Grand Canaria


Per Allan Jensen
Per Allan Jensens billede
 
2016

Denne rejseberetning har ikke været bragt i medlemsbladet: Globen, og artiklen har derfor ikke været redigeret af Globens redaktionsteam.

’Nedenstående er kopieret fra Facebookoptegnelser, der blev lavet undervejs’.

18/4-2016:

Så er der atter nyt fra Jensens Pensionistrejser, der denne gang befinder sig på Gran Canaria, i sandhed en afvekslende ø. Vi bor i Maspalomas, der - sammen med nærliggende Playa del Ingles - huser langt størstedelen af landets mange solhungrende turister. Det er et af de grimmeste boligområder jeg længe har oplevet, men hvad gør det, hvis der er senge og et køkken og man i øvrigt har en bil, for øen har masser af gode veje, så man nemt kan komme rundt til de overvældende flotte naturområder, der kan få enhver vandringsmand til at falde i svime.

De første tre dage har vi vandret i helt forskellige omgivelser. Første dag gik vi gennem højtliggende og duftende fyrreskove, hvor jorden var helt sølvgrå af nedfaldne fyrrenåle og kæmpemæssige grankogler.

På andendagen gik vi i et kystnært område, der var domineret af kaktus i alskens former og farver, op over et 700 meter højt pas med en fantastisk udsigt over det blå hav til Tenerifes imponerende Teide-vulkan, og nede ved kysten var der den skønneste lille strand, hvor vores anstrengelser blev belønnet med et forfriskende dyp i de atlantiske bølger, inden turen atter gik op over det høje pas og tilbage til bilen. Desværre valgte jeg at gå i bar overkrop hele dagen, hvilket umiddelbart var skønt, men det syntes mine skulderblade ikke nogle timer senere.

Og i dag har vi så vandret op gennem en frodig kløft, omgivet af et flor af forårsblomster i alle mulige farver, men i overskyet vejr med lidt støvregn, hvilket vist var meget godt for mine skuldre.

Der ligger en regnvejrsfront lige vest for øen, som forhåbentlig forsvinder i morgen (fronten altså), så vi kan få tre skønne vandredage mere, inden turen går tilbage til DK.

                                        

20/4-2016:

Endnu et par dejlige vandredage her på Gran Canaria, der i sandhed er en ø med wow-effekt. Især naturligvis de dramatiske bjergområder med særdeles afvekslende natur, og sjældent har jeg moret mig med at ræse gennem så mange hårnålesving på en uge, godt Lars ikke har tendens til køresyge.

Og skulle man få bjergkuller, så befinder der sig, mellem de to grimme boligområder på øens sydspids, en enorm strand med store sandklitter, så man nærmest føler sig hensat til Sahara. Så alt i alt må jeg konkludere, at Gran Canaria ikke er noget dårligt sted at tilbringe en uge, mens man venter på, at det danske forår for alvor bryder igennem.

21/4-2016:

Sidste dag på Gran Canaria bragte os op til - og omkring - Roque Nublo, en karakteristisk 65 meter høj klippe nær øens knap 2.000 meter høje center, en fantastisk afslutning på en yderst vellykket vandreuge på Gran Canaria.

Lidt statistik: Vi har vandret ca. 24 timer og kørt ca. 20 timer (900 km, gns. fart 45 km/t) i vores lille - men driftssikre - Renault. Vi har slæbt 35 liter vand hjem fra supermarkedet (jeg tør ikke gisne om, hvor mange liter øl), smurt 2x6 madpakker, spenderet én frokost ude (samt 2x2 kopper kaffe), tilberedt 7 aftensmåltider og tilbragt 0 minutter i/ved den swimmingpool, som vi kan se ned på fra vores altan. Jeg har kun fået læst én bog, hvilket jeg tager som et positivt tegn. Det var 16. gang, jeg var på ferie med Lars, heraf har 2 været med cykler og 12 med vandrestøvler (der ud over gik en rejse til Moskva og St. Petersborg og en anden med tog op gennem Sverige-Norge og med Hurtigruten tilbage).

I morgen går turen tilbage til DK, hvor årets dejligste måned venter. Først om godt halvanden måned forlader jeg atter fædrelandet, idet jeg da tager med Anita til Mauritius, Seychellerne og Reunion - den tid den glæde.

 

 
 
 
Share this