Madrid, verdens bedste by


Ole Pedersens billede
2016 jun

Madrid, verdens bedste by

Tekst & fotos: Ole Pedersen

Madrid er Spaniens hovedstad og landets største by – byen har omkring 3,3 millioner indbyggere

Da jeg i sin tid fortalte venner og familie, at jeg flyttede til Spanien, og at jeg havde besluttet mig for at slå mig ned i Madrid, sagde alle, at hvis jeg i stedet valgte at bo ved kysten, så ville de helt sikkert komme og besøge mig. Jeg fik nu alligevel besøg, og siden har alle som en sagt, at jeg aldrig, aldrig skal flytte væk herfra.

Jeg faldt hurtigt til i byen. Ikke mindst på de mange tapasbarer og restauranter, som der er 18.000 af i Madrid, og som jeg, med stor ihærdighed og flid, forsøgte at få besøgt så mange af som muligt.

Efter et par år opdagede jeg så den tapasbar, der nu er mit stamsted og som faktisk ligger tæt på, hvor jeg bor. Det er en andalusisk tapasbar, El Rincon de Jaen, og den er blevet mit andet hjem. Her er jeg på fornavn med alle tjenerne og endda også Facebookvenner med et par af dem.

Ikke overraskende er jeg næsten dagligt forbi El Rincon del Jaen, der ligger på Calle Doctor Gómez Ulla. Det er klart atmosfæren, der gør det til et dejligt sted, men maden er faktisk også i topklasse, uden dog at være prangende.

Madmæssigt er Madrid en kulinarisk korsvej i 667 meters højde. Byen har restauranter fra hver egn og region af Spanien, ja, faktisk fra hele verden. Selvom byen er beliggende over 250 km fra den nærmeste kyst, er Madrid et af de bedste steder i Spanien at spise frisk fisk.

Det kan måske lyde mærkeligt, men forklaringen er, at næsten alle fisk, der bliver fanget kommer en tur forbi Madrid, hvorfra de sælges videre til markeder i andre dele af Spanien. Der ankommer derfor friske fangster hver eneste morgen, og udvalget er så enormt, at Madrids fiskemarked er det tredjestørste i verden – kun overgået af Tokyos Tsukijimarked og Mexico Bys La Nueva Vigamarked.

Mit stamsted er meget populært. El Rincon Del Jaen ligger i gaden Calle Dr. Gomez Ulla

 

Forelsket i det spanske sprog

Oftest er det en forelskelse, der gør, at man rykker fra Danmark og slår sig ned i et andet land. Det var det også for mig, men i mit tilfælde var det dog ikke en pige, jeg var forelsket i men det spanske sprog. Efter en rejse i 1997 til Cuba, fandt jeg ud af, at jeg var nødt til at lære spansk, hvis jeg ville rejse i flere spansktalende lande. Så jeg begyndte at tage spanskkurser på mine efterfølgende rejser, men blev aldrig flydende i det spanske sprog.

På et tidspunkt spurgte TV3 Sport, som jeg arbejdede for, om jeg ville flytte til Spanien og være fast kameramand for deres journalist Luna Christofi, som allerede boede i Cadiz på dette tidspunkt. Planen var, at det kun skulle have været et par måneder, men efter det første halve år blev vi enige om, at vi tog et halvt år mere.

Sådan blev det ved i seks år, og hvert halve år overvejede jeg, om jeg nu skulle afslutte eventyret og flytte tilbage til Danmark. Hver gang endte det med, at jeg alligevel forsatte med at arbejde sammen med Luna og ud fra min base i Madrid.

Madrillerne er gennemsyret af gæstfrihed og på trods af deres begrænsede engelskkundskaber, så vil buschaufføren alligevel gerne hilse på dig, når du stiger ind i bussen, ligesom grønthandlerne ofte lægger et par ekstra tomater og kartofler i posen som en slags tak for handlen.

I morgentimerne, hvor alle barer og cafeterier er propfyldte, så er der også altid nogen, der lige træder et skridt til siden, så du kan få en lille plads ved bardisken. 

Er man til skaldyr, så prøv en autentisk galicisk fiskerestaurant

 

Lavapiés, en by i byen

Selvom Madrid er en by, der lever og ånder med sine daglige prøvelser og et væld af sociale problemer og mennesker i vanskeligheder, så er Madrid blevet meget mere tilgængelig, mindre snavset, mere globaliseret og mere ordentlig end tidligere.  Den har heldigvis ikke mistet vitaliteten og det dejligt skøre, som altid har præget den. Madrid er stadig det uventedes holdeplads på godt og ondt.

Lavapiés er untrendy og stemningen er lidt landsbyagtigt, selvom kvarteret ligger midt i storbyen. Senegalesiske congaoptog og indisk mad er hverdagskost i Lavapiés – en fredelig og global landsby hvor man også fejrer ramadanen og det kinesiske nytår. 

Også romantikken dyrkes i Lavapiés både på de store promenadestrøg og i de små gader. Traditionen vil, at Lavapiés var byens alfama eller judería (jødiske kvarter) og forskellige ting, synes at pege i den retning.

Navnet Lavapiés (som betyder at ”vaske fødder”) skulle således hentyde til et springvand eller en kilde, der menes, at have eksisteret på det sted, hvor der i dag er en plads med det samme navn. Her tvættede jøderne deres fødder inden besøget i synagogen, der dengang lå for enden af Calle de la Fe (”Troens gade”), hvor San Lorenzo-kirken nu ligger.

Lavapiés, som betyder “at vaske fødder”, er et tidligere jødisk kvarter, der nu er en super multietnisk bydel midt i Madrid.

En anden berømt kirke i Lavapiés er Pias de San Fernando-kirken på Plaza Agustín Lara – eller rettere resterne af den. I 1729 begyndte præsten Tomás Plana de San José at undervise fattige og gadebørn i skrivning og regning. Han oprettede en skole i kirken, der blev kendt over hele Europa. Den havde plads til over 2.000 elever, men under Den Spanske Borgerkrig (1936-39) blev kirken næsten totalt ødelagt.

I dag er de gamle ruiner restaureret, og her finder man for øvrigt også, på universitetsbygningens tagterrasse, en vældig god og populær restaurant kaldet Gau & Café, der har en fin udsigt over kvarteret. 

Lavapiés er politisk set måske også den mest levende bydel i Madrid, men det er naturligvis det farverige og spraglede miks af etnicitet og kulturer med deres mange stærke sanseindtryk og ikke mindst duften af eksotisk home cooking, som besøgende lægger mærke til ved Lavapiés.

Madrid har en tiltrækning, som er svær at forklare. Uden at have de helt store turistattraktioner, som et Eiffeltårn, Colosseum eller Akropolis, så har byen et liv (ikke mindst natteliv) og en stemning, som ganske få byer i den størrelse har.

Madrid er en by, man selv skal opleve og nyde, før man rigtigt kan forstå, hvor fantastisk et sted, det er. Jeg vil uden tøven, kalde den verdens bedste by. 

 

Tips til gode spisesteder

Restaurant Puerta 57 og Café Bernabeu ligger inde på Santiago Bernabeu Stadium, Calle Padre Damian. Det er henholdsvis en herrerestaurant og en cafe med udsigt til græstæppet, hvor verdens bedste fodboldhold spiller. Se www.realmadrid.com/estadio-santiago-bernabeu/restaurantes/puerta-57.

Hvis det skal være lidt finere og en kæmpe madoplevelse, kan jeg anbefale en to-stjernet Michelinrestaurant til overkommelige penge. Den store menu fås for under 1.000 kr., og den mindste til knap 700 kr. El Club Allard ligger på Calle Ferraz 2. Se også www.elcluballard.com.

Ellers gør, som man gør i Madrid – Tapeo, som det hedder. Ind på flere forskellige tapasbarer. Bestil et glas vin og få en tapas hvert sted. Især omkring Plaza Santa Ana er det meget populært, men også ved Plaza Mayor og El Marcado San Miguel. Gaden Calle Cava Baja kan bestemt anbefales, der er gode tapasbarer, men også restauranter.

 

Ole Pedersen har medlemsnr. 326 og arbejder som tv-fotograf.

 

BOKS: Madrid i Spanien

Ud & hjem igen: Fly København-Madrid fås fra ca. 150 kr. t/r.

Læs mere: om Spanien på www.deberejstesklub.dk/land/europa/spanien.

 
 
Share this