Sprogmøde og zoologiske haver i Tyskland 2016


Niels J L Iversen
Niels J L Iversens billede
 
2016

Denne rejseberetning har ikke været bragt i medlemsbladet: Globen, og artiklen har derfor ikke været redigeret af Globens redaktionsteam.

Sprogmøde og zoologiske haver i Tyskland 2016

Tekst og fotos: Niels JL Iversen

Girgentana-geder, Stralsund Zoo

Anledningen til denne rejse var naturligvis den årlige polyglot gathering (som i øvrigt i 2017 flytter til Bratislava) - men da jeg også har været til de foregående samlinger, havde jeg mere lyst til at se nogle andre steder, og derfor tog jeg til Berlin via Østersøkysten og fortsatte efter arrangementet til Köln og Ruhrområdet. Jeg fandt nogle rimelige togbilletter på DB's hjemmesider og bestilte i øvrigt overnatninger via Booking.com - også generelt til fornuftige priser. Der viste sig dog et enkelt problem med togbilletter til Stralsund, idet der var et godt tilbud til Rostock, men ikke noget billigt tilbud videre - og da havde jeg allerede reserveret et værelse i Stralsund. Enden blev at jeg måtte afbestille dette og så tog jeg to nætter i Rostock. Hotellet i Rostock hed i øvrigt Stadtperle og var forsåvidt ganske godt - men blandt skrivelserne på værelset så jeg rent tilfældigt, at der ville blive opkrævet en dummebøde, hvis man var én person i et dobbeltværelse og rodede sengetøjet på begge senge. Det har jeg dog ikke set andre steder!
 

Den første fulde dag tilbragte jeg i Stralsund, og jeg kom dertil på en billet til fuld pris fra en billetautomat. Et af hovedmålene her var aflæggeren af byens akvarium, men jeg besøgte først den zoologiske have, der kan karakteriseres som lille og hyggelig - og beliggende i en fjern udkant af byen, så jeg anskaffede et dagskort til den offentlige transport. Bykernen er imidlertid så kompakt at det ikke var nødvendigt at køre i bus her - selv ikke med en noget anstrengt vejrtrækning og et kølig-klamt vejrlig. Den omtalte aflægger af akvariet hedder Ozeaneum og ligger nede ved havnen, og det kan

Netto i Lehrter Straße, Berlin - fem minutter fra A&O

beskrives som et pompøst system med tre store kegler, hvori der er akvarier og naturhistoriske samlinger. Den gamle afdeling, benævnt Meeresmuseum, ligger inde i bymidten, of jeg egentlig regnet med at den var blevet lukket - men hurra hurra, den er der endnu. Næsten lige ved siden af fandt jeg et bymuseum, og der var faktisk endnu flere museer i centrum, men som nævnt var min vejrtrækning ikke på toppen, så jeg trissede blot tilbage til banegården og kørte tilbage til Rostock, hvor jeg tilbragte den følgende dag.Da der indgik et genbesøg i Zoo i mine planer kunne det også her betale sig at købe dagskort til byens offentlige transport. Det var i øvrigt ikke særligt dyrt, og afstandene var generelt lidt større (og antallet af pæne gader noget mindre), så her brugte jeg det mere. Udover zoo besøgte jeg det Kulturhistoriske museum for anden gang - første gang var i 1991.
 

Og så gik turen til Berlin, hvor jeg under selve Gatheringen stort set kun besøgte A&O Hostel (hvor det foregik), Hauptbahnhof og Netto. Jeg holdt denne gang kun ét enkelt foredrag (om forbedringer til Google Translate), og det skete i den mindste sal. Jeg havde imidlertid bestilt én ekstra nat på A&O, og dermed havde jeg 1½ dag til rådighed i regionen. Den første hele dag startede jeg med at køre til Greifswalde - hvilket var billigt, fordi byen hører ind under Berlins trafikzonesystem (Tageskarte til godt 11€). Jeg kunne imidlertid ikke se bussen til zoo, så jeg valgte at spendere 10€ på en taxa dertil - og så gik jeg tilbage (pusteværket virkede bedre nu). Zoo må karakteriseres som moderat mellemstor, men hyggelig, og den havde tropehus etc. Der er faktisk også en bykerne, men den eneste seværdighed her lader til at være et mindre museum i et gammelt apotek - så den sprang jeg over og gik direkte til banegården (med indkøb i en Lidl lige ved siden af). I Berlin kunne jeg på samme billet køre ud til Friederichsfelde for at gense Tierpark - det gjorde jeg ganske vist også året før, men der druknede besøget i styrtregn. Denne gang holdt vejret. Dagen efter genbesøgte jeg Zoo plus Akvarium (i den gamle

Sclater's maki, Köln zoo

vestzone). Sidst var de to institutioner så lidt på talefod at man end ikke kunne købe en combibillet - det var dog muligt nu. Berlin Zoo praler vist stadig med at være verdens artsrigeste, men antallet daler nicht desto weniger - og det eneste der redder den er at andre haver også skærer antallet af arter ned. Derefter nåede jeg at genbesøge Sealife-akvariet og besøge DDR-museet nede ved Spree for første gang - Museumsinsel må vente til Pergamonmuseet igen åbner i hele sit gamle omfang. Jeg trillede lidt rundt med sporvogn på mit Tageskarte, og 174.0 afgik ICE-toget så til Köln, hvor jeg tog metroen til Heumark og hotel Malzmühle. Warum Malzmühle? Vel, fordi det er indrettet i et gammelt bryggeri - og der er stadig en beværtning i stueetagen tilknyttet, men ølstanken nåede heldigvis ikke op til mit værelse.

Aftensmad i Köln - og ja, byen er smækfyldt med excellente spisesteder, men når man nu har mere lyst til en spand yoghurt med kakaomælk til?

 

I Köln startede jeg med at tage U.bahn til Zoo med tilhørende akvarium, og efter besøget her besøgte jeg også for første gang den botaniske have Flora lige bagved. Men så løb jeg ind i et problem, idet ingen af de to billetautomater på U-banestationen virkede. Jeg begyndte så at gå ind mod centrum og endte med at gå hele vejen. Her besøgte jeg Römisch-Germanisches Nationalmuseeum lige ved banegården, men dagen var ikke helt gået endnu, og så fandt jeg på at tage toget ned til Königswinter, der har et Sealife-akvarium. Og selv om det ikke var blandt de største af slagsen, var det et fint sted - jeg fik pensionistrabat og en længere sludder med vagthavende om de andre akvarier i kæden. På tilbagevejen til banegården nåede jeg lige akkurat at besøge egnsmuseet Siebengebirgemuseum og at spise en pizza. Og derefter var mit første besøg i Köln siden 1998 så slut, og turen gik videre til Ruhrområdet.
 

Ruhrområdet - nok ikke det folk mest tænker på som turistmagnet i Tyskland, men der er faktisk meget at se, og afstandene er korte fordi byerne ligger så tæt. Da min lillesøster engang kørte rundt i Tyskland som en del af sin uddannelse, nåede hun til Dortmund og så den gulbrune smog der hang over byen - og så annullerede sporenstregs hun alle besøg i hele området. Jeg har været der på togture og har endda engang holdt vinterferie der (til stor moro for mine kolleger på arbejdet), og min vurdering er at der ikke er noget at pibe over efter at kul- og jernværkerne er blevet lukket. Jeg havde denne gang taget to overnatninger i Duisburg og to i Dortmund - de to byer ligger i hver sin ende af området. På turen til Duisburg lagde jeg imidlertid vejen omkring et par byerne længere vestpå. Først til Mönchen-Gladbach, hvor jeg hjemme havde fundet ud af at den stedlige (meget lille) zoo ligger i en fjern sydlig bydel ved navn Hodenkirchen, der igen ligger i udkanten af en forstad ved navn Rheydt. Jeg tog turen derned med bybus, og det varede næsten en time, men der er faktisk en banegård i Rheydt - det er den slags man først opdager når man er på stedet. Jeg tror i øvrigt nok at byen er mest kendt for sit fodboldhold, men fodbold rager mig en papand. Turen gik videre til Krefeld, hvor jeg besøgte den zoologiske have og et butikscenter ved banegården, og sluttelig til Duisburg, hvor jeg naturligvis nåede at se den zoologiske have inden lukketid. Den er bl.a. kendt for sit fossa-opdræt (rovdyr fra Madagascar), men også for sine floddelfiner (toninoer) fra Orinoco. De var lige ankommet dertil da jeg første gang besøgte byen i 1976, og da jeg besøgte stedet igen i 2000, var de to oprindelige delfiner der stadig. De er imidlertiden døde, men det er heldigvis lykkedes at skaffe nye - nu mangler der bare at de yngler.

Los i Duisburg zoo

Mit hotel I Duisburg hed Mercure og lå ved banegårdspladsen, men med indgang enten gennem et butikscenter eller fra bagsiden af blokken - ikke særligt heldigt for et firstjernet hotel (og måske grunden til at jeg fik mine to nætter til en fornuftig pris). Jeg besøgte denne gang for første gang også resterne af bymidten nede ved Ruhrs udmunding i Rhinen, men den bar præg af at Duisburg nærmest blev jævnet med jorden under anden verdenskrig. Dagen efter besøgte jeg den nærliggende by Oberhausen, og her gik det nemt nok at finde Sealife-akvariet (der indgår i et nybygget område med vandløb og spisesteder galore), men så ville jeg også se den lille zoologiske have, kaldet Tiergehege, der skulle ligge i Kaisergarten. OK, det gjorde den også, men jeg glemte at gå til højre et sted og havnede en kilometer for langt ude ad Duisburger Allée, før jeg med assistance af en lokal Oberhauserin fik fuundet stedet. Det viste sig at være en lille, men gratis zoo, overvejende med husdyr. Var det besværet værd? Ja, sørme da - små zooer skal også besøges. Og bagefter var der endda tid til at køre via Duisburg til Rheinhausen, som modsat Oberhausen ligger udenfor VRR-takstområdet (faktisk på banelinjen til Xanten). Her skulle der ligge en Terrazoo, og det gjorde der faktisk også - det viste sig at være et Terrarium, stiftet af en nu afdød ildsjæl.
 

Sneugle i Mönchen-Gladbach Tierpark

Turen gik videre mod Dortmund (på en VRR dagsbillet), men via Recklingshausen og Gelsenkirchen. I Recklingshausen kørte jeg (på samme VRR-billet) til den ganske lille og gratis zoo, der imidlertid ligger i den sydlige ende af en stor park - og den bus jeg tog med satte mig naturligvis af i den anden ende. Fin spadseretur, men tidsrøvende. Derefter til Gelsenkirchen, hvis zoo jeg besøgte dengang den hed Ruhrzoo. Men den trængte til at blive frisket op, og så lukkede man hele anlægget og nyindrettede det hele, og nu hedder den Zoom. Der er tre 'verdensdele': Asien (1,3 km stier), Alaska (1,3 km) og Afrika (1,8 km). Prisen er naturligvis også steget, men det kan ikke undre. Der kunne dog godt have været lidt flere dyr i de fine anlæg. Da jeg kom tilbage til Gelsenkirchen HBf efter besøget, var toget til Dortmund lige gået. Jeg fandt i stedet på at køre til Düsseldorf og herfra med et enkelt stop at nå frem til Wuppertal, hvor jeg igen besøgte den excellente zoologiske have - der imidlertid er anstrengende, fordi store dele af anlægget ligger op af en skråning. Og så begyndte det i øvrigt at regne. Jeg havde heldigvis min paraply med, men alligevel... På vej til Dortmund, hvor jeg skulle overnatte på hotel Novum, skiftede jeg tog i Hagen, hvor jeg var heldig at finde en Aldi i en baggård lige ved banegården - så fik jeg lige klaret indkøbene.

Dagen efter besøgte jeg naturligvis allerførst den zoologiske have i Rombergparken. Vejret var lidt skummelt, men pånær et par byger ikke katastrofalt, og det er da en fin zoo de har der i Dortmund - med speciale i Sydamerika. Men problemet var nu at der ikke rigtigt var andre dyrehaver eller zooer med nem adgang via offentlig transport i området, så det endte med at jeg gik på museumstur - og det vil først og fremmest sige et besøg i det store og velforsynede Museum für Kulturgeschichte. Jeg var også inde i museet for moderne kunst i U-huset (således kaldt pga en dims ovenpå taget) - men mage til bras skal man da lede længe efter. Folk der kan lide det der blev vist på dette museum må enten være svagtseende, have en ualmindeligt dårlig smag eller selv have fingrene nede i klejnekassen. Fodboldmuseet overfor banegården undlod jeg naturligvis at besøge, og derfor nåede jeg faktisk et besøg i den lille zoologiske have i Bochum - mest seværdig pga samlingerne af fiskefossiler i dets tropehus.

Akvarium med dykker og to tilskuere i Hagenbeck Tropenaquarium, Hamburg

g så var der kun én mellemstation mere tilbage: Hamburg, hvor jeg havde taget en nat på Intercity hotel skråt overfor HBF. Her besøgte jeg endnu en gang Hagenbeck og med det tilhørende tropehus. Denne gang bestod nyheden i Hagenbeck i et stort Eismeerhaus, og det var da virkelig imponerende - men hver gang jeg ser sådan et anlæg, tænker jeg på hvad der måtte vige pladsen for det nye pragtbyggeri - og hvormeget det mon kostede. Og antallet af dyrearter falder jo også her - hvilket får snakken om zooer som Noahs ark no. 2,3... til at klinge lidt hult. Om eftermiddagen besøgte jeg (igen) Museum für Kunst und Gewerbe, der ligger så rart praktisk lige ved siden af HBF, men efter min overnatning fik jeg så endelig en ny zoo på listen. På hotellet havde jeg bemærket en brochure fra Wildpark Schwarze Berge, der ligger syd for Elben og derfor nok bliver overset af turisterne. Jeg vidste at den fandtes, men regnede med at transporten dertil ville være et problem. Brochuren indeholdt imidlertid busnumre fra Harburg station, og så gik det nemt at finde det, og det viste sig at være en seværdig, helt klassisk zoo, men som ventet kun med få gæster udover mig - hvorimod det næsten ikke havde været til at sparke sig frem i Hagenbeck dagen før. Som en bonus lå der et frilandsmuseum blot en kilometer derfra (Kiekeberg Freilichtmuseum), og det var fornøjeligt at der ét sted var en indspillet test på plattysk og ellers et antal tosprogede skilte rundt omkring i bygningerne.

Og så kørte jeg i øvrigt bare hjem med toget - på endnu en billigbillet fra DB's hjemmeside.

 

 
Share this