Orkney: De pantsatte øer nord for Skotland


Jacob V. la Cours billede
2016 jun

Orkney: De pantsatte øer nord for Skotland

Tekst & fotos: Jacob V. la Cour

 

I vikingetiden hørte Orkneyøerne under Norge, men en fattig, dansk konge var skyld i, at de nu tilhører Skotland. Og de små, forblæste øer er spækket med historie og overraskelser. På den lille ø Lamb Holm findes fx et italiensk kapel i renæssancestil bygget af krigsfanger.

Da jeg var barn, kendte jeg Orkney fra vejrmeldingen på Kalundborgs mellem- og langbølgesender, hvor man tit hørte om stormvejr ved Orkney- og Shetlandsøerne. Senere hørte jeg om flådebasen Scapa Flow, der var briternes største under begge verdenskrige. Og i august 2013 satte jeg selv foden på Orkneyøerne.

I forbindelse med en ferie i Skotland med min far tog jeg på en endagstur fra John O’Groats på ”fastlandets” nordøstligste punkt (som jo egentlig er en enorm ø på 209.331 km2 ved navn Storbritannien). Færgen mellem ”fastlandet” og South Ronaldsay går kl. 9 om morgenen og tager kun 40 minutter. Strædet, man sejler over, har noget af det kraftigste tidevand i Europa, og selvom man er til havs, kan man se tydelige strømhvirvler, når tidevandet er på vej ind eller ud.

Orkney er en øgruppe på 70 øer, hvoraf 20 er beboet. De har i alt 29.000 indbyggere. Øernes to byer ligger begge på hovedøen Mainland: Kirkwall med ca. 7.000 indbyggere og færgebyen Stromness med ca. 2.000 indbyggere. Vores lille færge ankom dog til landsbyen St. Margaret’s Hope. Herfra blev vi kørt i bus rundt til øernes overraskende mange seværdigheder.

 Færgen mellem John O'Groats og St. Margaret's Hope tager kun 40 minutter

Skibsvrag i Scapa Flow

Det første, man passerer, er Scapa Flow. Der er egentlig ikke så meget at se på overfladen – det er bare en stor bugt mellem øerne. Er man her i længere tid, kan man dykke til nogle af de mange skibsvrag fra de to verdenskrige.

Men selv på overfladen kan man se rester fra krigen. Da briterne valgte bugten mellem øerne som flådebase, blokerede de passager mellem de omkringliggende småøer ved at sænke gamle fragtskibe dér, og nogen af disse stikker stadig over vandet.

Den stærke strøm rykkede dog på skibene, og i oktober 1939 lykkedes det en tysk ubåd at slippe igennem og sænke slagskibet Royal Oak. Derfor blev 550 italienske krigsfanger i 1942 sat til at bygge dæmninger mellem øerne. Disse fanger har efterladt sig et rørende minde. De fik lov til at udsmykke en barak som et italiensk kapel, og med simple redskaber har de bygget en lille juvel af et kapel i renæssancestil.

The Standing Stones of Stenness, der blev rejst omkring 2.000 år f.v.t., menes at have været et astronomisk observatorium

Historiske Kirkwall

Hovedstaden Kirkwall er en mellemstor fiskerby, men også hér støder man på historie. Byen har en imponerende stor kirke, St. Magnus Cathedral. Navnet leder naturligt tankerne mod Norge, og kirken er da også opført, mens øerne var en del af Norge. Orkney kom under kontrol af norske vikinger omkring år 875 og var en del af Norge i over 500 år. Kirken blev påbegyndt i 1137 og blev ud- og ombygget i over 300 år, hvilket tydeligt ses på bygningen. Et fantastisk stykke historie. Ud over kirken rummer byen også ruinerne af det gamle bispepalads, og en rigtig hyggelig gågade med gode shoppingmuligheder.

Orkney har faktisk ikke kun hørt under Norge, men også under Danmark. I 1397 blev Norge en del af Kalmarunionen, og sammen med Norge kom Orkney under dansk styre. I 1468, da Christian I’s datter Margrete skulle giftes med den skotske kong James III, manglede Christian I penge, og han pantsatte derfor Orkney- og Shetlandsøerne som en del af medgiften.

Pantet blev af senere konger forsøgt indløst, men eftersom dette blev afvist af de skotske monarker, og pantet derfor aldrig blev indløst, har øerne siden tilhørt Skotland. Beboerne på Orkney føler dog stadig meget nære bånd til Norge, og da de i 2007 skulle vælge deres eget flag, faldt valget på det norske blot med gule striber i stedet for de hvide.

Stenalderbyen Skara Brae, der står på Unescos liste over verdens kulturarv, er intet mindre end imponerende.

Levn fra stenalderen

Der er som nævnt overraskende meget at se på disse små vindblæste øer, og det mest imponerende er faktisk også det ældste. Under en storm i 1850 afslørede kraftig sandfygning en fantastisk velbevaret stenalderboplads ved Bay of Skaill på vestkysten af hovedøen Mainland. Bopladsen er senere blevet døbt Skara Brae og er dateret til omkring år 3.000 f.v.t. 

I Danmark skal vi være heldige, hvis vi finder rester fra vikingetiden, men her på Orkney kan man gå rundt i stuen hos en stenalderfamilie og se deres ildsted, seng og sågar en reol. Det er lige før, at man skal helt til Ægypten for at finde noget så gammelt, der er så velbevaret.

Lysestager lavet af gamle konservesdåser og en døbefont lavet af
et udstødningsrør, dækket af cement, er noget af det fantasifulde interiør skabt af de italienske krigsfanger

Ikke langt fra Skara Brae findes andre efterladenskaber fra samme periode. De fleste kender Stonehenge i England, men knap så mange kender nok Ring of Brodgar her på Orkneyøerne. Det er en stencirkel af gigantiske sten, der er næsten lige så imponerende som Stonehenge, selvom der ikke er nogen overliggere på stenene. Stencirklen bestod oprindeligt af 60 sten i en cirkel med 104 meter i diameter og menes at være bygget mellem 2.500 og 2.000 f.v.t. Ikke langt derfra står flere kæmpesten, The Standing Stones of Stenness, der ligesom stencirklerne menes at være et astronomisk observatorium eller en kalender.

Efter en oplevelsesrig dag gik vi kl. 19 om bord på færgen tilbage til ”fastlandet”. Der er flere hoteller på Orkney, både i Kirkwall, Stromness og enkelte af de mindre byer, hvis man har lyst til at blive lidt længere.

 

Jacob V. la Cour besøgte Orkneyøerne i 2013. Han har medlemsnr. 474 og har nok et lidt utraditionelt rejsemønster i forhold til de fleste i DBK. Jacob har nemlig aldrig boet på vandrehjem, aldrig kørt med lokale rutebiler fra A til B og aldrig været på rygsækrejse. Mange af de steder, han har besøgt, har også kun været i få dage. Han foretrækker at bo på et godt hotel, har ofte en lokal guide, og det meste af hans rejse er planlagt hjemmefra. Dermed får man en mere effektiv udnyttelse af de få rejsedage, man som almindelig lønmodtager har hvert år.

 

St. Magnus Cathedral tog 300 år at bygge, og man kan tydeligt se de forskellige byggestile på kirken.

Faktaboks: ORKNEYØERNE I SKOTLAND

Lokal transport: En endagsudflugt til Orkney fra John O’Groats koster 62 GBP – uden frokost. Hvis man vil blive længere på øerne, kan man tage færgen fra havnebyen Scrabster på fastlandet til Stromnes. Turen tager ca. 100 minutter og koster ca. 20 GBP per person og omkring 55 GBP for en bil. Man kan også flyve fra Aberdeen eller Edinburgh til Kirkwall. Det tager ca. time, og flybillet fås fra omkring 1.550 kr. t/r.

Ud & hjem igen: Fly København-Edinburgh fås fra ca. 300 kr. t/r, og fly København-Aberdeen fås fra ca. 1.450 kr. t/r.

Læs mere: om Skotland på www.deberejstesklub.dk/territorie/skotland-br.

 
 
Share this