Sydsverige, en ny spændende oplevelse


Louise Frevert
Louise  Freverts billede
 
2017

Denne rejseberetning har ikke været bragt i medlemsbladet: Globen, og artiklen har derfor ikke været redigeret af Globens redaktionsteam.

Postkort fra 8 dage i Hammenhøg, Østerlehn, Sveriges spisekammer.
Da min veninde spurgte om jeg ville passe deres hus med 9 katte, 8 høns og en hane, sagde jeg ja, uden helt at tænke mig om. Da jeg ankom var det koldt, vådt og blæsende. Ingen læ, kun marker og en strid vind. Jeg kunne forestille mig 8 dage der, ville blive uendelige. Nå, man er vel globetrotter, så jeg tænkte at der måtte være et eller andet spændende og det viste sig at det var der også. I påsken havde der været det som svenskerne kalder " kunstrunden" hvor ca. 150 kunstnere udstiller og de kommer fra hele sydsverige. Vi har intet tilsvarende i Danmark. Det er meget alsidigt lige fra smedekunst, fotografier, smykker, malerier, keramik, billedtæpper, ja, der er ikke den genre der ikke er repræsenteret. Jeg var så heldig at næsten alle stederne havde åbent også i weekenden efter påske, så det var bare med at gå i gang. To hele dage gik med at gå og køre fra sted til sted og så nåede jeg kun 22 steder. Jeg tog de småbyer der lå tættest på. Det var helt fantastisk og meget professionelt. Jeg så en lade fuld af smedekunst, fotografier, framragende maleriudstillinger, fuglehuse, tekstiler, en sanseoplevelse og meget anbefalelsesværdig, hvis man ikke kender det. Jeg kunne godt have kørt rundt en dag mere, men det hele lukkede ned.
En dag måtte bruges i det legendariske og luksuriøse Ystad saltsjøbad. Det burde alle unde sig selv. En spa oplevelse uden sidestykke. Sauna, dampbad, opvarmet svømmebassin og jakuzi. Og så blev der afsluttet med en rejemad, der var indkluderet i prisen.
Op igennem 60' og 70' rene var Tage Danielson og Hasse Alfredson et meget kendt filmpar der opbyggede en filmindustri, ja en filmby, i Tommalilla km 30 fra Ystad. I dag er der etableret et meget lille, men utroligt indholdsfyldt museum. Moderne og interaktivt. Det kan undre en hvordan der er blevet plads til alle de ting, rekvisitter etc. Det er et besøg værd.
Og hvem havde troet at jeg skulle finde det svenske svar på Stonehenge. Det ligger ca. 20 km fra Ystad mod syd. Ales stenar. Det er en 67 meter lang bådformet miniature kalender. Det er 19 bredt og har 59 stenstøtter stillet op ved siden af hinanden. Man kunne regne sommer og vinterjævndøgn ud, samt andet. Det er ca 1500 år gammelt, men nogle af stenstøtterne er mere end 3000 år gamle. Helt vildt. Det ligger så smukt midt i det svenske landskab med udsigt til havet. Efter den forpustende opstigning, går det rask ned til vandet, hvor der ligger alle mulige vidunderlige fiskerestauranter side om side, med nyrøgede fisk.
Ja og så er der selvfølgelig også et landbrugsmuseum i Hammenhøg og du kan få indblik i det hårde liv i landbruget igennem de sidste 300 år.
Og jeg som troede der var kedeligt? Mine damer og herrer, det er en tur værd og så er det faktisk kun 11/2 times kørsel fra København, men det virker som om det er en anden verden, det er det selvfølgelig også, men at det er så fremmedartet og kulturen er så forskellig, er utrolig. Og det er jo bare lige på den anden side af vandet!!!!!

Sendt fra min iPad

 
 
Share this