Sydafrikas herligheder


2001 jun

Sydafrikas herligheder

af Jette  Torp

 

Birthe og jeg ankom godt trætte til Cape Town efter 18 timers flyrejse. Vi indlogerede os på et hyggeligt hostel med masser af piercede backpackere og var så heldige at dele værelse med 3 smukke, unge mænd!!!

Byen ligger meget smukt med Taffelbjerget til den ene side og det brusende Atlanterhav til den anden. Cape of Good Hope - sydligste punkt i Afrika (kun næsten, red.) - hvor Det Indiske Ocean og Atlanterhavet mødes, var en stor oplevelse. Efter en hel dag på mountainbike og trekking i området, var vi helt smadrede. Næste dag sejlede vi til Robben Island, hvor Nelson Mandela sad fængslet i 18 år. Vores guide havde siddet i 20 år - stærk oplevelse!!

Jeg har aldrig set så mange hjemløse nogen steder i verden. Det er ok at gå rundt om dagen, men vi skal A B S O L U T være hjemme kl. 20.00, hvor det bliver mørkt - også ude i de små byer, som vi bor i, på vores 1.800 km tur med Baz Bus langs kysten nordpå til Durban.

Naturen er fantastisk storslået, vejret pragtfuldt og befolkningen er utroligt hjælpsom og meget venlige. I Mossel Bay er det et must at spise muslinger. Vi havde forvildet os ind på en lækker restaurant med udsigt over havet, hvor vi nød den dejligste muslingeret med lokal en skøn lokal vin til. Tjeneren skævede noget til min røde næse, da vi efter at have konstateret, at der kun var 20 min. til, at det blev mørkt, og kastede den sidste halve flaske vin i halsen på 2 min. Næsens farve skyldtes dog solen!!! Samtidig skaller jeg i hovedbunden, har røde insektbid over det meste af kroppen og vabler af trekkingstøvlerne og backpackersandalerne, så særlig tjekket er jeg ikke.

 Vi er rejst igennem Transkei, xhasaernes land, hvor der er mange våben i omløb, og hvor der kun bor sorte. Vi var vist ikke helt klar over, hvor vi havnede, men efter 3 timers kørsel ud mod havet med en indfødt i en gammel truck ad hullede veje fyldt med køer og får var vi bare lykkelige for at se 5 hvide personer, som drev et forfærdeligt, uhumsk hostel. Allerede næste dag ved daggry var vi parate til at komme tilbage til mere civiliserede forhold, vi skulle bare væk!!!!!!

Efter at have boet i dejlige omgivelser i små landsbyer og på en lodge langt fra alfarvej, var det lidt af et kulturchok at komme til Durban med 3.2 mio. indbyggere, langt de fleste sorte. Her er et mylder og en larm alle steder. Vi bor nu på et dejligt hostel i en gammel villa med en smuk have og pool. Vi blev modtaget med sjusser og popcorn, gratis kaffe og te, og for 10 kr. vaskede og tørrede personalet vores tøj - og så betaler vi 115 kr. for et dobbeltværelse - fantastisk. Vi er nu ved at forberede vores tur ind i KwaZuluNatal provinsen, hvor vi gerne vil bo nogle dage hos Zulu stammen for at få lidt fornemmelse af det virkelige Afrika.

Tiden flyver af sted, og der er så meget at opleve i dette fantastisk, spændende land, som er 28 gange større end DK. Vi har endnu kun varet ½ dag på stranden, men vi skal nok nå det!!! Det er ved at blive mørkt, og jeg har 20 min. gang hjem, så jeg må styrte af sted nu. Lidt svært med Internetadgang her i S.A., men jeg forsøger at skrive en gang mere (og det følger lige her - red.).

Heroppe i troperne har temperaturen i dag sneget sig op på 42 grader, og det er altså hedt skulle jeg hilse at sige. Svært at sove uden a/c og fan. Durban var en kedelig storby med 3,2 mio. indbyggere. Heraf er langt de fleste sorte og af disse bor 400.000 i townships. Der bor også 1 mio. indere. Mange husmure er beskyttet med elgitter eller pigtråd. De vidtstrakte strande er beskyttet med hajnet.

Efter Durban var det herligt at komme ud i naturen til Siwasamakosikazi! Det var virkelig interessant at besøge zuluerne og se, hvordan de lever i pagt med naturen. Vi måtte alliere os med en tolk, da de kun taler zulu. Der tales 11 forskellige sprog i S.A. Det er foruden engelsk, zulu, xhosa, nord og sydsotho, tswana, ndebele, swasi, tsonga, venda og afrikaans. Zuluhøvdingen var noget af en steg, og jeg var ikke langt fra at blive hans kone nr. 7. Men selvom jeg er sikker på, at Olivia og Frederikke ville synes, det kunne vare lidt spændende med en zuluhøvdingeindemormor, besluttede jeg mig alligevel for at rejse videre. I Mtubatuba var jeg hos en heksedoktor for en øjenbakterieinfektion og har nu en meget fin klap for øjet. Birthe tager antibiotika for et stik i hånden, som er rød og hævet til dobbelt størrelse.

 Her er en fantastisk frodighed som ustandselig overvælder mig. Desuden er her en masse kryb, insekter, myg, frøer så store som en hånd på badeværelset, og græshopper på 10 cm i det åbne køkken!! Aftenerne tilbringer vi med barbeque, hvor vi sidder rundt om bålet og nyder de skønne tropenatter med den flotteste stjernehimmel.

Rejsens højdepunkt var som ventet safarien i Hluhluwe, hvor vi boede i små hytter ude i bushen. Området er på 100.000 ha i et meget, smukt kuperet terræn 385 moh. Vi så masser af dyr: Zebra, gnu, vandbøffel, både det hvide og sorte næsehorn, bavian, hjort, stork, vortesvin, giraf som bare er et fantastisk dyr, og sidst men ikke mindst en ung hanelefant, som blev sur på os og med blafrende ører satte i løb efter Land Roveren, så jeg skreg i vilden sky!!!!

Vi er tæt på Swaziland 2.200 km øst for Cape Town. Længere nordpå i Krüger Nationalpark regner det, og folk flygter herned fra oversvømmelserne i Zimbabwe. Tillige er der en tyfon på vej fra Madagascar, så kedeligt er her bestemt ikke! Vi er nu i Greater St. Lucia, som er et vådområde på 255.000 ha. I St. Lucia søen og floden, som munder ud i Det Indiske Ocean, er der flodheste, skildpadder, saltvandskrokodiller og hajer, så vi holder os tæt til stranden, når vi bader i havet. Det er heller ikke nogen god ide at falde i søvn på stranden. For et par uger siden havde en krokodille mod sædvane forvildet sig op på stranden, og over en klit, hvor den åd en af badegæsternes hund - yark!!!!

Efter en tid ude i bushen nyder vi nu at bo i St. Lucia, hvor der er een gade med 13 huse. Vi var helt euforiske over at se forretninger igen, så vi gik helt amok, og var inde i samtlige, dvs. en bank, som er åben tre formiddage om ugen, supermarked, cafe, grøntsagsmarked, værtshus og sprutforretning. Tirsdag og torsdag er der ingen el i byen! Her kan vi for 1. gang gå ud om aftenen, så nu vælter vi os i cappuccino, soft ice og sjusser.

Vi bor på et hyggeligt hostel, som er ejet af 2 forrygende gutter. De tager os med på morning walks, hvor vi går i mudder og zebralort til knæene, for at se aber, leguaner, gnuer, sommerfugle etc. Fra 1114.00 bliver vi kort på stranden, og igen om aftenen er der ture ind i bushen. I nat skal de, der har modet, sove i sovepose under åben himmel på stranden. Meeeeeeeeen, jeg tror nu jeg bliver hjemme under moskitonettet, i stedet for at sove på flodhestens vej ned til vandingsstedet!!!! Vi har været på en interessant flodtur, hvor vi så flodheste og mange fugle, så som waxbill, lappedfaced vulture, giant kingfisher, eagle, osprey etc. I Sydafrika findes 530 slags fugle, 200 slags sommerfugle, 100 slags reptiler og 400 forskellige slags træer.

Hvis vi havde vidst, hvad vi ved i dag, var vi rejst igennem Swaziland til Joburg og fløjet hjem derfra, men nu er vi nødt til at rejse tilbage til Durban og derfra med Greyhound - 22 timer - til Cape Town. Hvis vi ikke er totalt smadrede af busrejsen, vil vi på trekking på Table Mountain i Cape Town, hvor vi har 1½ dag, inden vi sætter næsen mod DK igen.

Det har varet en forrygende naturoplevelse, og havde jeg haft længere tid, ville jeg fortsatte til Namibia, Botswana, Zimbabwe, Mozambique og Malawi, men det må blive en anden gang! Nu glæder jeg mig til at se jer alle sammen.
 

(fotos: CQJ)

 
 
Share this