Kort fortalt: Vejen til Zanzibar


Claus Virmers billede
2016 jun

Kort fortalt: Vejen til Zanzibar

Tekst & fotos: Claus Virmer

 

Hvis man er i Tanzania, er det et must at tage til Zanzibar. Og ikke kun for at føje et nyt territorium til sin liste. For ud over fantastiske strande får man muligheden for at opleve østafrikansk, muslimsk kultur for fuld udblæsning i Stone Town – men det kan være lidt udfordrende at komme dertil.

Der er en time, indtil færgen afgår. Jeg har sikret mig en billet nogle timer før. Jeg spænder bæltetasken på og kaster min 10 kg lette sæk på ryggen. Udenfor er det 33° C i skyggen, og sveden hagler allerede af mig, da jeg træder ud i solen fra hotellet og møder muren af varme.

Der er bare 10 minutters gang til færgelejet. De 10 minutter er et dejá vu fra mange afrikanske og asiatiske storbyer: støv (trods beliggenheden ved havet) og sydende kaos. Bilerne holder mere eller mindre stille – de fleste med hornet i bund. De uendeligt mange motorcykler snor sig i slalom mellem biler, kærrer og fodgængere. Det myldrer med sælgere, som lever højt på den stillestående trafik og faldbyder alt fra tyggegummi til aviser og sågar pakker med 16 ruller toiletpapir. Jeg bevæger mig påtaget langsomt i den kvælende hede og opdager derfor det gabende hul i foran mig – der mangler et ristlåg på 50-60 cm i diameter!

Zanzibar er 90 % muslimsk – og med det østafrikanske islæt er det meget farverigt.

Det evige kakofoni

Jeg styrer behændigt udenom, mens det evige kakofoni af ”Jambo, how are you my friend?” – “this way to the ferry” –“ where are you going, mister?” – “hey mister where are you from?” summer omkring mig. Efter at have afvist adskillige “guides” der vil vise mig vej til færgen (det er blot ligeud tre minutter til) når jeg porten og kommer forbi vagten.

Jeg søger en væg, der trods alt giver lidt skygge for at køle min overophedede krop ned. Ud ad øjenkrogen aner jeg et helvede foran mig. Porten jeg lige passerede er blot en ”for-sluse” til den egentlige indgang. Færgens anlægsplads er inde bag en døråbning i en i en tværgående fem meter lang mur, hvor nogle hundrede afrikanere og nogle enkelte backpackere alle forsøger at komme igennem samtidigt. Køkulturen er ikke-eksisterende .

Jeg bevæger mig modstræbende mod menneskemængden og styrer over i den højre fløj for at slippe for den irriterende fyr i den piratfodboldbluse fra FC Barcelona med Messi-tryk på ryggen, der konstant gejler folk yderligere op med fagter, råben og skubben. Jeg fortryder, at jeg ikke hyrede en af de mange portere, der for få håndører slæber baggage og maser sig direkte igennem mængden til stor tilfredshed for deres kunder, men til stor frustration for alle andre. En ting er i hvert fald sikkert – det er effektivt, men bidrager ikke til den gode stemning.

En umiskendelig odeur af menneskesved breder sig i mængden. Mange mennesker plus skubben og masen plus den uudholdelige tropesol udfylder ligningen.

På vej hjem fra koranskole.

Uret passerer 12.30, hvor færgen skulle afgå, og der lyder et par utålmodige skibshorn, og presset mod døråbningen øges, samtidig med at mængden begynder at råbe. Jeg befinder mig mit i dette kaos og al erfaring med at passe på lommetyve etc. i store menneskemængder fordufter . Det gælder bare om at holde sig på benene.

Jeg når efterhånden i nærheden af døråbningen og kan nu se, at den langsomme afvikling ikke kun skyldes dørens ringe størrelse, men man forsøger at sikkerhedstjekke al baggage og alle personer på samme måde som i en lufthavn. En massiv kvinde i en alt for lille uniform forsøger forgæves at få mængden til at overholde kontrollen, men presset er for stort og endelig bryder sikkerhedstjekket sammen. Kun enkelte kasser passerer røntgenmaskinen, da jeg når frem, og jeg passerer metaldetektoren med bæltetaske og rygsæk på under et larmende langt biiiiiiib, mens sikkerhedskvinden afmægtigt slår ud med armene.

På den anden side af ”sikkerhedstjekket” er der fri bane. Jeg kommer om bord, får fat i et sæde, hiver en nyvasket T-shirt ud af sækken, vrider den anden og hænger den til tørre på nabosædet, som aldrig bliver optaget. Færgen er kun halvt fuld.

 

Claus Virmer tilbragte fem døgn på Zanzibar i 2016. Han har medlemsnr. 230 og modtog klubbens ærefulde Egholmpris i 2010.

Lokale mænd skyller dagens sved og støv af i det 30° C varme vand ved aftenstide nær
havnen i Stone Town.

Faktaboks: Zanzibar

Øgruppen ligger ud for Afrikas østkyst i Det Indiske Ocean. Der bor ca. en million mennesker. Zanzibar Town er den største by med den kendte bydel Stone Town. Hovedøen er ca. 90 km lang og 30 km bred.

Styreform: Zanzibar er i unionsfællesskab med Tanganyika. Sammen udgør de to lande Tanzania. Navnet er en sammensætning af unionens to medlemsstater.

Religion: Zanzibar adskiller sig mest markant fra fastlandet ved at størstedelen af befolkningen er muslimer (mere end 95 %), hvorimod fordelingen på fastlandet er mere ligeligt fordelt mellem kristne (40 %), muslimer (40 %) og lokale afrikanske religioner (20 %).

Med båd & fly: Fra Dar Es Salaam tager det ca. to timer at sejle til Zanzibar, og det koster ca. 250 kr. for en enkeltbillet. Man kan også flyve fra Dar Es Salaam. Det tager ca. 20 minutter og koster ca. 300 kr. for en enkeltbillet.

Ud & hjem igen: Fly Malmø-Zanzibar fås fra ca. 4.300 kr. t/r.

Læs mere: om Zanzibar på www.deberejstesklub.dk/territorie/zanzibar-tanzania.

 

 
 
Share this