Jorden rundt - afstikker til Stillehavet


Heidi S
Heidi Ss billede

Denne rejseberetning har ikke været bragt i medlemsbladet: Globen, og artiklen har derfor ikke været redigeret af Globens redaktionsteam.

En samlet fortælling om mine besøg på hhv. Fiji, Samoa og Tonga i marts 2016. Jeg var på vej Jorden rundt med fokus på NZ, hvor jeg havde været en måned inden jeg tog afsted til Fiji.

 

Jeg kan se, at især Tonga og Samoa ikke får så mange besøg fra medlemmer af DBK. Det virker derudover til, at Stillehavet har forandret sig meget fra de historier, jeg hørte, inden jeg tog herud, så derfor har jeg skrevet lidt om min oplevelse.

 

Planlægning

Jeg fløj med Fiji Airways og da man alligevel skal mellemlande i Nadi valgte jeg at tage først 3 dage på Fiji, så en uge på Samoa og derefter 6 dage på Fiji igen. Disse billetter var købt hjemmefra i december og på denne måde skulle jeg ikke lande nogle af stederne midt om natten. Fiji Airways er det tidligere Air Pacific.

Tonga var et impulsivt besøg, da nogle venner ikke kunne mødes i Auckland alligevel. Da en uge i Auckland i Påsken, hvor alle de lokale forlader byen og meget lukker, virkede lidt kedeligt, så valgte jeg 5 dage på Tonga, da Air NZ havde nogle rimelige priser og tider. Alt for lidt tid til dette vidstrakte ørige, men bedre end ingenting når man nu får muligheden. Selvom Stillehavet er dyrt, er NZ i Påsken også dyrt og hvornår er man ellers så tæt på...

Der er desværre ikke airpas at få for tiden og mange af ruterne er samme pris, da der er en stor mangel på konkurrence.

Bemærk at både på Fiji og Tonga bad de om at se min billet ud af NZ igen, da afgangen var direkte til Auckland. De ville se den, det var ikke nok, at jeg blot sagde jeg nok skulle rejse videre. Det virker altså til, at NZ stiller krav om, at de ikke må lukke folk på flyene uden en billet væk. Dette er nok mest for at undgå immigration fra Polynesien, men vi andre skal altså også fremvise en billet.

 Mange af de lokale på Fiji og Samoa fortæller gerne og uopfordret om klimaændringerne, som mærkes meget på små udsatte øer. Fiji var usædvanlig tør for årstiden og har næsten kun fået regn ifm. cyklonen Winston. Dog er der på Fiji en brise fra havet, som gør det mere udholdeligt selv i den varme periode. Samoa derimod oplever øget luftfugtighed, mere lummer varme og mere regn. Jeg blev i høj grad påvirket af denne luftfugtighed, varmen samt en skadet fod og fik ikke set så meget af Samoa, som jeg havde planlagt. Jeg var i Kuala Lumpur i januar og der var jeg faktisk mindre ramt af varmen end på Samoa. Samoa og Fijis hovedøer er vulkanøer, altså har de den karakteristiske kegleformede størrelse med et bjerg (vulkan) i midten. Tongas hovedø er derimod flad, hvilket giver en bedre brise gennem gaderne.  

Samoa:

Bortset fra klimaet i marts, så er Samoa et fantastisk dejligt sted. Landet består groft skitseret af to store øer og nogle få små, som ligger tæt på de store. Det er derfor muligt af se næsten hele landet ved at bruge lokale busser og færger. Busser og færger går ofte og færgerne og busserne venter på hinanden. Dette medfører, at man kan se næsten hele landet til en helt anden pris end nogle af de mere vidtstrakte ølande.Befolkningen er venlige, smilende, imødekommende og vil gerne have flere turister. Det er store mennesker, men meget aktive og glade for sport, hvor især rugby og volleyball bliver spillet på fællesområderne. Det er et grønt land og det er dejligt at se, at man samler skraldet, hvilket medfører at landet er næsten fri for det plastikskrald langs veje og i vandløb, som man desværre ser i så mange lande. Maden er lidt ensformig og de er glade for at friturestege fisken, til gengæld er grønt rigtig godt og jeg spiste avokado og papaya i store mængder.Jeg kan bestemt anbefale at besøge Samoa, men tænk over hvornår på året.  

Fiji:

Jeg var forbi Fiji kun en uge efter cyklonen Winston. Oprindeligt ville jeg tage langs kysten og til Suva i de første tre dage, men pga Winston blev jeg rådet til at blive ved Nadi, da veje og færger ikke var stabile. Jeg havde derfor 3 dejlige dage på Club Fiji Resort. Jeg valgte at nyde nogle rolige dage og lidt sol. Strømmen kom og gik og wifi virkede kun en aften, men jeg klarede det hahah

Da jeg kom tilbage sejlede færgen igen og jeg valgte derfor at tage til Mantaray Island efter flere anbefalinger. Det er et dejligt sted og som sådan velorganiseret. Opholdet blev dog ødelagt af, at mine opbevarede ejendele i kontorets safe blev frastjålet 350 NZ dollars. Kontoret nægtede at dette var muligt og svaret var bare sorryyyyy. 

Det fungerer rigtig godt med øhopperi med Yasawa Flyer, som Awesome Adventures står for. Med henvisning til nedenstående om kortgebyrer, så køb evt på forhånd hjemmefra. Der er flere muligheder for pakker og Bula-pas.

Dog må jeg sige at mange steder på Fiji også tager en god pris for ydelserne, da der mange steder er monopollignende tilstande. Færgen koster eksempelvis 1200 kr - noget dyrt for 2 gange 3 timers sejlads. Indenrigsflyvning er også dyrt, da Fiji Airways oftest er eneste mulighed. Maden på øerne og ja, faktisk de fleste steder, er dyr, men til gengæld rigtig kedelig ;-)

Fiji er et smukt land og vil gerne have turister. Er man i området er det fint at besøge,  men jeg kan ikke se hvorfor man skal betale 4 gange så meget for at tage til Fiji end eksempelvis til Caribien eller Asien, hvis man ønsker, sol, palmer og koralrev. 

 

Tonga:

Indenrigsflyvningerne er ustabile og det frarådes af flyve samme dag som andre flyvninger, derfor valgte jeg at bruge alle 5 dage på hovedøen, da jeg ellers ville bruge for meget tid i lufthavne og transit. Tonga består af mere end 170 øer, så det er vanskeligt at få set dem alle... Tonga har aldrig været koloniseret og dette er de meget stolte af og det medfører, at den nationale stolthed er ret stor. Modsat de to andre lande taler alle engelsk med meget amerikansk accent, da mange tonganesere arbejder i USA.

Tonga i Påsken er måske ikke nogen god idé, da alt er lukket eller på "we'll just have to wait and see" eller "I'll let you know" ... men det sker vist aldrig. Jeg kom derfor aldrig på nogen ørundtur trods gentagne forsøg på booking. Lonely Planet skriver; "you may get the impression that most Tongans would prefer visitors to donate their dollars and not leave the airport, expats seem determined to build a tourist industry, but most of the locals just don't seem to care". Helt enig baseret på mine oplevelser!!

Til gengæld var temperaturen kun ca 29° og derfor mere egnet til at gå rundt og se lidt. Det gjorde jeg så. Der er som sådan ikke busser på hovedøen bortset fra let lokaltransport og de kørte ikke pga Påsken.

 

Sikkerhed

Stillehavet er generelt et sikkert sted, derfor irriterer det mig også endnu mere at jeg blev udsat for tyveri. Jeg tager som kvinde altid mine forbehold og går eksempelvis ikke ud og drikker. Når det er sagt, så kunne man sikker fint gøre det. Der er en fin ligestilling mellem kønnene i det daglige som sådan, forstået på den måde at man på ingen måde bliver udsat for noget på baggrund af køn ligesom i Mellemøsten. De lokale er heller ikke bange for at vise hud, MEN grænsen går dog ved badedragt/bikini, som kun må/bør bruges på resorts. På Samoa modtager man endda en fin folder, som oplyser nogle gængse regler for opførsel herunder at man opfordres til altid at have mindst shorts og ærmeløs T-shirt på. Man tager skoene af i mange hjem, men da alle går rundt med støvede og ofte lidt beskidte fødder i flip-flopper, kan jeg ikke se hvordan dette giver mening hygiejnemæssigt, men sådan er det jo.

Jeg kogte det lokale vand og drak det. Maden er sikker at spise og der er generelt en god hygiejne både personligt og rundt omkring. Modsat Danmark mødte jeg faktisk ingen, der lugtede af sved haha

  

Udfordringer

Lidt ligesom i Thailand er det vigtigt ikke at tabe ansigt eller hidse sig op, derfor er man som turist også ret underlagt landenes ineffektivitet og manglende systemer for at organisere ture eller tage overpriser for ture. Intet er til diskussion eller forhandling. Eksempelvis stod der på bookingdotcom, at der var der gratis wifi på mit hotel i Tonga, men det var via et hotspot man fik koder til og det var kun 100mb uanset antal dages ophold. De var klar over fejlen, men jeg blev ikke tilbudt andet end dette. Efter lidt brok, gik de med til at give mig en kode om dagen, men hotellet løb så tør for de gratis koder og så var der ikke mere wifi... kun hvis man ville betale for de dyre koder wtf... svaret er altid bare sorryyyy og et smil... Da jeg så efter 2 dage uden wifi ville købe en kode, så var de løbet tør for alle koder og fik først nye efter Påske.. Sorryyy... efter tre uger i Stillehavet er man godt træt af Sorrryyy og et smil!

 

Et tilbagevendende spørgsmål både på hoteller, shuttle og i immigrationskontrollen var, om jeg rejste alene.  Dette var meget svært for de meget familieorienterede øboere at forstå. Skulle jeg besøge nogle nogen? nej, heller ikke... især i Tonga havde den ellers meget venlige unge mand faktisk flere spørgsmål end jeg har oplevet i både USA og Israel. Det skal jeg siges at jeg er 1,82 høj, lyst hår og store grønblå øjne og jeg kommer (7-9-13) altid utroligt let gennem alle kontroller, så det var lidt mærkeligt at opleve. 

 

Hvide mennesker er blot penge?

Mange af de lokale ser hvide mennesker som et pengetræ og de kunne eksempelvis ikke forstå, at jeg ikke spiste ude til alle måltider. Jeg forklarede, at maden er meget dyr,  men det fik jeg kun chokerede ansigtsudtryk ud af. Vedr. ture kan man også altid få en "private tour" og alle tilbød også en taxa med svaret; nok kun et par hundrede dollars for en hel dag (dvs ca 1000 kr). Jeg bliver lidt vred, når man får en anden pris som hvid, når jeg ved, at de har andre billigere ture eller en taxa aldrig ville koste så meget, men så er det pludselig en guidet tur og så er det noget andet. Flere steder kunne de heller ikke forstå, at jeg kun var der en uge (her vil Claus Q være enig) og jeg forklarede at det er dyrt at være her, da mad og overnatning er dyrt - igen chokerede ansigter. 

 

På den anden side virkede de lige så chokerede,  når jeg fortæller, at jeg har rejst i NZ inden ankomst. Følgende samtale fandt sted hver gang!

 

Hvor er du fra? Danmark (nogle gange spørger de blot Australien eller New Zealand?)

Det er langt væk. Er du lige landet derfra? Nej, det er for langt at flyve. Jeg har været i NZ i fem uger 

Åh, så du bor i NZ? Nej, jeg er på ferie...

Nå! Hvor længe er du her? En uge, da jeg også skal hjem og arbejde igen

Nå! kun en uge... Ja, man skal jo hjem og tjene penge igen.

Chokerede ansigter... 

- Hvordan hænger forbavselsen over at jeg arbejder sammen med forventningerne om mig som pengetræ? og ærligt talt, hvad skal man lave her mere end en uge. Det bliver jo lidt det samme med øer og palmer og jeg så ikke nogen, der spillede skak... ;-)

 

At venligheden oftest kun opleves sammen med et ønske om penge er meget modsat af, hvad jeg var blevet fortalt hjemmefra. Enten ligner jeg et pengetræ eller også har Stillehavet blot forandret sig de sidste 5-10 år ligesom man også ser det i Thailand og mange andre steder, hvor alle vil have en bid af kagen, da de kan se, at andre tjener på den "hvide marengskage". Australien er heller ikke et billigt backpackerparadis mere, som da jeg var der. Jeg husker selv en oplevelse i Caribien, hvor jeg takkede pænt nej til at købe souvenirs. Her fik jeg spørgsmålet; why not? You are american, you have plenty of money... øh no....Lige præcis den kommentar har jeg indirekte følt herude konstant; hvorfor vil du ikke betale 1000 kr for en taxa? hvorfor vil du ikke spise på min café? har du købt souvenirs? hvorfor er du sur over at dine penge er stjålet? hvorfor bruger du ikke blot data på din telefon, det er vel ikke så dyrt...sorryyyy....

 

Alt autentisk virker til at være sat i system for at tjene penge på hvide. Jeg blev også spurgt om jeg da ikke skulle ned på et bestemt hotel til fest, men det er jo en systemlagt fest for hvide turister ligesom grisefesterne i Spanien og det gider jeg bare ikke.

 

Det var faktisk kun på Samoa, at jeg oplevede at nogen blot ville snakke med mig. Alle andre ville sælge noget eller havde en butik, café eller lignende (eller ville nok noget helt tredje). Jeg prøver ellers at være åben og er faktisk et smilende menneske, men igen får jeg dette billede af, at jeg ligner et pengetræ. 

 

Kina i Stillehavet

Samoa har altid haft et mindretal af kinesere, da de kom dertil for at arbejde i plantagerne. Fiji har de indiske fijianere, som står for rigtig meget af økonomien.

I alle tre lande er der kommet flere og flere kinesere og til dels også folk fra Bangladesh og Filippinerne. Regeringerne har udflaget (outsourcet) blandt andet meget vejbyggeri og andet anlægsarbejde til kinesiske firmaer, som medbringer egne medarbejdere. På Tonga er der to fjernsynskanaler, hvor den ene en stor del af tiden viser tv fra Kina og nyheder på engelsk fra den kinesiske kanal CCTV. 

Det er klart at denne store kinesiske indflydelse også har forandret og vil forandre Stillehavets ønationer.

 

Rejseråd

Vær opmærksom på, at alle steder tager mellem 3 og 5 % for at betale med kort uanset korttype . Når ens kontanter så bliver stjålet, så er det vanskeligt at betale uden at betale en masse ekstra i gebyr eller i gebyr for at hæve i ATM... så kan man betale ophold hjemmefra eller via nettet uden gebyr, så gør dette!

Wifi er heller aldrig gratis, faktisk ofte meget dyrt, så her anbefales det også at undersøge alt og booke inden, da man ikke skal regne med at have adgang til net på øerne. Man kan booke ved hotel/hostel, men så er det med gebyr for betaling med visakort. 

Min mobil fandt ikke noget signal på hverken Samoa eller Tonga.

 

Jeg skulle have booket mere før jeg ankom, men det troede jeg ikke var tilfældet med øer i Stillehavet... Derfor endte jeg med ikke at se så meget af øerne, som jeg gerne ville. Det undrer mig meget, at det er så vanskeligt at booke noget når man er ankommet. Flere steder gennemførte kun ture med mindst 4 personer. Alternativet er at leje en bil, men jeg er ikke god til at køre i venstre side og jeg er ikke glad for at køre rundt alene kvinde i en lejet bil. Samoa har som sagt masser af busser og Fiji har på hovedøen. Måske Tonga er bedre udenfor Påsken? Ellers skal man bare virkelig gå på "island time" og ikke forvente så meget hahah 

 

Måske er det også bare total omvendt at komme fra 5 uger i velorganiserede og dejlige New Zealand til ineffektive Stillehavet... 

Jeg indrømmer gerne, at jeg godt kan lide orden og effektivitet, alle der var med på Samsø ved dette. Jeg har en problemløsende personlighed og har svært ved folk, der bare accepterer tingenes elendige tilstand med et sorryyyy. Måske er de trætte efter konstant at få nattesøvnen ødelagt af gøende hunde og galende haner.

 

Jeg vil mene at 7-14 dage i hvert land er nok, da det bliver mere af det samme i hvert land. Jeg mødte flere backpackere på Fiji, der havde købt 14-dages passet til færgerne og som fortalte, at de til sidst ikke kunne kende øerne fra hinanden. Måske de ikke spillede nok skak med de lokale? ;-) eller for meget kava? (kava er en lettere euforiserende drik lavet af tørrede rødder fra en plante)

 

Måske er det problemet; jeg drikker ikke nok. Jeg blev spurgt i alle tre lande om jeg havde været i byen og alle chaufførerne viste mig de gode barer. Jeg drikker jo ikke og går ikke i byen, når jeg rejser alene som kvinde. Min chauffør på Tonga lovede mig ellers, at jeg helt klart ville blive lagt an på, når jeg gik i byen... Han var meget skuffet, da jeg svarede, at jeg ikke gik ud om aftenen og at jeg ikke drak mig fuld. Så måske er disse lande bedre, hvis man sidder med en kold alkoholisk drink under et palmetræ og en nougatfarvet kvinde/mand (ladyboys har jeg ikke set herude) i favnen... jeg vidste jeg gjorde noget forkert ;-) jeg drikker ikke nok og jeg undersøger ikke de "lokale skikke og kulturer" nok.... høhø Måske jeg skal have et kursus "Kontakt med lokalbefolkningen" af visse andre unavngivne medlemmer af klubben. 

 

Konklusion

Jeg er glad for at have set denne anden side af verden og det er en oplevelse i sig selv at sidde og tænke på, at man er på en lille ø midt i det kæmpe Stillehavet. Folk er på overfladen søde og smilende og øerne er smukke, men som sagt, ønsker man blot palmer, koralrev og sol, så tag til Caribien eller Asien. 

Er man i området og man få gode billetter fra NZ eller Australien, så tag gerne herud, men forvent ineffektivitet, kedelig mad, mygstik, forholdsvis lidt for pengene, et stort ønske om at tømme din pung og en masse "sorrryyy"...

 

God tur!

 

Jeg ved I alle nu tænker; "hvad viser den anden kanal på Tonga så?" Den viser lokale programmer, filippinske sæbeserier, australsk tv og naturligvis rugby - både league og union

 

 
 
Share this