Tidløse Tuvalu: Landet der langsomt drukner


Mia Beicher Ansbjergs billede
2016 jun

Tidløse Tuvalu: Landet der langsomt drukner

Tekst & fotos: Mia Beicher Ansbjerg

 

Ude i Stillehavet – hvor længdegraderne er store, og afstanden mellem beboede egne er en dagsrejse med båd – gemmer østaten Tuvalu sig. Et sted, hvor mange ”stempeljægere” blot skal have tiden til at gå, og hvor tuvalufolket ville ønske, at de selv kunne sætte tiden i stå. For vandstanden stiger, og med fem meter som højeste punkt over havoverfladen kommer realiteter som evakuering af befolkningen og aftaler med nabolande om overtagelse af nyt territorium til de knap 11.000 indfødte stadig tættere på.

Badende børn i lagunen ved sen solnedgang

Tuvalu er nok mest kendt for at være landet, der forsvinder, hvis verdenshavene stiger. Og så er det et land, som lever stærkt på sit salg af frimærker, og de spænder over alverdens slags motiver. Selv vores egen H. C. Andersen kan købes på et tuvaluansk frimærke. Desuden ryger der gode indtægter ind hvert år, da Tuvalu er den heldige ejer af internetdomænet .tv.

Men østaten er faktisk også spændende at besøge af andre grunde. Slogannet for landets turistbureau hedder slet og ret: ”Timeless Tuvalu!” Jeg tog dertil i en uge – og det blev et ophold ud over alle forventninger. Med 1.000 besøgende turister om året, virker det måske underligt, at lokalbefolkningen på knap 11.000 mennesker overhovedet gider at lære de fremmede at kende – men jeg er aldrig blevet omfavnet så meget som af de lokale i Tuvalu!

Hvad er det så, der er så specielt ved Tuvalu? Egentlig er det let at besvare: Det er befolkningen, der skaber den helt unikke stemning. Inden jeg overhovedet var steget om bord på flyveren, kom jeg i kontakt med en borgmester, som også skulle med. En varm og åben fyr, som var nysgerrig efter at hilse på hver eneste turist, der var med flyet. To styks var vi, så det var let at overskue.

Lufthavnen var nem at finde rundt i – to halvåbne rum og en snoet gang imellem – og bagagen var hurtigt fremme. Faktisk blev vognen bare kørt lige hen til udgangen, og så var man velkommen i landet. Turen gik fra Fiji til hovedstaden Funafuti på øen Fongafale, men siden mit besøg er der kommet flere flyruter til.

Funafuti set fra oven. Landingsbanen er centralt placeret i midten af byen Glade drenge til kirkebryllup. De fik en af de mange balloner

Sund fornuft på tuvalumanér

Tuvalu består af ni beboede atoller med et areal på kun 26 km2. Landets hovedstad, Funafuti, er placeret midt på hovedøen, hvor flyvepladsen er øens midtpunkt. Med to afgange om ugen strømmer befolkningen til, når luftsirenerne lyder, for så er der gæster – og måske har de chokolade med.

Start- og landingsbanen er ikke spærret af, men børnene ved, at de skal holde afstand, og når flyveren har gjort sin gerning og forladt Tuvalu igen, vender lokalbefolkningen tilbage til deres vanlige gøremål. Stedet, hvor flyene lander og letter, bliver til fodboldbane, hovedvej – eller hvad man nu ellers kan forestille sig. Sikkerhed tages ikke så tungt, når sund fornuft kan regere i stedet.

I midten af øen ligger den smukkeste lagune, hvor jeg som balsam for sjælen oplever den ene solnedgang efter den anden. Børnene leger i vandet og køler ned efter en lang dag. Her bader kvinder påklædt (og en bikini er ikke nok), og helst bør man have dækket sine skuldre og knæ, men det er nogle gange så varmt, at det godt kan være svært at overholde.

 
Store mængder elektronik, der langsomt ruster og går til grunde  

På hovedøen findes de fornødenheder, der hører sig til; to forskellige supermarkeder med halvtomme hylder samt kylling i kummefryseren uden indpakning. Hotellet ligger klart med værelser til flere gæster, end der kommer besøgende, med den skønneste terrasse, der nærmest ligger ude i lagunen. Det lille vandrehjem ved landingsbanen, hvor Mother Mary holder skansen, har stemning og liv, og videobiksen sælger de nyeste brændte dvd’er  til de unge. En bank har de også, men det er ikke sikkert, at den er åben, og man kan som turist slet ikke hæve penge. Her er nemlig hverken hæveautomat eller maskiner til betaling med bankkort, og at få penge udbetalt ved kassen er en omstændelig procedure, hvor tilladelse skal indhentes i Australien og sendes retur. Husk derfor at medbringe kontanter!

Lokalbefolkningen fortalte mig historien om det japanske turistpar, der kom på besøg uden en krone på lommen og i den tro, at de kunne hæve penge, når de ankom. Uden mulighed for at betale for noget blev de indlogeret hos selveste borgmesteren. Deres kreditkort blev afvist efter en uges tid, så de endte derfor med at rejse fra landet uden at have betalt en øre! Her er gæstfrihed, som vi slet ikke kan forestille os i Danmark.

I et land med så få resurser og uden ret meget land at dyrke er det overvældende at se, hvordan hverdagen alligevel fungerer. På en del af øen er man begyndt at anlægge haver, hvor mængder af jord er blevet fragtet ind, og her kan lokalbefolkningen komme og hente friske grøntsager i beskedne mængder. Ellers foregår provianteringen via skib, og drikkevand opsamles i store containere, som står uden for alle huse.

Klargøring af bryllupsmiddag

Mange forberedelser

Med syv dage i vente og kun nogle få ord om stedet i Lonely Planet var jeg spændt på, hvordan jeg skulle få tiden til at gå, men det blev intet problem. Jeg havde planlagt at gå til den ene ende af Funafuti den ene dag, og så den anden ende på dag nummer to, men jeg nåede det kun akkurat lige, inden jeg måtte forlade landet igen.

Den begivenhed, som de fleste kvinder nok har drømt om og planlagt, skulle finde sted midt på ugen. Et stort bryllup var arrangeret, og før jeg vidste af det, var jeg en del af det hele. De overdådige forberedelser, klargøring af et overflødighedshorn af lækker mad og vielse i en af de mange kirker, som findes i Tuvalu.

Det er fantastisk at se, hvordan et bryllup vækker glæde hos hele befolkningen. Kvinder, der ligger på flettede palmeblade, ordner kokosnødder og kød. Mændene slagter svin og presser kokosmælk. Den smukkeste lille pige tager min hånd, og vi går de fem meter ud til havet til et lille betonskur, hvor tre grise bor. Grisene gik før omkring huset, men den engelske prins William skulle komme på besøg nogle uger efter, så der var blevet skabt lidt orden i omgivelserne.

Bruden var kun 19 år, og vi havde egentlig meget til fælles. Begge gik vi med drømme om den eneste ene, men til forskel fra mig selv, er hun ikke velkommen tilbage hos sin egen familie, når hun først er blevet gift. For så begynder voksenlivet. 19 år, værsgo.

Tuvaluansk bryllup. Pengegaver overrækkes i form af kroner og kranse, som brudeparret får på

Kirkebryllup

Bruden ankom til kirken i den hvideste kjole og en bil, der var pyntet med batikballoner. Børnene legede, og alle var glade på denne festdag. Beliggenheden er jo pralende god, og jeg kender par i Danmark, der ville betale en formue for sådan en havudsigt på sådan en særlige dag. Bruden bar en hvid brudekjole, men spøjst nok bar hun inden under en neongrøn dragt, som skinnede let igennem. På bare tæer trådte hun ind i kirken til skæve toner fra klaveret og falsk skønsang fra de inviterede gæster. Brudgommen, der var fire år yngre end hende, stod skælvende ved alteret og ventede. Vi observerede ceremonien ude fra gaden. Og hun sagde ja!

Senere skulle festen stå, og al den lækre mad, som var blevet tilberedt, nydes. Nu var bryllupstøjet skiftet ud med flettede grene og blomster, som symboliserer frugtbarhed. Mændene og kvinderne skiftedes til at danse for parret, og hvad der behagede øjet blev belønnet med sprøjt af parfume på den, der dansede bedst. En blanding af hawaiidans og samba.

Gaverne bestod af kroner af pengesedler og kranse, som en anden Miss Universe, og skiftevis blev gaverne overrakt til parret. Aftenen afsluttedes i rød traditionel klædedragt, og festen fortsatte i byen, hvor jeg var med de unge på det lokale diskotek, som egentlig bare er fire styks pindebrænde og en lyskæde – men mændene dansede tæt, og kvinderne hvinede af lykke.Nye venner

Ved festlige lejligheder, når natten falder på, og der kommer ro over byen, mødes folk i grupper på landingsbanen og deler en papvin, som drikkes på en helt speciel måde. Et krus fyldes og tømmes og sendes videre til den næste, indtil boksen er tom. Andre sover på landingsbanen, da det er et af de bedste steder at få luft i den varme nat.

Om dagen er de unge glade for at køre turister rundt på knallert, og de kører gerne en omvej for at vise deres venner, at netop de har fået lov til at samle en op.

Jeg oplevede også at blive inviteret til ungdomsdag af kirken, hvor vi samlet tog til den ene ende af Funafuti og spillede spil og spiste mad. Alle tager imod en, som var man en af dem.

Et stort problem for befolkningen er den stigende mængde affald, som de ikke kan komme af med. I hver sin ende af Funafuti ligger bjerge af elektronik, metal m.m., som langsomt ruster og går til grunde. For at beskytte lagunen, så ingen dumper deres affald i den, er store dele af den blevet til nationalpark, hvor man skal søge om tilladelse for at komme ud.

Traditionen tilsiger, at når det er blevet tid til at rejse fra landet, velsignes man af dem, man har skabt kontakt til, med halskæder lavet af strandskaller og frø, som bringer lykke på rejsen. Med mine mange halskæder om halsen forlod jeg landet med en klump i halsen og et håb om at vende tilbage igen. Tilbage til Funafuti, til lagunen og til folket.

 

Mia Beicher Ansbjerg har medlemsnr. 685. Hun besøgte Tuvalu i 2012. Dette er i øvrigt den første rejsebeskrivelse af Tuvalu i Globens 16-årige historie. Kun otte territorier er endnu ikke beskrevet i bladet. Se hvilke på side 2.

 

Badende børn i lagunen ved sen solnedgang

FAKTABOKS: Tuvalu

Tuvalu – tidligere kendt som Elliceøerne – ligger i Stillehavet blot 2,5 times flyvning fra Fiji og har knap 11.000 indbyggere. Tuvalu har australske dollar (AUD) som møntfod. Læs mere om Tuvalu på www.timelesstuvalu.com.

Ud og hjem igen: Der går fly to gange om ugen til Tuvalu med Fiji Airways fra Suva på Fiji for ca. 4.100 kr. t/r.

Indrejsetilladelse: Danskere skal ikke søge om visum, men særskilt tilladelse er nødvendig for at besøge lagunen, hvilket bør indhentes inden afrejse.

Kost & logi: Prisen spænder fra 40 AUD, hvis du er studerende, til 105 AUD for et dobbeltværelse med aircondition på Filamona Moonlight Lodge. Mad kan købes for kontanter på de forskellige hoteller til en fornuftig pris.

Lokal transport: Det er muligt at leje scootere for at komme rundt på øen, men de lokale er også gode til at give et lift.

Læs mere: om Tuvalu på www.deberejstesklub.dk/land/australien-oceanien/tuvalu.

 
 
Share this