Lübeck


Louise Frevert
Louise  Freverts billede
 
2016

Denne rejseberetning har ikke været bragt i medlemsbladet: Globen, og artiklen har derfor ikke været redigeret af Globens redaktionsteam.

 

I de senere år, specielt efter jeg fik sommerhus, rejser jeg næsten aldrig væk fra Danmark om sommeren. Der er friske jordbær, vidunderlige grøntsager i højbedene, kartofler med frisk persille. Ja, jeg må indrømme at uanset hvor meget jeg elsker at rejse, er sommeren i Danmark fantastisk og intet kan måle sig ned den. Selv denne sommer synes jeg har været skøn. Dog kan det engang imellem blive til en lille afstikker på nogle dage, men ikke for langt væk.
I juli skulle Lübeck inspiceres. Ikke alene har byen en enestående historie, men den har uendelige indkøbs muligheder, skønne spa hoteller, og ligger ikke længere væk end at du når frem på få timer.

Døden fra Lübeck
Jeg har altid undret dig over udtrykket: "du ligner Døden fra Lübeck". Og prøvede at finde ud af det. Døden fra Lübeck var et 30 meter langt vægmaleri af Døden i kædedans med 24 mennesker, fra alle samfundets lag: pave, kejser, konge, hertug, ridder, kardinal, biskop, abbed, munk, købmand, borger, håndværker, spædbarn. Billedet hang i et lille kapel i Mariakirchen, hvor Døden springer omkring og opfordrer alle til dans, men ingen ønsker at deltage! Der er udgivet to bøger (?), som bygger på maleriet: "Des dodes Dantz" (1489) med disse manende linier på titelbladet: "Oh menneske, tænk på, hvorfra du kommer, og hvad du nu er, og hvad du skal blive om kort tid" og "Dodendantz" (1520). I Danmark udkom "Den Gamle Danske Dødedans".

Udpluk fra maleriet (Kilde Wikipedia)

Hvorfor tage til Italien og se det skæve Tårn i piza, når der er byporten i Lübeck. Den er nu blevet flot efter at den endelig er blevet færdigrenoveret.

 
 
Share this