Budapest, Komarom, Nitro, Brno


Niels J L Iversen
Niels J L Iversens billede
 
2016

Denne rejseberetning har ikke været bragt i medlemsbladet: Globen, og artiklen har derfor ikke været redigeret af Globens redaktionsteam.

Budapest, Komarom, Nitro, Brno

Tekst og fotos: Niels JL Iversen

 

Siden de var så venlige at henlægge deres årlige verdenskonference i København for nogle år siden, har jeg været inidividuelt medlem af den internationale esperanto-forening EUA. Jeg har siden været til én UEA-konference i Lille, og nu her i 2016 placerede de den så igen her i Europa, nøjere bestemt i en temmeligt ukendt by ved navn Nitra i Slovakiet (den staves naturligvis NitrO på esperanto). Jeg har sprunget EUA-konferencerne udenfor Europa over, ikke fordi jeg ikke gerne vil besøge de pågældende steder, men hvis jeg tager så langt væk, er det ikke for at høre på foredrag på og om esperanto. Men Europa - OK, det ligger ligesom lidt tættere på. Og Nitra? Der går vistnok ikke direkte fly fra Danmark til Slovakiet, men efter en del spekulationer samt opslag på internettet endte jeg med at flyve fra Billund til Budapest med Ryanair for en klatskilling, og jeg fløj tilbage til Billund fra Praha med Czech Airways (i et nuttet lille propelfly). Jeg valgte at overnatte i Budapest, i grænsebyen Komaróm, i Nitra selv, i Brno og ... nej ikke i Praha, for jeg besøgte og beså den by ganske grundigt i 2015 efter en tur gennem Polen. Og der går jo udmærkede hurtige tog mellem Brno og Praha.

Nyiregyháza Zoo: pelikanerne snorksover, hvorimod nathejren er lysvågen

Allerede i Budapest's lufthavn købte jeg et transportkort for 5 x 24 timer for ca. 5000 forint (ca. 110 kr.) og på dette kunne man køre med bus fra lufthavnen til Köbanyet metrostation, herfra til Deak Ter, hvor jeg fandt jeg Kiraly útca, et supermarked og en passage med


 
Nyiregyháza Zoo: Rødtoppet turako på 6 sprog: ungarsk, engelsk, polsk, slovakisk, rumænsk og ukrainsk ... samt naturligvis latin

kontoret for det lejlighedskompleks som jeg havde valgt at installere mig i - jeg fik heldigvis en lejlighed i bagenden af komplekset, hvor der kun kunne høres mennesker og varevogne, men ikke ækel muzak. Vejret var gråt og snusket, men ikke decideret regn. Der var kun ungarske programmer (+ CNN) på TV, men selv om jeg ikke forstod en dyt af hvad de sagde, konstaterede jeg ud fra vejrkortene jeg at der var størst chance for tørvejr mod øst dagen efter. Så dagen efter tog jeg fra banegården Keleti Pu ('Pu' for "Palyaudhvar") til den østlige stad Nyiregyháza, som angiveligt skulle have en fin zoologisk have i et område nord for centrum. Og det havde den, og det var tørvejr i den ende af landet. Der var endda et udmærket frilandsmuseum indenfor gåafstand fra zoo. Fin by. Og i Budapest regnede det stadig, da jeg kom tilbage først på aftenen.

Dagen efter tog jeg med bybus ned til butikscentret Campona, hvor der er et fint indendørs akvarium/terrarium/tropehus - lidt à la Randers regnskov. Det er nok ikke ret mange turister der finder derned, hvilket er en skam. Og over middag tog jeg metroen til den store park Varosliget (det betyder vist noget i retning af 'folkeparken'), hvor jeg endnu engang besøgte zoo - og dette sted er vist noget mere kendt blandt byens horder af turister. Jeg havde besøgt Budapest og dermed også dens zoo et par år før (igen på grund en sprogkonference), men man kan jo ikke nære sig .. og der var i det mindste én ny ting, nemlig et palæontologisk anlæg inden i et af de kunstige bjerge. Desværre fandt jeg først indgangen, da jeg havde været en tur op over bjerget via dets trappesystem. Oppe nær toppen kan man se ind i det øverste af palæontologi-indretningen, men døren er lukket. Hvilket får mig til at mindes en amerikansk fysiker der blev spurgt om han troede på aliens. Jo da, sagde han, de vader faktisk rundt mellem os. De hedder ungarere.

Dagen efter (en tirsdag) tog jeg med metro til det Naturhistoriske museum. Men just dette ene blandt alle byens museer holder ikke mandagslukket - det holder tirsdagsåbent. I stedet kørte jeg op og så det romerske ruinfelt Aquincum (med tilhørende museum, der er kommet til siden mit sidste besøg i 1989. Efter besøget vandrede jeg sydpå til et busstop, herfra med bus til Arpadbroen på Pest-siden, her skiftet til sporvogn 1 og kørt til den ende af Varosliget hvor Transportmuseeet ligger - men det var lukket pga ombygning. Fandt en trolleybus og

Naturhistorisk museum, Budapest: Ajkaceratops, Pneumatoraptor samt Hungarosaurus

kørt med denne ned i området ved Rath György-museet (asiatisk kunsthåndværk), men det var lukket 'af tekniske grunde'. Heldigvis var der en Lidl i nærheden. Det andet asiatiske museum i området havde pakket de faste udstillinger ned og viste bare fotos fra Korea, og det for fuld billetpris - det syntes jeg ikke fristede. Udstillingsbygningen ved Hösök Ter havde kun en par rum med rødgrønne sterobilleder - det skippede jeg også - og Kunstmuseet overfor var helt lukket. Så opgav jeg og tog metro til bagsiden af Borghøjen i Buda, og herfra op på den med en lille kort bus. Jeg nåede lige at bese Musikmuseet, men det var mest noget om Bartók og kun ét rum med instrumenter - det burde kunne gøres bedre i en by med Budapests rige forhistorie. Derefter til det Historiske museum i slottet i sydenden af Borghøjen, og lo and behold ... det var åbent! Efter besøget vadede jeg ned ad en lang trappe til flodbredden og over Lanchid Hid og videre til Deak Ter og til min lejligheden, hvor jeg smækkede futterne op og slappede af. Det er sørme hårdt at være turist. Og jeg nåede at se det der Naturhistoriske museum dagen efter, inden jeg kørte til Komaróm.

Egentlig er Komaróm kun den sydlige tredjedel af en by, der en gang strakte sig over begge bredder af Donau - men så blev kejserriget splittet op, og idag ligger der en slovakisk by ved navn Komárno på den anden side af floden. Begge er imidlertid medlemmer af Schengen, og i alt fald da jeg var der kunne man tage bybus eller endog spadsere frem og tilbage mellem de to lande. Det eneste problem at Slovakiet har Euro, mens ungarerne stadig holder fast i deres forint - men jeg besøgte naturligvis begge byer (og krydsede floden til fods). Mens byen var samlet, var den berømt for sine stærke fæstningsværker, og der er stadig en fæstning åben i hevr af byerne. I Komárno hedder stedet Komaróm Monostóri Eröd, og jeg besøgte det. I Komárno nøjedes jeg med museet og en pizza.

Borgen i Bojnice
Dr. Zamenhof forsøger at lære det polnohospodarska universitets maskot at tale esperanto

Esperantokonferencen i Nitra varede en hel uge, men dels var der indlagt en fridag (og jeg tilføjede selv yderligere én fridag), dels smuttede jeg en dag før tiden. Byen havde virkelig gjort noget for deltagerne: ikke blot havde det udlejet dets polnohospadarska universitet til os (= landbrugs-uni), men hvis vi bar vores skilte synligt, kunne vi også køre gratis med bybusserne. Hurra. Det vidste jeg dog ikke da jeg kom, så jeg vadede en længere omvej op til mit overnatningssted, der var et kombineret pizzeria og hotel ved navn Toscana. Jeg besøgte et ganske nydeligt museum i bymidten (under opsyn af en dame, der vadede rundt med mig og låste døre op, tændte lys og lukkede og slukkede efter mig). Derudover havde jeg sat næsen op efter at besøge det Slovenské Polnohospodárske Múzeum, som angiveligt skulle være en kombination af landbrugs- og frilandsmuseum og en ikke ubetydelig seværdighed. Men det blev en fiasko. Først gik jeg ad den tilsyneladende direkte rute mod museet, men det indgik i et større lukket kompleks, så jeg kom kun til en låst port i den forkerte ende af området. Senere - efter at have konsulteret turistbureauet - tog jeg en bybus til det nærmeste mulige stoppested og krydsede gennem et boligområde til den officielle indgang. Men selv om jeg var der indenfor det på et kæmpestort skilt stipulerede tidsrum, var porten lukket. Jeg formoder at fjolserne indenfor engang imellem holder åbent (når de ikke ligger og sover rusen ud på en eller anden mødding eller under en traktor) - så hvis man ellers kan snakke slovakisk, er det nok klogest at erkyndige sig om stedets planer pr. telefon inden afgang fra centrum. Og så håbe på at de ikke ændrer mening inden man når frem. Nitra har også en knold med et slot og nogle kirker foroven, men jeg nåede aldrig at tage mig sammen til at påbegynde vandringen derop.

Tidligere rådhus (med bymuseum), Bratislava

Som nævnt havde jeg én officiel og én uofficiel fridag (foruden en uofficiel ekstra fridag i enden af arrangementet). Den første af dem brugte jeg til en udflugt til landets hovedstad Bratislava, der nord for Donau har en ganske charmerende bymidte, en knold med en borg på toppen, et område med botanisk have og en zoo på den venstre side af højen - og en næsen ubrudt række usandsynligt charmeforladte boligblokke langs hele sydbredden af floden - en øjebæ arvet fra det hedengangne betonkommunistiske regime.

Den zoologiske have er speciel ved at have en Dinosaur Valley. OK, dinoerne er ikke levende, men det er Dr. Zamenhof jo heller ikke (længere), så det er vel OK. Og hvis det er OK i Givskud, er det vel også OK i Bratislava. Jeg tog turen op over borgknolden, men der er ikke noget særligt at se deroppe - udover udsigten ned over byen. Nede i byen besøgte jeg et fint bymuseum i det tidligee rådhus samt et palads med vinmuseum i kælderen (på samme billet), og der er også andre museer i byen, som jeg blot ikke nåede - men "The Polyglot Gathering", der har holdt til i Berlin de sidste tre år, flytter hele tabernaklet til Bratislava næste år, og så får jeg jo chancen for at se de resterende museer, kirker, supermarkeder etc. etc.

Solnedgang set fra mit hotel i Brno

Den anden (officielle) fridag brugte jeg på en udflugt med tog til byen Priedvidza, hvorfra der er bybus til nabobyen Bojnice ca. 3 km derfra - og det er Bojnice der har alle seværdighederne. For det første et slot, hvor man rent faktisk var møbler i salene. Jeg var taget selv derop, men rent tilfældigt løb jeg på esperantistgruppen fra Nitra, der i dyre domme havde købt en udflugt derop - og de var noble nok til at lade en usselig fedtsyl følge med i deres kølvand på turen rundt. Bagefter så de sikkert noget andet interessant, mens jeg på egen hånd besøgte den zoologiske have - og igen en zoo der ligger klinet op ad en stejl skrænt! Som jeg sagde: det er et hårdt liv at være turist.

De sidste to overnatninger havde jeg i Brno i Tjekkiet - og så var det nat med euroerne, for tjekkerne har beholdt deres gode gamle korunaer. Mit hotel i Brno var det luksuriøse Grand Hotel, der ligger skråt overfor hovedbanegården. Min eneste enlige fulde dag i byen startede med snusket vejr, så jeg udsatte zoo og satsede på at besøge museer. Og jo, jeg fik da besøgt en krypt fuld af mumificerede ådsler og en mekanisk landsbymodel, men de øvrige museer ville først åbne ved 11-tiden. Og så tog jeg alligevel ud til zoo. Sidste jeg var der (i 2005) virkede den noget slidt, men der er vist blevet ryddet en del op, og øverst oppe på skrænten (ja, endnu en vertikalt disponeret zoo) er der nu kommet et u-formet tropehus. Og det bedste af det hele var at vejret efterhånden var blevet rimeligt pænt. Da jeg kom tilbage til centrum så jeg i rap det naturhistoriske museum Biskupske Dvur ('i biskoppens gård') samt en Mendel-udstilling med indledende elevator, fulgt af selve det Moravske museum, der har en Mozartudstilling i stueetagen, palæontologi og mineralogi på 1. sal og historie fra neanderthalerne til Hussitter-krigene på 2. sal. Derefter vandrede jeg rundt i byen, hvor jeg tilfældigvis stødte på den afdeling af det Moraviske Galleri der har de pæne gamle billeder og ikke det sædvanlige talentløse nymodens bras.

Og dagen efter tog jeg så turen til Praha og fløj hjem.

... og siden da har det ærgret mig, at jeg ikke sørgede for at få anskaffet en god tjekkisk ordbog (og en større slovakisk ditto end den jeg allerede harI), når jeg nu åbenbart skal derned igen snart.

 

 

 
 
Share this