Alcatraz: USA’s blomstrende fængels-ø


Lars-Terje Lysemoses billede
2016 jun

Alcatraz: USA’s blomstrende fængels-ø

Tekst: Lars-Terje Lysemose
Fotos: Svein-Magne Tunli, Bernard gagnon & Wikimedia

Et kvarters sejlads fra San Franciscos havnefront ligger klippeøen Alcatraz. Og er man i San Francisco, er det bestemt værd at tage sejlturen ud til den legendariske fængsels-ø.

Set fra luften er det indlysende, hvorfor Alcatraz har fået tilnavnet “The Rock”.

I tre årtier fungerede Alcatraz som USA’s maximum security-fængsel og havde berygtede logerende som Al Capone, “Machine Gun” Kelly og Robert “Birdman” Stroud. At flygte fra øen var umuligt. I 1962, året før fængslet lukkede, forsøgte tre indsatte sig med svømmeturen. De blev aldrig fundet og er sandsynligvis endt som hajfoder.

I dag er Alcatraz en del af en blomstrende nationalpark, og en rundtur i bygningerne giver et levende indtryk af forholdene for datidens hårdeste forbrydere. Og det er ikke en fortælling for sarte sjæle. Seks år i træk skumlede Robert Stroud over sin udsigt til Golden Gate Bridge i isolationscelle nr. 142 i den frygtede Blok D. Herfra kom fangerne aldrig ud. Ikke en gårdtur, ikke et toiletbesøg eller synet af en kvinde. Heller ikke overfange Robert ”The Birdman” Stroud, der efter to overlagte mord og et mordforsøg blev forflyttet til Alcatraz: USA’s rædselskabinet af en fangeø, hvorfra ingen så vidt vides er sluppet levende fra at flygte.

Sammen med gangsternotabiliteter fra 1940’erne og 1950’erne som Al Capone, ”Machine Gun” Kelly, Jim Quillen og Leon Whitey Thompson skaber ”The Birdman” den umærkelige blanding af dyb fascination og kontant oplysning, der gør fangeøen Alcatraz til et trækplaster for enhver besøgende på den amerikanske vestkyst.

”Robert Stroud er et typisk eksempel på en fange, der udnyttede sin intelligens til at opnå privilegier, hvor end han kom i det amerikanske fængselsvæsen,” messer den tandpastasmilende guide Rebecca Biggs.

11 af sine i alt 54 år i fængsel tilbragte han i en luksuriøs, men totalt isoleret hospitalscelle. Tilnavnet fik han efter sine kanariefugle, som optog al hans tid og en hel fængselscelle i sig selv.

INGEN TURISTLOKKEMAD

Forud for besøget frygtede min rejsemakker og jeg at møde et Disney-lignende fængselsmuseum med murbrokker og fangernes nedgriflede notater til salg for souvenirhungrende amerikanske turister. Frygten viser sig imidlertid at være ubegrundet. Ud over en velassorteret boghandel er Alcatraz klinisk renset for turistlokkemad. Det kan anbefales at medbringe en madpakke, for der findes ikke så meget som en slikkiosk på øen, som midt i 1990’erne blev omdannet til naturpark. Rygning og spisning er kun tilladt ved anløbshavnen, hvilket bevirker, at fangeøen fremstår imponerende uspoleret for en attraktion, der i højsæsonen er vart for adskillige tusinde besogende om dagen. Af samme grund anbefales det, at man i sommerhalvaret reserverer farge mindst en uge i forvejen.  

Et kvarters sejlads, og vi er i land pa, hvad der forst var et mexicansk fort, siden amerikansk militarfangsel for slutteligt i arene 1934-1963 at vare statsfangsel for USA’s mest hardkogte forbrydere.  

Øens lille havnedok hvor færgerne lægger til.

EN LUKSURIØS UDSIGT  

Efter fa hundrede meters vandring fra havneanlobet nar vi toppen af den kun 8,9 hektar store o. Fra alle sider modes vi af postkortlignende skonhed. Mod syd San Franciscos lyse og indbydende skyline. Mod nord og vest de ablegronne bjerge, og Stillehavets blagronne begyndelse med den rodbrune Golden Gate Bridge som udgangsparti. Og mod ost bugten og Bay Bridge til Oakland og Berkeley. For slet ikke at navne de mange vilde blomster, som giver en god farvekontrast til de forladte bygningers gra beton.

Tiltrakningskraften ved Alcatraz ligger ikke mindst i den afstand pa to km, der er mellem oen og fastlandet pa begge sider. Da oen blev opdaget i 1775 af spanierne, var de eneste beboere pelikaner – deraf navnet Isla de los Alcatraces, ”Pelikanernes O”.  Pa Alcatraz er udsigten ikke bare flot. For nutidens og eftertidens rejsende er den ogsa med til at danne et billede af de indsattes nasten komisk kontrastfyldte hverdag. Selv med flere hundrede turister inden for murene i fangselssalen, fornemmer man en rustik og dump stemning, som ogsa ma have hersket pa Al Capones tid.  

 

FANGER FORTÆLLER  

Som en af de indsatte kommenterer i horetelefonerne, der udleveres til de besogende, sa sad de derinde – mordere, rovere og kidnappere fra gangstertidens guldalder – og kunne betragte tilblivelsen af den rodgyldne bro i horisonten.  

”Nar brisen blaste rigtigt i stille vejr, kunne man fra klippeoen hore stemmer, kvindelatter, lugte storbyen og sidde og forestille sig livet ude i den frie verden,” slutter Jim Quillen sine kommentarer pa indspilningen.  Man tror ham. For den 35 minutter lange prisbelonnede lydoptagelse leverer en pa en gang nogtern og levende beskrivelse af forholdene i fangslet, som USA’s forbundsregering fortsat driver, men nu i form af National Park Service. Med fangslets stemmer og de velvalgte lydeffekter fra den udleverede horetelefon kan man opleve fangselsceller, spisesal og gardmiljo i sit eget tempo.  

Stemmerne tilhorer fanger, der selv oplevede den sagte stoj en juninat i 1962, da Frank Morris og brodrene Clarence og John Anglin flygtede fra deres celler gennem luftventilatorerne og naede ned til bolgernes starke understromme. Det blev det 13. og nastsidste flugtforsog i Alcatraz’ historie. Deres lig blev aldrig fundet, og de er endnu i dag meldt savnet. Maske den eneste flugt, der lykkedes?  Maske er det karakteristisk for besogende til Alcratraz, at den modne del af gasterne pa tilbageturen med de marinebla og gulstribede farger sad med en eftertanksom mine og bearbejdede dagens oplevelser, mens skolelarere og foraldre besvarede endelose sporgsmal fra born om nutidens amerikanske dodsfangsler.

 

Lars-Terje Lysemose har medlemsnr. 364. Han besøgte Alcatraz som led i en reportagerejse for dagbladet Politiken sammen med Kristian Klarskov i 1998. Mellem 1997 og 2000 havde Lars-Terje lejlighed til at besøge 38 af USA’s 50 delstater

Øens vilde blomster er hårdføre. Trods 40 års forsømmelse uden pleje overlevede fx 15 arter af roser. I baggrunden ses et vagttårn.

 

Færgerne til Alcatraz sejler hver halve time fra kaj 33 i San Francisco i tidsrummet 9-16. Vær der så tidligt som muligt.

UD & HJEM IGEN: Fly København-San Francisco fås fra ca. 2.500 kr. t/r.

LÆS MERE: om øens vilde planter på www.alcatrazgardens.org og om USA på deberejstesklub.dk/land/nordamerika/usa.

 

 
 
Share this