Guam: Øen med verdens længste rødt lysinterval


Erik Futtrups billede
2015 jun

Guam: Øen med verdens længste rødt lysinterval

Jeg farer ud på tagparkeringen af butikscentret Micronesia Mall. Anders er væk! Er han blevet kidnappet? Vi gennemsøger febrilsk legetøjsbutikken for 17. gang: ingen Anders! Det, som ikke måtte ske, er sket: Vores søn er blevet væk! Sikkert både bortført og tortureret, måske endda død. Birgitte og jeg er sammen med vores børn på fem og syv år på en rejse Jorden rundt, hvor vi ø-hopper igennem det nordlige Stillehav. Og nu er vi nået til Guam.

Tekst: Erik Futtrup

Fotos: Erik Futtrup & Wikimedia

I DBK’s territorieliste finder du Guam under synonymet Guahan. Hvis man søger efter Guahan på Googles kort, får man en grillbar imellem Los Angeles og San Diego. Guahan er, hvad den oprindelige chamorrobefolkning plejede at kalde øen – de udgør stadig 37 % af befolkningen – men alle andre kalder det Guam. Et amerikansk territorium i Stillehavet, midt imellem Japan og Papua Ny Guinea.

 

Stillehavets Mallorca

Øen går med den lidet flatterende betegnelse ”Stillehavets forlystelsespark for japanere” – og det er først og fremmest japanere, der skal opleve lidt ”USA” uden at rejse for langt hjemmefra. Vi troede egentlig længe, at de var i transit til og fra Nordamerika.

Guam er for de fleste (ikke-japanere) et sted, man ”kommer forbi”, mere end en destination i sig selv. Vi er lige ankommet med Continentals island hopper fra Mikronesien. Foran os i immigrationskøen er der flere hundrede japanere, der alle tager et billede af vores rødhårede datter Johanne. Da det er et amerikansk territorium, kan vi som danskere komme ind med vores ESTA (”Electronic System For Travel Authorization”), selvom det er et helt kuriosum på disse kanter.

 

Maxibon

Guam er som en Maxibon sandwich – to forskellige øer, der er smeltet sammen – den nordlige del er en atol, dækket af kalksten, og den sydlige del er vulkansk formet og mere frodig. Norddelen har rigtig fine strande, og selv om man skal dele med de mange japanere, er der rigtig lækkert vand og strand lige midt i hovedbyen Hagåtña: Tumon og Agana Bay.

Da vi går ned på stranden om morgenen, er det overraskende, at vi kun skal svømme et lille stykke ud, før der er koraler og mange fisk. Man kan sagtens finde mindre besøgte strande, bl.a. helt mod nord i Guam National Wildlife Refuge.

 

Imens vi venter på grønt lys

Guidebogen fortæller, at øen har verdens længste rødt lysinterval, og en af øens hjemmesider har ret i, at når der rent faktisk bliver grønt, så venter man lige nogle sekunder, før man starter. Pointen er så, at mange fortsætter med at køre, selvom der er blevet rødt, og ja, så passer pengene jo, hvis alle kører efter disse regler.

Vi tager chancen og lejer en bil for at se noget af øen, og det er den bedste måde at komme rundt på. Første stop er Micronesia Mall som er dejlig genkendelig – ja, som et butikscenter nu ser ud. Det obligatoriske stop i legetøjsbutikken og pludselig: Hvor er Anders? Hvis det så bare havde været Storcenter Nord – men nej, vi er i Micronesia Mall på Guam af alle steder i verden! Minutterne tikker, ingen Anders.

Endelig finder vi ham langt, langt væk i food court’en, hvor han står og taler med en dame og forklarer på dansk, hvem han leder efter. Det kommer aldrig til at ske igen … Vi har nu indprentet for vores børn: Bliver en af jer væk fra os, så bliv hvor I er!

 

Hulen hvor de sidste japanere holdt stand og begik selvmord

2. Verdenskrig

I 1972 blev en bonde angrebet af en japaner, der havde gemt sig i Guams jungle lige siden 2. Verdenskrig. Man kan i dag se hans hul i jorden, kaldet Yokoi’s Cave. Han har endda introduceret et nyt ordsprog i Japan: "It is with much embarrassment, but I have returned." Næsten alle af de 18.000 japanske soldater, der blev stationeret på Guam, blev dræbt under invasionen i juli-august 1944.

Forud for invasionen af Guam blev Saipan i Marianerne befriet, og det meste af den resterende del af den japanske flåde, der var i Guam, blev sendt ud i et overraskelsesangreb mod amerikanerne – hvad det så ikke blev, og Japan mistede resten af sin flåde. Som alle de andre steder i Stillehavet, var det meget få japanere, der overgav sig, så der var kamp til det sidste.

Mere interessant er the last stand-hulerne på nordøen – i dag er der et mindesmærke her, South Pacific Memorial Park. Imens vi er her, kommer der to store busser med japanere for at ære de japanske soldater, der døde her. Mærkeligt nok er der kun ganske få, som går de 100 meter ned i bambusskoven og hulerne, hvor generalløjtnant Hideyoshi Obata begik selvmord med de sidste soldater efter at have telefoneret et sidste farvel til kejseren. Her har man hulerne helt for sig selv – husk en lommelygte, for det er rigtig sjovt at lege huleforsker og prøve at forestille sig, hvordan det måtte have været at være her under krigen. Et andet krigsminde, man skal se, er Asanstranden, hvor invasionen fandt sted – det ligger syd for hovedbyen.

 

B-52 Stratofortress

Første gang vi hører det enorme brøl – wrooom! – tænker vi, der er udbrudt krig, og tanken er ikke fjern, da vi ser den enorme B-52, der letter lige over hovedet på os. Andersen Air Force Base fylder det meste af nordøen, og er hjemsted for de monster store bombefly, såvel som de nye B-2 Spirits – Stealthbombefly.

Vi ser – og ikke mindst – hører flere B-52’ere, imens vi er her, og det er en oplevelse i sig selv – ja, mest af alt ligner de på afstand toiletrør eller skrot-kunst, som børnene kunne have haft med hjem fra SFO.

 

Tumon bay - krystalklart vand få skridt fra hovedbyen

Berejst i Guam

Indrømmet, vi tog et par dage på øen ud fra devisen, at er det et territorie i DBK, så er der nok også noget man kan bruge tid på. Er man kommet hertil, kan jeg varmt anbefale at tage en afstikker til de Nordlige Marianer – det er tæt på, og her er ingen turister og er mere interessant.

 

Fly i denne del af verden er lidt, ligesom hvordan vinden blæser, men der er normalt daglige fly til Saipan, og derfra kan man tage til bounty-øer som Mañagaha og historiske Tinian, hvorfra flyene med atombomberne lettede under 2. Verdenskrig.

 

10 aktive medlemmer af De Berejstes Klub har besøgt Guam. Erik Futtrup har medlemsnr. 267. Han tilbragte et døgn i Guam i 2011. Til dato har han besøgt ni territorier og 93 lande. Læs mere om ham på www.futtrup.name.

 

Om Guam:

 

Ud & hjem igen: Won Pat Guam International Airport er den eneste civile lufthavn på øen, nogle få km fra hovedbyen Tumon. Der går fly hertil fra Honolulu på Hawaii, Cairns i Australien, Tokyo, Osaka og Nagoya, Taipei, Hongkong, Shanghai, Seoul, Palau, Manila, og flere steder i Mikronesien.

Indrejsetilladelse: Danskere skal ligesom til USA sørge for at søge om indrejsetilladelse inden ankomst via esta.cbp.dhs.gov/esta.

 

 

 
 
 
Share this